Skal en kvinde på 150 kilo selv betale for en fedmeoperation, fordi overvægten er hendes egen skyld? Eller skal samfundet betale operationen, fordi kvinden er ligestillet med andre patienter?

Det er både en etisk gråzone og en prioriteringsmæssig gråzone. Og ifølge Det Etiske Råd skal præmisserne for prioriteringerne længere frem i lyset, siger Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet og samtidig formand for en ny arbejdsgruppe om prioriteringer i sundhedsvæsnet i Det Etiske Råd.

»Jo flere behandlingsmuligheder vi får, jo dyrere de bliver, jo vigtigere bliver det at bruge de penge, vi har til rådighed, på den rigtige måde. Vi har ikke råd til det, vi kan. Derfor er det vigtigt med en diskussion om, på hvilken måde og på hvilke præmisser det skal foregå,« siger Mickey Gjerris.

Kritiseret beslutning
Dagens Medicin beskrev i foråret, hvordan en ekspertgruppe af politikerne blev sat til at kigge på det stigende antal fedmeoperationer. Gruppen endte med at anbefale en begrænsning af overvægtiges adgang til en operation, men anbefalingen blev kritiseret for reelt at være en politisk beslutning om at spare penge forklædt som en lægefaglig beslutning. 

Og netop den slags beslutninger lægger sig i en gråzone, som rådet vil forsøge at få belyst med mere åbenhed.

»I dag er der eksempler på, at politikerne tørrer beslutninger af på læger, og lægerne tørrer dem af på politikere. Det ender med, at man opretter en masse råd, som man ikke ved, hvad laver. Det bliver uigennemskueligt, hvem der prioriterer hvad og hvordan. Vores fineste arbejde er, at sådanne meget svære prioriteringer sker for helt åbent tæppe. Hvor meget bygger prioriteringerne på lægefaglighed, og hvor meget bygger de på værdier? Det skal politikerne være helt åbne om,« siger Mickey Gjerris.

Dykker ned i tre områder
Det næste år vil arbejdsgruppen dykke ned i tre udvalgte områder, som på en aktuel måde sætter et billede af prioriteringen i sundhedsvæsnet og manglen på gennemsigtighed. Og her er behandlingen af overvægt et af emnerne.

»Der findes flere undersøgelser, hvor danskerne klart mener, at overvægtige selv skal betale for behandling, fordi overvægten er selvforskyldt. Men er det et kriterium at prioritere ud fra? Man ser ikke på alvoren af sygdommen, men kun på graden af, at det er selvforskyldt. Men er fedme mere selvforskyldt, end hvis man brækker benet på skiferie eller får kræft af at ryge?« spørger Micey Gjerris uden at give svar. For rådet skal ikke diktere, hvad det rigtige eller forkerte valg er, men blotlægge argumenterne.

»Vores diskussion skal klæde politikerne på til at prioritere. Vi har problematiseret argumentet ’selvforskyldt’ og har påvist, at det er meget vanskeligt at bruge,« siger han.

Terminale kræftpatienter
Det andet område, som gruppen skal kigge på, er behandlingen af terminale kræftpatienter. En engelsk rapport kunne for nylig fastslå, at terminale kræftpatienter faktisk gerne vil undgå medicinen, men at lægerne alligevel giver den, fordi de har svært ved at tage samtalen om, at der ikke længere er  håb om helbredelse.

»Hvis nu alligevel der er kræftpatienter, der gerne vil have en meget dyr medicin, der forlænger deres liv med få måneder, skal vi så bruge de penge på det? Spørgsmålet rejser sig om, hvem vi skylder at hjælpe. Skylder vi at hjælpe dem, der har det allerværst, og hive dem op på et tåleligt niveau i en kort tid, eller er pengene er brugt bedre ved at hjælpe langt flere patienter i den store mellemgruppe? Så hjælper man måske flere, men efterlader de allersvageste,« siger Mickey Gjerris.

På et tidspunkt bliver prioriteringen baseret på værdier, og det skal være klart, hvilket grundlag beslutningen bliver taget på, siger han.

Brugerbetaling
Endelig skal rådet kigge på brugerbetaling som et eksempel på prioriteringer i sundhedsvæsnet.

»Det er samme ramme som med overvægtige. Selv om man sparer operationen væk, bliver folk stadig tykke. Og selv om man skærer nogle lægebesøg væk ved at lægge en pris på, bliver folk stadig lige så syge. Det vil give en social skævhed, fordi prisen vil afskære folk fra at gå til læge, og det kan være problematisk i et land, hvor vi bryster os af at have fri og lige adgang til behandling. I stedet burde man måske gentænke systemet fra start,« siger Mickey Gjerris.
Arbejdsgruppen afslutter med en høring på Christiansborg i begyndelsen af 2013.