Akutfarmaceuterne skal i deres arbejde især fokusere på at gennemgå de ældre patienters medicinordinationer. Hospitalet forventer, at det vil reducere skadestuebesøg og lægemiddelrelaterede genindlæggelser.
Samtidig skal farmaceuterne aflaste læger og sygeplejersker i akutmodtagelsen, som kan bruge meget tid på at få overblik over patienternes lægemiddelforbrug, hvis de får ordineret mange forskellige former for medicin.
Projektet går i gang 1. oktober 2010 og løber i halvandet år, hvorefter det skal evalueres. Region Hovedstaden har 2,5 mio. kr. til projektet.
Akutmodtagelsen på Sygehus Lillebælt i Kolding har i flere år haft en fast klinisk farmaceut tilknyttet afdelingen.