Åreforkalkning, eller hjerte-kar-sygdom, slår hvert år 13.000 danskere ihjel. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes et pålideligt værktøj til at forudsige en persons risiko for at udvikle sygdommen.

I dag vurderer man en persons risiko ud fra et sammensurium af faktorer, der er kendt for at øge åreforkalkning, f.eks. eksempelvis alder, livsstilsfaktorer, fedtsammensætningen i blodet, diabetes og forhøjet blodtryk.

Men nu barsler en forskningsgruppe fra klinisk biokemisk afdeling ved Aalborg Sygehus med en metode, der kan vise sig at være både nemmere og mere pålidelig, nemlig en simpel blodprøve. Det kan lade sig gøre på grund af proteinet CD36.

Forskergruppen, der er anført af overlæge og klinisk lektor Aase Handberg, har vist, at proteinet CD36 findes i højere grad hos personer med bl.a. diabetes, fedtlever og insulinresistens. Også hos personer med kendt åreforkalkning har forskerne fundet mere CD36 end hos raske.

Samtidig kan proteinet måles i blodet, så det er muligt at finde og måle det gennem en blodprøve. Og det er spændende, fortæller Aase Handberg.

»Vi har et kompleks af åreforkalkning og dets risikofaktorer, og vi har vist, at CD36 er markør for det kompleks. Der findes mange markører for åreforkalkning, for eksempel inflammationsmarkører, men de måler en sideeffekt af åreforkalkningen. Men det her protein, det er faktisk centralt for selve processen, det er et led i selve åreforkalkningen,« fortæller Aase Handberg om årsagen til, at CD36 er særligt velegnet som markør for åreforkalkning.

»Det fungerer sådan, at der sidder CD36 på overfladen af celletypen makrofager. Makrofager sidder i karvæggen og er en slags skraldemandsceller. Og kommer der modificeret kolesterol forbi, så genkender CD36 det, og deponerer det indeni cellerne. Dermed spiller proteinet en aktiv rolle i selve åreforkalkningsprocessen, hvor der jo ophobes fedt i karvæggen,« forklarer Aase Handberg.

Vil analysere data fra befolkningsundersøgelser
På nuværende tidspunkt har Aase Handberg udviklet en metode til at måle CD36 i blodet, og hun har testet metoden på over 4.000 prøver i flere forskellige studier.

I et samarbejde med amerikanske epidemiologiske forskere fra Harvard University vil hun nu arbejde videre. Det indebærer i første omgang, at CD36 skal valideres som risikomarkør, og at Aase Handbergs målemetode skal videreudvikles, så den er egnet til at håndtere meget store sæt af blodprøver.

»Vi skal bruge prøver fra nogle af de store befolkningsundersøgelser, hvor man har blodprøver fra raske, og ved, om de har udviklet åreforkalkning i de 10-20 år efter, at prøven er taget. I USA har mine samarbejdspartnere søgt om adgang til nogle af de amerikanske studier, men det tager lang tid at få adgang til prøverne. Når det går igennem, er det mig, der skal udføre tests. De står for den epidemiologiske del,« fortæller Aase Handberg.

»Her i Danmark søger vi også om adgang til de store befolkningsundersøgelser. Målet er at finde det niveau, hvor man kan sige, at er CD36 højere end X, så skal der holdes øje med personen, og han eller hun skal sættes i forebyggende behandling.«

Målemetode skal forbedres
Men før at det kan lade sig gøre at teste de mange blodprøver, skal Aase Handberg forbedre sin målemetode.

Hun har brug for at videreudvikle en af de komponenter, hun bruger, når hun måler koncentrationen af proteinet i blodprøverne, det såkaldt ’rene stof’. Rent stof er en rendyrket udgave af CD36, og hidtil har Aase Handberg vurderet en persons CD36 i forhold til gennemsnittet af stoffet i en pool af blod. Men for at teste de store mængder blodprøver, der findes i befolkningsundersøgelserne, har hun brug for en mere stabil kilde.

Desuden skal andre forskere kunne efterprøve resultaterne, og derfor er der brug for et standardiseret, rent stof.

»Jeg vil gerne udvikle en standard sammen med et firma, som har ekspertise på området, og har også kontakt med et par stykker. Det vil nok tage et halvt års tid. De vil så udvikle et standardiseret rent stof, og formentlig også nogle nye antistoffer, som også bruges til at måle koncentrationen af CD36,« fortæller Aase Handberg.

De nye stoffer skal efterfølgende testes, så det er sikkert, at de måler det samme som de gamle. Det tager også et halvt års tid. Og så kan Aase Handberg gå i gang med at undersøge blodprøver fra de store befolkningsundersøgelser.

Hidtil har hun undersøgt blodprøverne i hånden, men får hun et standardiseret rent stof, kan processen automatiseres.

»Der vil være 5-10.000 prøver, og det ville tage flere år at måle i hånden,« siger Aase Handberg.

Ting tager tid
Der er ingen tvivl om, at forskeren selv er meget passioneret omkring sit projekt.

»Jeg har arbejdet med CD36 i 5-6 år, og måtte først overbevise tidsskrifterne om, at denne nye metode var værd at publicere. Nu er jeg kommet så langt, og jeg synes, at selvom jeg bliver klogere og klogere, så holder hypotesen stadigvæk vand. Det er frygtelig spændende,« konstaterer Aase Handberg.

Hun tror og håber på, at CD36 i fremtiden kan være med til at forhindre nogle af de 13.000 årlige dødsfald, der er forbundet med åreforkalkning. Også universitetet og regionen tror på idéen – de har ansøgt om flere patenter i halen på Aase Handbergs opdagelser.

Men det vil tage tid, før den nye metode er kommet så langt, at den kan kommercialiseres.

»Jeg tror, at hvis vores analyse af data fra befolkningsundersøgelserne viser noget, så vil der være interesse. Men så skal testen vurderes ude i de forskellige lande, vurderes af videnskabelige selskaber, skrives ind i konsensusrapporter… det tager nok ti år,« siger Aase Handberg.