Fyrede akutlæger på Herlev fik ingen forklaring

Herlev Hospitals vision om at have akutmedicinske speciallæger helt i front til at modtage patienter i en fælles akutmodtagelse er i nogle år sat på standby. Torsdag 3. juni orienterede vicedirektør Jes Schmidt afdelingens ledelse og seks speciallæger om, at fire læger med udgangen af 2010 er opsagt og fritstillet, og at en lægestilling på grund af opsigelse nedlægges.

Meddelelsen kom bag på samtlige afdelingens læger.

»Min umiddelbare reaktion var bestyrtelse. Det kom som et lyn fra en klar himmel,« siger overlæge på den fælles akutmodtagelse, Jan Dahlin.

»Vi fik ingen forklaring for baggrunden for direktionens beslutning. Kun en orientering om vores opsigelse og fagretslige rettigheder,« fortæller en chokeret Jan Dahlin.

Problematisk rekruttering
Vicedirektør Jes Schmidt forklarer, at baggrunden for beslutningen ikke er utilfredshed med afdelingens resultater eller et opgør med visionerne for akutområdet, men derimod problemer med at rekruttere kvalificerede læger.

»Med den nuværende struktur og organisering har det ikke været muligt at dække vagtplanen på afdelingen uden at skulle trække på de øvrige specialafdelinger. Og de andre har svært ved hele tiden at skulle være backup. De små tilpasninger er vanskelige, når det ikke kan planlægges,« siger han og fortsætter:

»Vi har stadig ambitioner om at være en af de drivende kræfter på akutområdet. Men vi må konstatere, at tiden ikke er moden til det. Det har været for svært at rekruttere lægerne, selvom vi har søgt med lys og lygte,« forklarer Jes Schmidt.

Den beskrivelse undrer overlæge Jan Dahlin. Han medgiver, at læger med kompetencer og interesse i at specialisere sig i akutmedicin ikke hænger på træerne, og at der til nogle stillinger ikke har været nok kvalificerede ansøgere. Men lægerne er derude, mener han.

»Vi har haft flere uopfordrede ansøgere fra meget kvalificerede folk med akutmedicinsk erfaring, bl.a. fra udlandet. Men vi har beklageligvis ikke fået lov til at oprette stillingerne til dem, når de var der,« forklarer Jan Dahlin.

På standby
Planen fra direktionens side er, at visionerne for akutområdet sættes på standby, indtil byggeriet af en ny fælles akutmodtagelse og et mor og barn-center står færdig i 2016. Til den tid skal der igen være akutmedicinske speciallæger til at modtage patienterne.

»Lige nu sætter vi uret lidt tilbage og afventer, at det nye byggeri står klart,« forklarer vicedirektør Jes Schmidt.

Jan Dahlin betegner direktionens standby-melding som begravelsesretorik og frygter, at beslutningen bliver et tilbageslag for akutområdet.

»En så ny tilrettelæggelse er ikke noget, man bare lige gør. Det tager tid at opbygge et helt nyt fagområde og at uddanne personale. Det er noget, man skal udvikle hele tiden. Vi kan ikke alle sidde ’standby’ de næste fem-ti år. Tiden, indtil byggeriet står færdigt, skulle bruges til at udvikle området og uddanne lægerne.«

Indtil det nye byggeri står klar i 2016, går man delvis tilbage til den gamle model, hvor de enkelte specialafdelinger løbende stiller med læger til akutmodtagelsen, som dog fortsætter som en selvstændig enhed med egen afdelingsledelse.

Konsekvenser
Ifølge overlæge Jan Dahlin er det en ærgerlig beslutning at vende tilbage til, at de enkelte afdelinger skal levere læger, og han forudser, at det vil få konsekvenser.

»I første omgang kommer det til at gå det ud over patienterne. Kerneydelsen i akutmodtagelsen er hurtigt at blive set af en læge, og den ydelse kan vi levere. Tiden fra patienten kommer ind, til han møder en læge, er, i løbet af de år den fælles akutmodtagelse har eksisteret, markant reduceret, og vi er i stand til hurtigt at få patienterne videre til de rigtige afdelinger,« forklarer overlæge Jan Dahlin.

»Jeg kan ikke se andet, end at ventetiden igen vil stige,« fortsætter han.

Han fremhæver desuden, at man ved at lade speciallæger vurdere patienterne har fået nedbragt antallet af indlæggelser, som ellers kan være en voldsom belastning for hospitalet.

»Yngre læger vil for at undgå at lave fejl ofte køre en defensiv strategi og indlægge patienten. Det antal har vi fået reduceret, ligesom den tid, patienterne opholder sig i skadestuen, er blevet kortere. Det betyder, at vi har kunnet behandle langt flere uden en tilsvarende stigning i ventetiden for patienterne. Fra afdelingen blev oprettet i februar 2008 til i dag, har vi registreret en stigning i antallet af patientforløb gennem skadestuen fra cirka 35.000 om året, til at vi nu er oppe på 50.000 i skadestuen og over 70.000 patientforløb samlet set igennem hele akutmodtagelsen. Så effektiviteten er steget voldsomt, uden at vi har fået tilført ekstra personale,« siger han og forsætter: »Vi har leveret varen.«

Også for Jan Dahlin personligt er direktionens beslutning en trist meddelelse.

Uddannelse saboteret
Han begyndte for to år siden, som en af de første læger i Danmark, en uddannelse som akutmediciner. Med de krav, som stilles til uddannelsen, tror han med opsigelsen ikke på, at det bliver muligt at fuldføre uddannelsen. Dermed bliver det muligvis et farvel til både et job og et speciale, han brænder for.

»Jeg er superglad for mit job. Aldrig før har jeg arbejdet i en afdeling i så høj grad præget af dynamik, omstillingsparathed, engagement og innovativ tænkning. Der er sat så mange spændende processer i gang, og nu bliver det hele klippet.«

Nina Bjerglund Andersen

Uddannelse er nødvendig

Beslutningen om at opgive faste speciallæger i den fælles akutmodtagelse bliver af formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin, Dan Brun Petersen, set om et tilbageskridt for de akutte patienter.

Han mener, at problemerne med at skaffe kvalificerede læger understreger nødvendigheden af at prioritere uddannelse af akutmedicinere.

»Hvis man vil leve op til ambitionsniveauet om at have akutmedicinere i front, så er vi pinedød også nødt til at uddanne dem,« siger Dan Brun Petersen.

»Set fra vores perspektiv må den forkromede løsning være at følge udlandet og oprette et lægeligt speciale i akutmedicin. Gevinsten vil på rekrutteringssiden efter min mening være at hente fra det øjeblik, man opretter uddannelsesstillingerne. Det vil tiltrække unge læger og vise dem, at der er en karrierevej i faget, og eksisterende læger vil kunne tiltrækkes ved udsigten om at kunne være med til at præge og uddanne de kommende læger,« siger Dan Brun Petersen.

Den fælles akutmodtagelse

Den fælles akutmodtagelse på Herlev Hospital har eksisteret siden februar 2008 og er en af de første i Danmark til at samle skadestue, akut modtagelse og observationsafdeling under én selvstændig afdelingsledelse.

Visionen har været at opbygge en selvstændig lægestab inden for fagområdet akutmedicin, og afdelingen er ved flere lejligheder blevet fremhævet som en foregangsafdeling inden for organiseringen af de akutte modtagelser.

Afdelingen ledes af overlæge Inger Søndergaard, som er uddannet akutmediciner i USA, hvor det i flere år har været et selvstændigt speciale.