Der blev sat et foreløbigt – og måske endeligt – punktum i striden om 4-års-reglen i dag, da Østre Landsret i København afsagde dom i sagen mellem Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) og Sundhedsministriet og -styrelsen.

Landsretten mener ikke, at de to forsvarende parter kan dømmes for at have overtrådt hverken lægeloven, grundloven eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som FADL ellers mente.

Landretten frikendte således de to parter i alle anklager.

»Det var desværre lidt som vi havde forventet, at vi ikke har fået medhold. Men Når hovedbestyrelsen mødes i morgen, vil vi diskutere, hvorvidt vi skal anke afgørelsen,« forklarer FADLs formand Kristin Steinthorsdottir efter at have læst den 22 sider lange afgørelse fra Landsretten.

Kan tvinges til at droppe modstand
Selvom at nederlaget ikke er ensbetydende med, at FADL dropper modstanden mod 4-årsreglen, kan foreningen alligevel af helt andre grunde blive tvunget til at kaste håndklædet i ringen og acceptere dommen.

Retssagen har nemlig tæret hårdt økonomisk på de studerendes forening, der siden 2007 har haft udgifter til sagen. Og dagens nederlag betyder, at foreningen oven i sine egne advokatregninger er blevet pålagt af Landsretten at betale både ministriets og Sundhedsstyrelses udgifter til retssagen.

I alt 100.000 kroner ud over egne udgifter, skal foreninge betale inden for 14 dage.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at det rammer os hårdt, men det har været en prioritering, som vi har ment, var nødvendig. Men kun så længe, det var ansvarligt,« siger Kristin Steinthorsdottir, der selv læser på 10. semester ved Københavns Universitet.

'En lille indrømmelse'
Én stor nedtur har afgørelsen trods alt ikke været for FADL.

Kristin Steinthorsdottir hæfter sig ved, at Landsretten har givet foreningen ret i, at indførslen af 4-års-reglen har haft en række utilsigtede konsekvenser.

Blandt andet at en del lægestuderende vælger at tage orlov og vikariater for på den måde at udsætte tidspunktet for færdiggørelsen af medicinstudiet.

Ligeledes er retten enig med overlæge og chef for Rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi, Niels Høiby, og specialeansvarlig overlæge Niels Qvist fra OUH, der har forklaret sagens dommer, at 4-års-reglen kan få en negativ indflydelse på blandt andet speciallægers viden om andre medicinske områder end deres eget speciale.

»Det er en lille indrømmelse, som måske kan give os håb. Men vi må diskutere det i hovedbestyrelsen i morgen, før vi kan tage en beslutning om at anke eller ej,« siger Kristin Steinthorsdottir.

4-års-reglen

  • 4-års-reglen blev indført i 2007 og trådte i kraft fra februar 2008.
  • Ifølge reglen må unge læger maksimalt bruge fire år, fra de begynder på den kliniske basisuddannelse og til de starter på en speciallægeuddannelse.
  • Hvis en læge overskrider fristen, kan vedkommende ikke få en hoveduddannelsesstilling i Danmark og ad den vej blive uddannet som speciallæge.
  • Der kan gives dispensation til at overskride tidsfristen – for eksempel ved barsel og sygdom. Humanitært arbejde i udlandet giver op til seks måneders dispensation.
  • Ph.d.-studier udløste til at begynde med halvandet års dispensation fra fireårsreglen. Siden er dette blevet ændret til tre år.