Beth Lilja Pedersen og patientsikkerhed er på få år blevet synonymer. Og hendes indsats for at gøre livet for danske sygehuspatienter mere sikkert er også grunden til, at hun i år modtager Dagens Medicins initiativpris, Den Gyldne Skalpel. Men egentlig har Beth Lilja Pedersen et ambivalent forhold til offentligt at få ros for sin indsats.

»Jeg er glad for, at mit arbejde bliver anerkendt. Men samtidig tænker jeg, at det er for meget at få en pris for at gøre sit arbejde. Indsatsen er jo ikke min alene ? det er et teamwork, som er lykkedes i kraft af den store opbakning, jeg får fra mine kolleger og ledelsen både her på Hvidovre Hospital og i HS,« mener Beth Lilja Pedersen.

Det er gået stærkt for hende de seneste år. Hendes arbejde for at fremme patientsikkerheden har fået enorm medvind internt i sundhedsvæsenet, skabt stor interesse blandt borgerne, patientforeninger, administratorer, lands- og lokalpolitikerne. Den foreløbige krone på værket var den lov om patientsikkerhed, Folketinget vedtog i juni måned. En lov som HS? projekt vedrørende utilsigtede hændelser ? og dermed også Beth Lilja ? har inspireret og medvirket til at gøre til virkelighed.

Men Beth Liljas kamp for patientsikkerhed har ikke altid haft så megen medvind:

»Engang var jeg bare ?hende den rødhårede ude på Hvidovre?, som råbte op. Frem til foråret 2000 var det en ensom kamp. Jeg sad i Patientklagenævnet og var med til at placere skyld, men hverken vi eller det sundhedspersonale, som eventuelt fik en påtale, lærte noget af processen. Alligevel troede jeg i lang tid, at øget patientsikkerhed kunne opnås ved at ændre klagesystemet. Som medlem af Lægeforeningens lægeansvarsudvalg så jeg mange sager, hvor jeg tænkte, at det kunne lige så godt have været mig, der havde begået den fejl.

Hvor det var tilfældigheder, og at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt som gjorde, at det var netop den læge, som nu stod med en klagesag. Én uge var jeg i kontakt med tre yngre læger, der alle havde lavet fejl i forbindelse med kemoterapi ? og de blev alle tre dømt for det.«

Utilgiveligt ikke at lære

Beth Liljas motivation for arbejdet med patientsikkerhed har især været en indignation over et sundhedssystem, som ikke lærte af sine fejl, men alene sanktionerede det personale, som begik fejlen.

»Jeg har da selv lavet ulykker, og set så mange andre gøre det. Som læger er vi opvokset med et stort, tyngende personligt ansvar for vores handlinger. Det er en byrde, som aldrig forsvinder. Vi skal ikke ændre på det personlige ansvar, men arbejdsbetingelserne skal være i orden.

Problemet er, at sundhedssektoren på relativt få år har bevæget sig fra at være billig, ineffektiv og ikke særlig farlig til at være dyr, effektiv og potentielt farlig, hvis man ikke nøje følger instrukser og retningslinjer i det daglige arbejde. Men sikkerhedskulturen er ikke fulgt med udviklingen. Større afdelinger og stigende specialisering har øget behovet for klare instrukser. Her kan sundhedsvæsenet lære meget af flyvevæsenet, hvor flyveledere og piloter skal kunne forstå hinandens forespørgsler og instruktioner, helt uafhængigt af om de kender hinanden og er vant til at arbejde sammen,« mener Beth Lilja.

Et eksempel på en enkel procedure, som formodentlig vil kunne reducere antallet af utilsigtede hændelser, er brugen af en kort briefing af operationspersonale og patient forud for en operation. HS? Enhed for Patientsikkerhed vil i samarbejde med tre pilotafdelinger på sygehusene i HS afprøve ideen med en briefing:

»Kirurgen spørger patienten, om vedkommende er enig i, at det er her, vi skal operere. Personalet opsummeres: Vi skal nu operere NN, født xx, for den og den sygdom. Det er en enkel procedure, hvor forvekslinger af patient og operationssted fjernes, og hvor du opnår en bedre team-ånd blandt operationspersonalet.«

Lex Lilja

4. juni vedtog Folketinget en lov om patientsikkerhed, som HS? arbejde med utilsigtede hændelser ? og dermed også i høj grad Beth Lilja ? har inspireret til.

Loven er også efter en international målestok unik. Den pålægger sygehusejerne at indberette utilsigtede hændelser til et nationalt indrapporteringssystem under Sundhedsstyrelsen. Beth Lilja er på den ene side begejstret over loven, men advarer samtidig mod at tro, at kampen er vundet:

»Det er først resultaterne, som tæller. Ikke én patient er blevet mere sikker. Nu er ministerens opgave slut, nu skal sundhedssektoren tage fat. Vi har fået et fundament, nu skal vi til at bygge huset.

Det er nu, vi skal se, om det duer, om der rent faktisk bliver indberettet til Sundhedsstyrelsen, og om det er muligt at lave et ubetinget fortroligt system. Loven gælder desværre kun for personalet i sygehussektoren, og selv om intentionen er, at den også skal ud i primærsektoren efter en revurdering af loven om to år, vil den store gruppe sundhedspersonale i primærsektoren fortsat være underlagt et sanktionerende frem for et lærende system.«

I kampen for at fremme sikkerheden for de danske patienter fremhæver Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der med Kresten Philipsen ? den tidligere formand for Amtsrådsforeningen ? i spidsen har spillet en afgørende rolle i forbindelse med tilblivelsen af lov om patientsikkerhed. HS? etablering af Enhed for Patientsikkerhed og opbakning til enhedens arbejde har haft stor betydning for dens gennemslagskraft.

»HS har været en modig organisation, men uden akkrediteringsprocessen og de krav om en politik for patientsikkerhed, som den udløste, var det ikke gået så stærkt,« mener Beth Lilja.

På ét år har de såkaldte risikomanagere på sygehusene i HS indrapporteret 1500 utilsigtede hændelser. Om det er blevet lettere at få personalet til at indrapportere hændelser skal nu undersøges:

1500 menige læger og sygeplejersker i HS besvarer i disse uger et spørgeskema, som bl.a. vil vise om holdningen til at indberette fejl og utilsigtede hændelser har ændret sig.

Beth Lilja Pedersen, 49 år

Beth Lilja Pedersen, 49 år

Niels-Bjørn Albinus