Læger og industri presses til at stramme regler for samarbejde

Frygten for offentlige omtale og mistænkeliggørelse har fået både læger og medicinalindustri til at stramme reglerne for deres samarbejde.

Selvom begge parter generelt mener, at samarbejdet fungerer uden problemer, sår har både lægerne og medicinalvirksomhederne indenfor de seneste måneder har vedtaget nye, strammere etiske regler for, hvordan deres samarbejde skal fungere.

En række medier har i foråret og hen over sommeren sat lægernes samarbejde med industrien højt på den sundhedspolitiske dagsorden, og netværket Læger uden sponsor med Cochrane-direktør Peter Gøtzsche og privatpraktiserende speciallæge Inga Marie Lunde i spidsen har i flere sager kritiseret læger for at være for tæt på industrien og har opfordret til offentliggørelse af alle bindinger mellem læger og industri.

I forlængelse heraf har regeringen   nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge og analysere, hvordan det henholdsvis økonomiske og faglige samarbejde mellem læger og industri er.

Det offentlige pres er den direkte årsag til, at Lægeforeningen har vedtaget   et etisk kodeks for lægemiddelkonsulenters besøg hos læger i egen praksis, hvor der f.eks. er indført en nultolerance overfor gaver, selvom det blot er en kuglepen med medicinalfirmaets navn på.

Næste skridt for Lægeforeningen er et lignende regelsæt for hospitalslægers samarbejde med industrien, som lige nu er i støbeskeen. Det fortæller praktiserende læge Yves Sales, som er formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg.

»Som læger har vi et problem, når andre mener, at det er et problem. Så kan vi ikke bare sætte os tilbage i stolen og sige, at det går fint. Vi kan ikke tåle, at vores habilitet bliver anfægtet. Så når medier, politikere og en organisation som Læger uden sponsor bringer sagen på banen, så er det vigtigt, at vi handler,« siger Yves Sales.

I forbindelsen med Lægeforeningens indførelse af et nyt etisk kodeks har De Praktiserende Lægers Organisation og Foreningen Af Praktiserende Speciallæger gennemført   en spørgeskemaundersøgelse  om lægernes oplevelse af samarbejdet med industrien.

Halvdelen af lægerne svarer, at de har oplevet, at lægemiddelrepræsentanter uopfordret omtaler, at et lægemiddel kan anvendes til andre indikationer end de godkendte. Samtidig svarede en tredjedel, at de havde oplevet lægemiddelrepræsentanter, som orienterede om lægemidler på baggrund af ikke-publicerede videnskabelige undersøgelser.

Ingen klager
Det er dog kun 30 pct. af de adspurgte læger, der har deltaget i undersøgelsen, og utilfredsheden med konsulentbesøgene har ikke udmøntet sig i konkrete klagesager over samarbejdet med industrien.

Til trods for at emnet har været drøftet meget i medierne, har hverken Lægeforeningen eller Lægemiddelstyrelsen modtaget klagehenvendelser.

Ifølge Yves Sales er samarbejdet med industrien generelt velfungerende.

»Jeg ser ikke, at der er noget samarbejdsproblem mellem læger og industri i hverdagen, og der er i høj grad brug for det samarbejde fremadrettet. Men det etiske kodeks handler om signalværdien til vores medlemmer og til omverdenen,« siger Yves Sales.

Han påpeger, at Lægeforeningen har indført en nultolerance overfor gaver, fordi man dermed undgår misforståelser, og fordi et præcist etisk kodeks er nemt at administrere.

»Der har ikke været nogen klagestrøm her, men Lægeforeningen har taget teten, og jeg synes, at det er fint, at vi har valgt en offensiv strategi i stedet for blot at agere defensivt. Det er et område under udvikling, og vi er inspireret af USA, hvor reglerne er endnu strammere,« siger han.

Nyt etisk nævn
Det er ikke kun lægerne, som har set sig nødsaget til at indføre et nyt etisk kodeks. Medicinalvirksomhederne har i mere end 30 år haft et etisk nævn til at føre tilsyn med branchen, men har i april oprettet Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien, ENLI, som er etableret for at sikre en etisk selvjustits med lægemiddelbranchens egne virksomheder i Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL) og Parallelimportørforeningen.

ENLI erstatter det tidligere Nævn for Selvjustits og har indført en række stramninger for industriens samarbejde med læger. En af ændringerne har været indførelsen af mere strikse regler for, hvor man må holde kurser for læger.

LIF’s direktør Ida Sofie Jensen ser oprettelsen af ENLI som en uundgåelig konsekvens af, at man i hele verden indfører mere strikse regler for samarbejdet med lægerne.

»Vi har som branche et stort ønske om at vise, at vi går foran i den udvikling, og så kan vi også selv være med til at påvirke, hvordan regelsættene bliver udformet. Selvom barren måske sættes højere end nogle ønsker, har virksomhederne frivilligt underlagt sig reglerne. Vi bliver nødt til at være opmærksomme på, at der er interessekonflikter på spil, fordi det er et særligt marked, hvor læger agerer som tredjepart mellem de sælgende virksomheder og køberne i regionerne, når de udskriver medicin,« siger Ida Sofie Jensen.

ENLI uddeler bøder til medicinalvirksomheder, som overtræder de etiske retningslinjer, i størrelsesordenen 15.000-300.000 kr. Ifølge Ida Sofie Jensen er det et udtryk for, at den største regulering indenfor dette område er internt mellem medicinalvirksomhederne, som selv har været med til at oprette ENLI.

»Ændringerne er ikke et udtryk for reelle problemer i samarbejdet med lægerne, men viser den mere moralske holdning, der er til potentielle interessekonflikter i samarbejdet med læger. Arbejdet i ENLI er klart forebyggende, for det betyder virkeligt noget for virksomhederne, hvis de får en bøde, som de skal betale og i øvrigt gøre rede for længere oppe i virksomheden,« siger Ida Sofie Jensen.

Hun understreger, at det ikke er reglerne i sig selv, som skaber vanskeligheder, men i højere grad den mistænkeliggørelse, som et stort fokus på regler medfører.

»Der er en høj grad af moralsk stigmatisering i dette felt. Flere oplever, at de bliver kritiseret og hængt ud i pressen, lige meget hvor meget de gør for at leve op til reglerne,« siger Ida Sofie Jensen.

Hun peger på, at den negative konsekvens af det stigende antal regler er, at det gode samarbejde mellem industri og læger bliver mere og mere vanskeligt.

»Vi har en tradition for at have et stort interessefællesskab mellem industri og læger i Danmark, og det er en af grundene til, at vi har en succesfuld lægemiddelindustri herhjemme. Men man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om alle parter orker den samme grad af samarbejde, hvis man bliver kritisereret, uanset hvad man gør,« siger hun.