Da Rigshospitalets fertilitetsrådgivning åbnede dørene for et år siden, måtte den hurtigt udvide åbningstiden fra en gang om ugen til to eftermiddage hver uge.
Ønsket om fertilitetsrådgivning viste sig at være stort, og tilstrømningen fortsætter stadig. To gange om ugen tilbyder fertilitetsrådgivningen personlig rådgivning og undersøgelse af både kvinder og mænds fertilitet, uanset om de er i parforhold eller single.
Der bliver også vejledt i, hvad folk kan gøre for at bevare eller øge deres evne til at få børn.
Dagens Medicin har talt med lederen og iværksætteren bag projektet, professor Anders Nyboe Andersen, om, hvad der er årsagen til succesen. Han mener ikke, at der er noget enkelt svar på, hvorfor så mange søger rådgivning om fertilitet – men understreger, at en del af årsagen til de mange henvendelser er, at rådgivningen henvender sig til alle – mænd, kvinder, unge såvel som de modne kvinder, som stadig er fertile.
»Den ældste kvinde, vi har vejledt og undersøgt, var 44 år. Så kan man spørge sig selv, om det overhovedet giver mening at vejlede en kvinde i den alder, når vi ved, at kun meget få er frugtbare. Men vi har valgt at være åbne og tage imod alle, der ønsker at få rådgivning,« siger Anders Nyboe Andersen og påpeger, at selv om man har en høj kronologisk alder, så kan kvindens æggestok rent biologisk være yngre og rumme en vis ægreserve.
Skal jeg vente på
mand for at få barn?
Det er især gruppen af kvinder mellem 35 og 40 år, der har været repræsenteret i rådgivningens lokaler. Mange føler sig presset af tiden, og de har brug for hjælp til at få afklaret deres situation.
»Der er en stor gruppe af kvinder, som passerer 35-års alderen uden børn. De begynder at spekulere på, hvor lang tid de har tilbage af deres fertilitet, og hvordan de skal planlægge deres liv fremover,« siger Anders Nyboe Andersen og fortsætter:
»Vi ser også ofte at, kvinderne i slutningen af 30’erne og starten af 40’erne spørger sig selv, om de skal vente på en ægtemand eller kæreste for at få et barn. Derfor overvejer de muligheden for at modtage donorsæd,« siger Anders Nyboe Andersen og understreger, at det kan kræve stor ydmyghed og forsigtighed at rådgive kvinder med den type problemstillinger.
»Ofte føler kvinderne sig fit for fight, men de oplever, at intervallet for forplantning er for snævert. Familiedannelsen har rykket sig ti år frem i tiden, hvilket betyder, at mange kvinder føder deres første barn i starten af 30’erne, og det giver dem reelt set kun ca. ti år til at føde deres børn – og det sker i en periode, hvor æggestokkenes beholdning af æg svinder hurtigt ind,« siger Anders Nyboe Andersen og påpeger, at reproduktionen dermed er kommet under pres for mange kvinder.
Vil gerne oplyse
Når klienterne henvender sig i fertilitetsrådgivningen, tager rådgivningen afsæt i en risikovurdering, der udfyldes sammen med en læge. Spørgeskemaet, som teamet bag rådgivningen selv har udviklet, handler bl.a. om risikomarkører som f.eks. livsstil, nuværende som f.eks. tidligere sygdomme, alder, vægt, mm. Alt sammen i forvejen kendte faktorer, der kan have indflydelse på fertiliteten.
Derudover får kvinderne testet deres beholdning af æg ved en ultralydsscanning og får taget en blodprøve til bestemmelse af hormonet AMH, og mændene får testet deres sædkvalitet. Resultaterne lægges sammen og uddybes ved en rådgivende samtale med lægen, der prøver at vurdere deres graviditetschancer. Anders Nyboe Andersen håber, at fertilitetsrådgivningen på sigt kan have en oplysende funktion.
»Saglig oplysning omkring de faktorer, der kan påvirke fertiliteten, synes nyttige for mange og kan indgå i de i øvrigt meget personlige overvejelser,« siger han og påpeger, at på sigt skal alle resultaterne samles i en forskningsbiobank med hhv. sæd- og blodprøver, der skal danne basis for den videre forskning. Eksempelvis for at se, om man kan opbygge gode modeller til at forudse fertiliteten hos unge mennesker.
»Vi vil gerne kunne komme med nogle resultater om 5-6 år. Vi vil henvende os til dem, der har været i klinikken og se, om vi på rimelig måde har været i stand til at forudse, hvem der får forplantningsproblemer,« siger Nyboe Andersen og understreger, at en af de større udfordringer er den sene familiedannelse.