»Vi bør som minimum have det samme niveau som en nyuddannet almen mediciner på alle områder.«
Sådan siger Roar Maagaard, formand for Dansk Almen Medicinsk Selskab, om behovet for efteruddannelse af praktiserende læger. Og den skal være systematisk og overenskomstsikret, lyder hans og Henrik Dibberns vurdering. Henrik Dibbern er formand for de praktiserende læger.
Derfor har de fået udarbejdet et udkast til, hvordan efteruddannelsen kan skrues sammen.
»Tidligere har vi anvendt en model med selvstyret efteruddannelse, og det er godt og fint, og al erfaring siger, at hvis vi selv definerer vores uddannelsesbehov, er sandsynligheden for, at vi tager ved lære, større. Men på den anden side ved vi, at vi kan have en tilbøjelighed til at gå på efteruddannelse inden for de områder, vi interesserer os for. Ved at systematisere efteruddannelsen kommer vi også igennem de blinde pletter,« siger Roar Maagaard.
I mange år har efteruddannelsen delt vandene blandt de praktiserende læger, siger Henrik Dibbern.
»Tidligere er vi nærmest blevet hevet ned fra talerstolen på repræsentantskabsmøderne, hvis vi har talt om at sikre efteruddannelsen,« siger han. Ikke desto mindre er det, hvad de praktiserende læger går efter, nu da en overenskomst sandsynligvis snart skal forhandles.
»Lægerne skal vide, at hvis de går med til det her, så er fagligligheden og holdbarheden i deres uddannelse i orden,« siger Henrik Dibbern.
»Det vil være vanvittigt ærgerligt, hvis den faglige udvikling bliver bremset,« siger han.
25 moduler
Fra de praktiserende lægers side ser man gerne, at alle læger i fremtiden skal igennem en skemalagt efteruddannelse. Den skal sættes sammen af 25 moduler, som skal dække både en række medicinske områder såsom ortopædkirurgi, lungesygdomme og geriatri og derudover også være med til at ruste lægen til at kunne håndtere praksisdrift med dertilhørende lønforhold, forhandlingsteknikker og skatteforhold. Også lægen som underviser er et af de områder, der skal undervises i.
Over fem år er det tanken, at lægerne skal gennemgå i alt 20 moduler. På den måde sætter lægen selv efteruddannelsen sammen.
I dag får de praktiserende læger dækket, hvad der svarer til tre til fire dages efteruddannelse. Til sammenligning får en sygehuslæge årligt betalt 10 dages efteruddannelse.
Henrik Dibbern insisterer på, at lægerne får en bedre efteruddannelsesdækning.
»Og så er endemålet, at vi kommer op på det samme som sygehuslægerne.«
Foreløbig er de praktiserende lægers forslag, at ordningen bliver indført som forsøg i tre år, og hvis halvdelen af lægerne til den tid er med, så er det den rette vej at gå, siger Henrik Dibbern.
»På denne måde ved vi altid, hvad lægerne kan leve op til,« siger han.
Roar Maagaard er enig i, at den systematiserede efteruddannelse skal være et fagpolitisk forhandlingsemne.
»For at det skal have sin gang på jord, skal det indbygges i overenskomsten. Et skrækalternativ ville være, hvis politikerne definerede, hvordan efteruddannelsen skulle være.«