NIP-rapporten har evalueret behandlingen af lungekræft på landets sygehuse ud fra 15 parametre, som groft sagt er delt op i overlevelse og ventetider. Målsætningen – de såkaldte tærskelværdier – bliver næsten opfyldt, når det gælder overlevelse. Kun overlevelsen fem år efter operation kniber det med. Men selvom tærskelværdierne er overholdt, afslører rapporten store udsving mellem de enkelte regioner.
Region Nordjylland har forbedret sig, så næsten halvdelen – 44 pct. – af de patienter, der i 2008 fik diagnosen lungekræft, var i live året efter. Et kraftspring på 9 pct. i forhold til 2007. Forbedringen skyldes ifølge Region Nordjylland bl.a., at al lungekræftudredning er samlet på Aalborg Sygehus. Det har gjort arbejdsgangene hurtigere og øget tværfagligheden.
Opereret, selv om de var for syge
Værre ser det ud i Region Midtjylland, hvor tendensen fra Nordjylland er vendt på hovedet. Her var 36 pct. af lungekræftpatienterne i live et år efter den diagnose, de fik i 2008. Et fald på 8 pct. fra året før. Cheflæge og administrationschef i Region Midtjyllands enhed for Kvalitet og Sundhedsdata, Hans Peder Graversen, forklarer, at problemets rod er lokaliseret.
»Vi har fundet ud af, at sygdommens stadie er blevet forkert klassificeret hos en del af de lungekræftpatienter, der er blevet opereret. Sygdommen var mere fremskreden, end vi troede, så nogle af patienterne var i praksis inoperable, men blev alligevel opereret. Det problem har været stort for os og forklarer en del af dødeligheden,« siger Hans Peder Graversen.
NIP-rapporten viser, at Region Midtjylland er den region, der oftest vælger at operere.
Hans Peder Graversen forklarer, at det skyldes klassifikationsfejlen, der også har ført til, at patienter har fået bortopereret syge dele af lungerne uden at have den fornødne lungekapacitet til bagefter at ilte blodet.
Fejlen er nu udbedret ved at indføre de diagnostiske metoder, som Dansk Lunge Cancer Gruppe anbefaler.
»Vi kan ikke sige med sikkerhed, om vores tiltag virker. Men vi forventer, at omlægningen vil slå igennem på 1-års overlevelsen, ikke mindst fordi vi nu får placeret patienterne i den rigtige risikokategori. Faldet i overlevelsen skyldes i hvert fald ikke mangel på kirurgisk teknik, men udvælgelsen af patienter til operation,« siger Hans Peder Graversen.
Målene skrider
Selvom der er regionale forskelle i overlevelsen for lungekræftpatienter, ender landsresultatet inden for tærskelværdien. Men på ventetiderne begynder målopfyldelsen for alvor at skride. Et af målene er, at 85 pct. af patienterne skal ligge på operationsbordet inden for seks uger efter at være blevet henvist til udredning. I Region Hovedstaden skete det kun for 35 pct. af patienterne, mindre end halvdelen af Region Nordjyllands 73 pct. På ventetiden fra henvisning til operation, indtil operationen rent faktisk blev gennemført, var Hovedstaden med 47 pct. den eneste region under tærskelværdien.
Forklaringen på ventetiderne er ifølge Region Hovedstadens egne kommentarer i NIP-rapporten, at der har været flere patienter end forventet, og at lungekirurgien er sammenlagt på én matrikel. Der har derfor været kapacitetsproblemer, som regionen nu prøver at modvirke ved at øge kapaciteten på Rigshospitalet. Desuden skal et LEAN-projekt klarlægge, hvordan patientforløbene bliver mere flydende. Projektet har vist lovende resultater i første kvartal.
Vil samle udredning
Region Midtjylland agter at følge Region Nordjyllands eksempel og samle udredningen af lungekræfttilfældene. Det skal reducere ventetiderne, der for lungekræftpatienter er særligt vigtige.
»Blandt lungecancerpatienter er der nogle gange, hvor sygdommen vokser hurtigt. Og der vil nogle ugers ekstra ventetid gøre, at man kan sætte en operationsmulighed over styr. Men alene af menneskelige årsager ønsker vi at tilbyde en hurtig udredning og behandling,« siger Hans Peter Graversen.
Link