Gendefekt spiller vigtig rolle ved børneeksem og astma

En tæt og uigennemtrængelig hud er et vigtigt værn mod børneeksem og sandsynligvis også mod astma og allergi. Danske læger har i samarbejde med et internationalt forskerhold fundet en defekt i det gen, der styrer dannelsen af tæt hud, og de konstaterer, at gendefekten har afgørende indflydelse på risikoen for at udvikle børneeksem og astma. Opdagelsen kan få stor betydning for at forebygge sygdommene og udvikle nye behandlingsmetoder, siger professor Hans Bisgaard, Gentofte Hospital, som leder Dansk Børne Astma Center.

Ca. hvert femte barn lider af atopisk dermatitis, bedre kendt som børneeksem, og har samtidig større risiko for at udvikle astma senere i livet. Tidligere har forskerne mest fokuseret på vores immunsystem, når man skulle finde årsager til sygdommen og nye behandlingsmuligheder. Men med fundet af gendefekten får hudens og slimhindernes evne til at danne et effektiv værn en vigtigere rolle end hidtil antaget, siger Hans Bisgaard.

»Mange har ledt efter sygdommens årsager andre steder og især i immunologi- og allergigaden. Det er ikke nødvendigvis forkert, men vores resultater viser, at sygdommen er lokaliseret i huden og på den måde er meget mekanisk. Gendefekten medfører, at huden ikke kan holde på væsken, men er utæt og tillader, at væsken forsvinder fra kroppen. Derfor har alle eksembørn meget tør hud. Men det betyder også, at huden tillader toxiner, mikrober og alt muligt andet at komme ind. Og det kan være en forklaring på, at der er en tæt sammenhæng mellem børneeksem, astma og allergi.«

Gener og miljø

Hans Bisgaard tror ikke på, at decideret genterapi kommer på banen som ny behandlingsmetode inden for de næste mange år, men til gengæld er han ikke i tvivl om, at industrien arbejder på at omsætte den nye viden om hudens rolle i børneeksem og astma til nye lægemidler:

»Når man påviser, at et gen er abnormt og i dette tilfælde ødelægger evnen til at holde en komplet hudbarriere, får man også et vink med en vognstang om, hvor man skal lede efter behandlinger til sygdommen. Der er næppe tvivl om, at fundet vil føre til nye behandlingsprincipper på mellemlangt sigt. Men vi ved det ikke, for firmaerne holder kortene tæt til kroppen,« siger han.

Her og nu vil opdagelsen først og fremmest gøre det nemmere at rådgive familier med børn, der er i risikozonen. De kan med en simpel test få at vide, om deres barn bærer på gendefekten, og på den baggrund kan de undgå, at barnet udsættes for påvirkninger, der kan udløse eksem og astma. Seks ud af ti børn med den specifikke defekt udvikler børneeksem. Når ikke alle børnene udvikler eksem, skyldes det formentlig et tæt samspil mellem gener og miljø, og det forsøger forskerne på Dansk Børne Astma Center nu at kortlægge:

»Samspillet mellem gener og miljø er særdeles spændende, for man bliver ikke automatisk syg, fordi man bærer på en bestemt genvariant. Oftest skal generne aktiveres af miljøpåvirkninger udefra. Derfor arbejder vi videre med gen/miljø-interaktionen for at se, om vi kan identificere, hvad det er for faktorer i miljøet, der er afgørende. Vi regner med at påvise nogle af disse faktorer inden for de næste år. Så det er et af de første gode eksempler på, hvad genetikken kan bruges til, og det er kun begyndelsen,« siger Hans Bisgaard.

Fiskehud

Gennembruddet kom, da  en gruppe irske forskere undersøgte patienter med sygdommen iktyosis, også kaldet fiskehud, der er kendetegnet ved ekstremt tør hud. De fandt en defekt i genet, der styrer filaggrin – et protein, der dannes i det yderste lag hud. Filaggrin filtrer sig tæt sammen og sørger på den måde for at skabe en tæt barriere i huden, der forhindrer væsketab og stopper organismer i at trænge ind i kroppen. Hans Bis-

gaard har tidligere arbejdet sammen med den irske forskergruppe, og da børneeksem også er kendetegnet ved ekstremt tør hud, var det oplagt at se, om gendefekten også findes her. Børneastmacenteret har fulgt en stor gruppe børn siden fødslen via det såkaldte COPSAC-studie, og her fandt man et sikkert bevis på, at gendefekten er markant til stede ved børneeksem.

»Der er tidligere publiceret undersøgelser, der viser, at forskellige gener spiller en rolle ved børneeksem, men slet ikke i samme omfang som det, vi har fundet. Defekten i det gen, der styrer dannelsen af filaggrin, tegner sig for 11 procent af alle tilfælde af børneeksem i Danmark, og det er markant i forhold til de andre fund, der har marginal betydning,« siger Hans Bisgaard.

Det defekte filaggrin-gen er ansvarligt for over 15 procent af alle tilfælde af eksem, astma og allergi.

Siden undersøgelsen blev offentliggjort i Nature Genetics i 2006, er fundet af filaggrins betydning for eksem og astma bekræftet i yderligere 15 studier.   

For lidt filaggrin i huden

• To genmutationer, som blokerer for dannelse af proteinet filaggrin i huden, blev fundet hos 15 familier med iktyosis (’fiskehud’).
• Dernæst blev en gruppe af 52 irske børneeksempatienter undersøgt, og her var der en markant overhyppighed af patienter med gendefekten. Det samme gjaldt børn med astma.
• 604 skotske børn med astma blev sammenlignet med 1.008 skolebørn, og her fandtes en vis overrepræsentation af gendefekten blandt astmabørnene, især blandt de børn, der både havde astma og børneeksem.
• Til sidst undersøgte man 372 danske børn med astmatiske mødre fra COPSAC-kohorten, der er fulgt siden fødslen, og her fandt man gendefekten hos 63 pct. hos børn med atopisk dermatitis og 17 pct. i hele gruppen.
• I alt 9 pct. af den europæiske befolkning har mindst en af de to genmutationer. Defekten findes ikke blandt asiater og afrikanere.

Ole Felsby