Der er behov for handling og ikke flere langsomtarbejdende ekspertudvalg. De sundhedsmæssige konsekvenser af landbrugets store antibiotikaforbrug er så alvorlige, at der skal handles nu. Det mener professor Hans Jørn Kolmos, klinisk mikrobiologisk afdeling, Odense Universitetshospital, på baggrund af regeringens nye handlingsplan om antibiotika og resistens.
»Vi har allerede tilstrækkelig viden til at handle her og nu. Stigende resistensproblemer blandt mennesker på grund af landbrugets antibiotikaforbrug i fortrinsvis svinebesætninger, hvor brugen nogle steder foregår fuldstændig rutinemæssigt og unødvendigt, truer med at underminere sundhedsvæsenets ellers restriktive antibiotikapolitik,« siger Hans Jørn Kolmos.
Han frygter, at det nationale antibiotikaråd, sundhedsministeren nu har bebudet, vil blive en ’syltekrukke’.
Epidemilignende
»Da jeg og andre mikrobiologer for to et halvt år siden gjorde opmærksom på de stigende problemer med svine-MRSA, nedsatte Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet et råd, som indtil dato ikke har produceret en eneste konkret handling. Vi har en epidemilignende udbredelse af MRSA i svinebesætningerne nu og her og har et stigende antal patienter på sygehusene, der indlægges med infektioner og resistente bakterier, som kan spores direkte tilbage til svin. Det er ikke tiden til at vente på endnu et langsomtarbejdende råd,« mener Hans Jørn Kolmos, der er bekymret for, at politikerne først får øjnene op for de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af et stigende antibiotikaforbrug, når sundhedsvæsenet står med de første patienter, hvis infektioner ikke længere kan behandles med nogen former for antibiotika.
»Hensynet til landbrugets eksportinteresser vejer tilsyneladende fortsat tungere end hensynet til befolkningens sundhed. Politikerne må forstå, at bakteriefloraen hos dyr og mennesker er ’forbundne kar’. Derfor har antibiotikaforbruget i landbruget behandlingsmæssige konsekvenser i sundhedsvæsenet. Antibiotikaforbruget i de to sektorer skal ses under et. Ellers kan vi ikke dæmme op for antibiotikaresistente bakterier,« mener Hans Jørn Kolmos, der ikke accepterer landbrugsorganisationernes traditionelle argument om, at dansk landbrug trods alt har et lavere antibiotikaforbrug end mange andre europæiske lande:
»Der er ingen pointe i at diskutere, om vores antibiotikaforbrug er højt eller lavt i forhold til resten af verden. Det afgørende er, at det har nået et niveau, som nu har sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen«.
Tænk i helheder
Overlæge Niels Frimodt-Møller, Statens Serum Instituts afdeling for antibiotikaresistens, har fulgt forbruget af antibiotika og udviklingen i resistensproblemerne gennem mange år. Han mener ikke, at handlingsplanen rummer reelt nye initiativer.
»Det er fint, at der kommer fokus på området, men de fleste af de initiativer, som handlingsplanen omfatter, er allerede i gang. Vi kender endnu ikke sammensætningen af det kommende nationale antibiotikaråd eller rådets arbejdsopgaver, men en samordning af antibiotikapolitikken i landbrug og sundhedsvæsen er en af de mest presserende opgaver,« mener Niels Frimodt-Møller.
Indikator for stigende resistensproblemer
Forbruget af antibiotikatypen vancomycin, som udelukkende anvendes til intensiv, intravenøs behandling på sygehuse, er de seneste fem år steget med 68 pct. – fra 25.000 definerede døgndoser i 2005 til 42.000 i 2009.
Vancomycin anvendes til at bekæmpe resistente stafylokokker og enterokokker, og stigningen er derfor en indikator for de stigende resistensproblemer, sygehussektoren står over for. Udviklingen i forbruget er ifølge Hans Jørn Kolmos dobbelt bekymrende, fordi et stigende forbrug af vancomycin i sig selv genererer yderligere resistens.
- 2005: 25.000 definerede døgndoser vancomycin blev brugt på danske sygehuse i 2005
- 2009: 42.000 definerede døgndoser vancomycin blev brugt på danske sygehuse i 2009
Handlingsplanen
Regeringens handlingsplan om antibiotika og resistens består af følgende initiativer:
- Nationalt tværsektorielt antibiotikaråd
- Nye forskningsprojekter med fokus på tværsektorielle sammenhænge
- Styrket resistensovervågning
- Revision af meldesystemet for smitsomme sygdomme hos mennesker
- Styrket koordination i forhold til MRSA
- Udarbejdelse af nationale retningslinjer for anvendelse af antibiotika
- Styrket rådgivning og incitamentsstruktur i besætningerne
- ’Gult kort’-ordning i svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug
- Øget fokus på indberetninger om resistens
- Øget fokus på internationalt samarbejde