Fremtidens hospitaler bliver højteknologiske

Patienter på fremtidens hospitaler vil få egen computer, fjernsyn på stuen og online adgang til resultaterne af deres seneste undersøgelser.

Det forudser konsulent Claus Duedal Pedersen fra Odense Universitetshospital, som i planlægning af det nye OUH arbejder med teknologier som transportrobotter til vasketøj, telemedicin, intelligente fliser og robotter til blodprøvetagning.

»Vi står over for store udfordringer, når det gælder kommunikationsfladen til patienterne. De kræver flere informationer og er vant til at søge dem selv, og vi er - for at sige det pænt - ikke særlig skrappe til at imødekomme dette krav på hospitalerne. Det skal vi rette op på, fordi patienterne kræver det, og fordi der er store besparelser på arbejdskraft at hente,« siger Claus Duedal Pedersen.

Ny teknologi
De telemedicinske muligheder er allerede i dag kendt og udbredt inden for det præhospitale beredskab i ambulancer og f.eks. satellitenheder for trombolysebehandling.

Intelligente fliser er derimod et nyt værktøj inden for genoptræning, og robotter til blodprøvetagning er under udvikling. Patienterne stikker en hånd ned i en robot, som tager de nødvendige blodprøver. Claus Duedal Pedersen peger derudover på, at engelske hospitaler i dag har forsøg med at bruge det virtuelle forum ’second life’ til at informere patienter om hospitalets tilbud og geografi og til at få brugerfeedback på nye sundhedscentre.

Udviklingen er drevet frem af den stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og manglen på ressourcer til at imødekomme de mange krav med læger, sygeplejersker og plejepersonale.

Claus Duedal Pedersen konstaterer, at udfordringen gælder både sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger.

Opgaveglidning
»Det er en trend i Danmark og resten af Europa, at der sker en glidning af opgaver fra hospitalerne til den primære sektor. Flere patienter bliver udskrevet til behandling i hjemmeplejen, til eget hjem eller til genoptræning i kommunen. Det fremhæver behovet for, at parterne har fælles adgang til patienternes datagrundlag og tættere kommunikation i form af f.eks. videokonference med billede og lyd, så parterne kan arbejde effektivt sammen,« siger Claus Duedal Pedersen.

Han nævner, at et forsøg med videokonferencer på Fyn har gjort det muligt at spare tre personer fra sygehuset og tre personer fra kommunen for at bruge en halv dag på transport til et møde, når de skulle mødes om udskrivning eller opfølgning på en patient fra en kommune.

»Udviklingen i sundhedsvæsenet går i det hele taget i retning af, at vi dybest set helst ikke vil have patienterne ind på sygehuset, og kommer de alligevel ind, så vil vi gerne have dem hurtigt ud igen. Det stiller krav til hospitalerne om, at de skal indtænke videokonferencer med eksterne partnere som en central del i den nye arkitektur.«

Han nævner, at OUH har indført et nyt system med tolkning via videokonference. Den nye infrastruktur skaber forbindelse med lyd og billede, men har også introduceret et nyt element, hvor systemet anviser den næste ledige tolk, der f.eks. kan tale tyrkisk.

»Det kunne lige så godt være den næste ledige hjertespecialist. Det handler om, at specialisterne selv logger sig ind og markerer, at de er tilgængelige for kommunikation, fordi de f.eks. ikke længere opererer, men udfører kontorarbejde, og at de har mulighed for at tage en videokonference.«

<object classid="clsid:D27CDB6E-AE6D-11cf-96B8-444553540000" width="430" height="319" id="soundslider"><param name="movie" value="http://www.dagensmedicin.dk/slideshows/robot/soundslider.swf?size=2&format=xml" /><param name="allowScriptAccess" value="always" /><param name="quality" value="high" /><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="menu" value="false" /><param name="bgcolor" value="#FFFFFF" /><embed src="http://www.dagensmedicin.dk/slideshows/robot/soundslider.swf?size=2&format=xml" quality="high" bgcolor="#FFFFFF" width="430" height="319" menu="false" allowScriptAccess="sameDomain" allowFullScreen="true" type="application/x-shockwave-flash"></embed></object>

KOL-kufferten
En anden gruppe, for hvem OUH har forbedret samspillet mellem de lægelige specialister på sygehusene og primærsektoren, er patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, som med den såkaldte KOL-kuffert kan få udført diagnostiske undersøgelser som spirometri og ekg og stå i videokontakt med sygehuset fra deres eget hjem.

»Udviklingen vil være den samme for en lang række andre kroniske sygdomme, som patienterne ikke længere behøver at komme på hospitalet for at få fulgt op på. Lidt groft kan man sige, at alt, hvad der ikke kræver en kniv, vil i fremtiden kunne ordnes med telemedicin. Det er min konklusion, efter at vi har vist, at rigtig syge patienter med KOL via telemedicin kan få en klinisk behandling på samme niveau, som når de er indlagt, og opnå den kvalitet, det for mange er at kunne være i eget hjem,« siger Claus Duedal Pedersen.

Opgaveglidningen fra hospitalerne til det primære sundhedsvæsen vil efter hans mening være så omfattende, at der er god mening i at flytte en større andel af de nuværende anlægsudgifter over på teknologi og proces. Derimod skal regionerne og hospitalerne ikke kaste flere penge efter nyudviklingen af epj.

»Den basale infrastruktur, der bliver stillet til rådighed af industrien, vil tage sig af de grundlæggende ting. Det drejer sig både om elektroniske patientjournaler og sikkerhedsløsninger, som i dag bliver stillet til rådighed af industrien, og det samme gælder kommunikationen mellem epj og forskellige devices. Vi har set den samme udvikling finde sted inden for f.eks. den digitale formidling af røntgenbilleder, som i starten var et felt med en række forskellige systemer, og hvor dicom-standarden i dag gør det muligt at udveksle billeder mellem de forskellige systemer.

Dagens Medicin har med konference og temaavis sat fokus på, hvad der kræves for at opnå de stærkeste hospitaler i fremtiden.

Relaterede artikler