Udgifterne ved at anvende de nye biologiske lægemidler Enbrel, Remicade og Humira hentes i stor udstrækning hjem på besparelser andre steder i samfundsøkonomien. Det viser registerstudier og sundhedsøkonomiske analyser, som er offentliggjort i fortrinsvis Sverige inden for det seneste år.
De reumatologiske afdelingers stigende anvendelse af de dyre, men også meget effektive biologiske lægemidler til at behandle patienter med ledegigt, ledegigtsygdomme i rygsøjlen og psoriasisledegigt har skabt en del bekymring i de økonomisk trængte amter. Men nye undersøgelserne peger på en række områder, hvor der er klare afledte besparelser ved at anvende midlerne.
Et registerstudie fra Karolinska i Stockholm viser, at patienter i behandling med midlerne Enbrel og Remicade i langt større omfang end dem, der ikke er i behandling med midlerne, kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor ikke i samme omfang har brug for pensioner. Især for yngre ledegigtpatienter er der store indirekte økonomiske gevinster ved behandlingen op til ca. 80.000 dansker kr., har forskergruppen fra Karolinska beregnet.
Færre indlæggelser
Et andet studie fra universitetssygehuset i Lund viser en betydelig reduktion i de behandlede patienters behov for at bruge sundhedsydelser. En gennemgang af 117 patienter viste, at behovet for sygehusindlæggelse og ambulant behandling faldt til under det halve.
Endelig viser sundhedsøkonomiske analyser af anvendelsen af Enbrel og Humira, at midlernes evne til at dæmpe sygdomsaktivitet og forbedre funktionsevne betyder, at store udgifter til behandling og tab af arbejdsevne kan udskydes eller helt undgås.
Overlæge Jan Pødenphant, reumatologisk afdeling på Amtssygehuset i Herlev, har gennemgået de svenske studier. Resultaterne har gjort reumatologerne endnu bedre rustede til at sætte patienter med ledegigtsygdomme i behandling med de biologiske lægemidler, mener han:
»Det mest lovende er, at der nu er videnskabelig dokumentation for, at man kan spare på både sygehusudgifterne og på de sociale udgifter, ved at bruge de biologiske midler. I dag bruger vi fortsat methotrexat som førstevalg til nydiagnosticerede ledegigtpatienter, men jeg vil ikke afvise, at kombinationsbehandling med methotrexat og et biologisk lægemiddel i fremtiden vil blive førstevalgsbehandling til patienter med høj sygdomsaktivitet,« siger Jan Pødenphant.
Hans kollega på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, overlæge Bente Danneskiold-Samsøe, mener også, at undersøgelser baner vejen for at give de biologiske midlerne til de ledegigtpatienter, der ikke har haft sygdommen så længe og endnu ikke er blevet pensionister.
»Behandling med biologiske midler kan godt være førstevalg. Jo før, vi sætter ind med en aggressiv behandling af de hårdest ramte, jo bedre,« siger Bente Danneskiold-Samsøe.
Niels-Bjørn Albinus