Solveig Pontoppidan Roug, praktiserende læge, Vallensbæk Strand

Vi er ikke gode til selv at opspore psykiatriske sygdomme, men vi har simpelthen ikke tid til at lave opsøgende arbejde. Oftest finder vi kun dem, der selv henvender sig og fortæller, at de har det psykisk dårligt. Det sker også, at pårørende ringer til mig og siger, at de er bekymrede. Men alle de andre opdager vi ikke. I vores tomandspraksis har vi virkelig travlt, men jeg har samtaler med patienter med psykiske problemer om eftermiddagen og forsøger jeg at hjælpe dem så godt som muligt. 15-20 minutters er bare ikke nok.

Stig Jørgensen, Vanløse, praktiserende læge.

Det største problem for mig er, at jeg ofte står med patienter, der ikke er syge nok til at blive henvist til psykiatrisk behandling, men som virkelig har brug for hjælp. Boarderline-patienter eller unge med lettere depressioner bliver afvist af distriktspsykiatrien, og min eneste mulighed er så at henvise dem til en psykiatrisk praktiserende læge, hvor der er mange måneders ventetid. Det er trist og frustrerende, at vi ikke kan hjælpe dem. Jeg kan give noget medicin, men slet ikke give dem den støtte, som distriktspsykiatrien kan. Så de falder bare hen.

John Nilson, praktiserende læge

Egentlig er vi ganske gode til at opspore patienterne, for vi kender vores patienter. Det gælder om at observere, om de ændrer adfærd og humør. Hvis de pludselig er nedtrykte og trætte, så kan der være en depression på vej, og så skal vi reagere. Desuden synes jeg, at de test, vi har mulighed for at bruge for at tjekke for depression og ADHD, er rigtige gode.

Roar Maagaard, formand for DSAM

Der er absolut rum for forbedringer. Faktisk i allerhøjeste grad fra vores side. Men vi kan ikke sidde med disse patienter alene. Vi har brug for at kunne trække på shared servicecentre, altså de psykiatriske sygehuse, distriktspsykiatrien eller de praktiserende speciallæger, som vi kan sparre med. Det ville være en stor forbedring.

Nis Nørgaard, Kalundborg, praktiserende læge

Efter at have været i jobbet i 30 år, så synes jeg, at jeg er blevet god til at finde de psykisk syge patienter. Jeg er opmærksom på dem, som klager over fysiske smerter, der ikke giver nogen som helst mening. Ofte viser det sig, at en psykisk sygdom ligger bag. Men næste skridt er mere problematisk, for så skal jeg til at ringe i øst og vest for at finde psykiatrisk hjælp. Det er dybt problematisk, at der er så lidt plads på de psykiatriske afdelinger.

Jette Malinovsky, Espergærde, praktiserende læge

Når vi har mistanke om, at en patient lider af en psykisk sygdom, så tager vi fat i vedkommende. Vi er ikke bange for emnet, så der er vi gode. En af de store udfordringer lige nu er at håndtere den gruppe af patienter med depressioner, som er under 18 år og over 38 år. Dem kan vi ikke henvise til psykolog. Jeg har samtaler med dem, og gør hvad jeg kan. Men de uddannede psykologer er meget bedre til at udføre den opgave.