For nylig foretog Lars Lund, specialeansvarlig overlæge på urologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, som den første i Danmark en succesfuld kryobehandling af vævet ved bugspytkirtlen på en gris.
Kryobehandling er en metode, hvor man ved hjælp af isnende nåle fryser kræftvæv til 40 minusgrader eller lavere, hvorefter cellerne i vævet dør.
Kryo-behandlingen er blevet brugt i årevis mod blandt andet livmoderhalskræft og hudkræft og er langt mere nænsom og effektiv end åben kirurgi. Forsøgsoperationen på grisen er derfor lovende for menneskelige patienter med kræft i bugspytkirtlen, som ellers gennemgår en omfattende operation med stor risiko for komplikationer.
Mange patienter har derfor skrevet til Lars Lunds indbakke i et håb om helbredelse for den frygtede sygdom, der er i vækst og tre år efter diagnosen har taget livet af mere end 90 pct. af de ca. 900 mennesker, der årligt får diagnosen.
Patienterne skriver til overlægen, fordi de er villige til at prøve kryobehandlingen som en sidste chance.
Dokumentationen skal være i orden
Men Lars Lund, der udførte operationen sammen med sine organkirurgiske kolleger Frank V. Mortensen specialist i kirurgiske kræftsygdomme, fra Århus Sygehus og Rene Svendsen fra Regionshospitalet Viborg, skal først gennemføre fryseoperationen på yderligere seks grise.
Derefter, hvis udvidelsen af forsøget går lige så godt som den første operation, vil han og resten af teamet søge Sundhedsstyrelsen og det nationale koordinationsudvalg vedrørende eksperimentel kræftbehandling (NKU) om tilladelse til at operere på mennesker.
Lars Lund vil hellere end gerne hjælpe patienter med kræft i bugspytkirtlen, men understreger vigtigheden af ordentlig og valid dokumentation, der inddrager de relevante specialeselskaber.
»Det skal gå fuldstændig efter bogen. En ny behandlingsform kan ikke tåle en eneste fejltagelse, for så falder den til bunds, og det ville være utroligt synd for de patienter, der håber at kunne få behandlingen. Så det må absolut ikke falde på, at vores hjemmearbejde ikke er gjort godt nok. Troværdighed er det allervigtigste,« siger Lars Lund.
Langt mere hensynsfuld
Udvidelsen af projektet til seks grise skal bruges til blandt andet at overvåge dyrenes enzymudvikling ovenpå operationen, så man har styr på det, inden man tager fat på operationer på mennesker.
Overlægen er fortrøstningsfuld i forhold til griseoperationerne og håber derfor, at teamet får lov til at operere mennesker indenfor maksimalt 18 måneder på specialafdelingen i Aarhus.
»Hvis vi får mulighed for at behandle mennesker, hvad vi regner med, vil vi selvfølgelig spørge dem, om de vil have behandlingen. Alt etisk skal være i orden og vi skal følge retningslinjerne. Men denne type operation har allerede vist sig at være langt mere hensynsfuld end den type, hvor man går ind og fjerner en masse væv,« siger Lars Lund.
En operation for kræft i bugspytkirtlen sker ved, at man blandt andet fjerner kræftknuden i bugspytkirtlen, dele af mavesækken, tolvfingertarmen og de dybe galdegange. Komplikationerne består i, at sammensyningerne risikerer at briste, og derfor vil de isnende nåle, der bliver manøvreret ved hjælp af kikkertkirurgi, mindske risikoen markant.
Effekt tidligt i sygdomsforløbet
Kryobehandlingen vil ifølge Lars Lund også have effekt på udvalgte patienter, der har neuroendokrine tumorer. Ligesom kræftknuden skal disse tumorer være mindre end 4 centimeter store og være placeret i midten eller halen af bugspytkirtlen. I kræfttilfældene må sygdommen heller ikke have spredt sig fra bugspytkirtlen.
Problemet er imidlertid, at kræft i bugspytkirtlen afgiver meget diffuse symptomer, så Lars Lund håber, at forbedrede billeddiagnostiske metoder kan øge muligheden for at opdage sygdommen tidligt.
Operationen på den ene gris, der er gennemført, og pilotprojektet med de seks grise, der begynder i august, er godkendt af Dyreetisk Råd og er et forskningssamarbejde mellem Århus Sygehus og Regionshospitalet i Viborg. Det finder sted på det jordbrugsvidenskabelige fakultet i Foulum.