1996
Sundhedsministeriet offentliggør ’Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal. En del amter anskaffer i følgende år epj-systemer.
1999
Sundstyrelsen offentliggør ’National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002’. Det bliver startskuddet for arbejdet med en national ’Grundstruktur for EPJ’ – også kaldet G-epj.
December 2001
Sundhedsstyrelsen er klar med første version af Grundstruktur for EPJ – en ambitiøs model, der ikke blot kommer med anbefalinger, om hvordan epj-data skal udveksles mellem, men derimod beskriver hvordan et epj-system skal bygges op.
2002
Tre pilotprojekter igangsættes for at afprøve G-epj-modellen i praksis.
2002
Amter og regering indgår en økonomiaftale, som stiller krav om, at EPJ skal tages i brug på alle sygehuse inden udgangen af 2005.
Maj 2003
Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggør ’National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007’, der indeholder en række initiativer, der skal før anvendelse af G-epj i praksis.
Januar 2005
EPJ-observatoriet konkluderer, at den prototype, der på Århus Sygehus skulle bruges til at afprøve G-epj-modellen, var så teknisk umoden og fejlbehæftet, at det er umuligt at komme med en endelig konklusion.
August 2005
Sundhedsstyrelsen udsender version 2.2 af G-epj, som også ender med at blive den sidste.
Marts 2006
Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen bebuder i sin tale på Amtsrådsforeningens generalforsamling, at epj-strategien trænger til et serviceeftersyn, at han snarest vil fremlægge en plan for for et landsdækkende system for elektroniske patientjournaler.
Meldingen får bl.a. Nordjyllands Amt til at udsætte indkøbet af et epj-system på ubestemt tid.
September 2006
Et fælles udviklingsprojekt mellem HS og Københavns Amt om at udvikle notatmodul kaldet ’klinisk proces’ kollapser. Projektet er det sidste store forsøg på at få g-epj til at fungere i praksis, men leverandørerne WM-data og Acure må opgive at levere et system, der lever op til forventningerne, og betaler kompensation til HS og Københavns Amt.
Januar 2007
Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner danner i fælleskab ’Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark’ (SDSD), som skal koordinere it-udviklingen i sundhedsvæsenet.
April 2007
Konsulentfirmaet Deloitte kommer med et ’review’ af epj-udviklingen. Konklusionen er, at de store ambitiøse epj-projekter som g-epj-modellen har vist sig vanskelige at gennemføre.
Rapporten fraråder en national it-løsning på sundhedsområdet, fordi den vil fastlåse udviklingen.
December 2007
SDSD og Danske Regioner udsender ’National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet’. Nu skal den nationale it-arkitektur »sikre, at de mange forskellige løsninger kan virke funktionelt sammen og gensidigt udveksle eller dele data«, og standardisering skal være »behovsdrevet«.
2008
Endnu et stort epj-projekt er tæt på at blive lagt i graven. En konsulentrapport fra Deloitte er stærkt kritisk over for, om epj-systemet Columna fra Systematic overhovedet kan færdigudvikles til brug i Region Midtjylland, og Det Regionale Overlægeråd erklærer sig parat til at skrotte systemet.
Regionen ender med at give Systematic et halvt års frist til at bevise systemets duelighed. Columna overlever og er i dag på vej til at blive taget i brug på alle sygehuse i Region Midtjylland, hvor læger og andre brugere generelt har taget godt imod systemet.
Februar 2010
Danske Regioner danner ’Regionernes Sundheds-it Organisation (RSI) som en protest over manglen på konkrete initiativer fra SDSD.
Artikel: Regioner vil spare millioner med ny it-organisation
Juni 2010
Danske Regioner lancerer 24 pejlemærker for udviklingen af sungheds-it, der bl.a. indeholder et løftet om national sundhedsjournal fra 2013. Løftet tages med i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne.
Artikel: Regioner sætter fælles mål for it-udvikling
Januar 2011
SDSD nedlægges og erstattes af National Sundheds-it (NSI) – ny selvstændig styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der skal varetage den nationale styring af it-understøttelsen af sundhedsområdet.
Februar 2011
Rigsrevisionen kommer med sin beretning om elektroniske patientjournaler på danske sygehuse. Rapporten konstaterer, at kun to danske sygehuse har epj i brug i et sådan omfang, at de har kunnet skrotte papirjournalerne.
Ironisk nok er det to sygehuse, Regionshospitalet Viborg og Sygehus Thy-Mors, der daterer sig tilbage til tiden, før Sundhedsstyrelsen påbegyndte arbejdet med g-epj-modellen.
Rigsrevisionen kritiserer samtidigt SDSD for ikke at have arbejdet tilstrækkeligt for at fremme udviklingen og udbredelsen af epj-systemer.
Artikel: Rigsrevisionen: Udviklingen af epj er blevet svigtet