En relativt enkel og hurtig afkøling, umiddelbart inden en ballonudvidelse gennemføres, ser ud til at have særdeles gavnlig effekt på patienter med blodprop i hjertet.
Kardiologisk afdeling på Universitetssygehuset i Lund har i et pilotstudie demonstreret, at brug af såkaldt hypotermi effektivt kan forbedre overlevelsen blandt patienter med akut myokardieinfarkt (ami).
Ved at foretage en hurtig afkøling af patienten til ca. 35 grader, inden en ballonudvidelse blev gennemført, opnåede hjertelægerne i Lund en markant reduktion af, hvor stor en del af hjertemusklen der blev beskadiget i forbindelse med en blodprop i hjertet. Infarktstørrelsen kunne efter fem-ti minutters afkøling reduceres med i gennemsnit 38 pct., og mængden af troponin i blodet (som er en markør for beskadigelse af hjertevæv) var 43 pct. lavere i den gruppe, som var behandlet med hypotermi.
Perspektiverne ved brug af hypotermi er store. Reddet hjertevæv er ensbetydende med reduceret risiko for hjertedød, nye blodpropper, hjertesvigt, hjertearytmier og såkaldt kardiogent shock.
Derfor mener professor David Erlinge, kardiologisk afdeling på Universitetssygehuset i Lund, på baggrund af de foreløbige erfaringer, at hypotermi ser ud til at være en effektiv metode til at forbedre overlevelsen blandt ami-patienter.
»Vi opnåede en markant reduktion af infarktstørrelsen ved en lettere afkøling af patienten inden ballonudvidelsen,« fortæller David Erlinge.
I pilotstudiet på Universitetssygehuset i Lund indgik 20 ami-patienter, der enten fik en traditionel ballonudvidelse (pci) alene, eller pci kombineret med afkøling med et endovaskulært kølekateter placeret i den store hulvene vena cava. Efter fem-ti munutters afkøling med kølekatetret og saltvand i et lukket kredsløb var patienten nedkølet til 35 grader, og kardiologen udførte pci’en.
Tiden til nedkøling betød, at det, som kardiologerne kalder ’door-to-balloon’, tiden fra patientens ankomst på afdelingen, til hjertets kranspulsåre igen var åbnet ved en pci, blev forlænget med tre minutter. Men selv om tabt tid er det samme som ødelagt hjertevæv, var infarktstørrelsen som nævnt betydelig mindre, når der blev anvendt hypotermi.
Stor potentiel gevinst
De foreløbige erfaringer med brug af hypotermi til ami-patienter er så lovende, at Lund nu går sammen med hjertecentre i Tyskland, Østrig og Danmark om et større studie med 120 patienter, CHILL-MI-studiet.
I Danmark deltager hjertecentret på Rigshospitalet, hvor professor Peter Clemmensen står for den danske del af undersøgelsen. Her er alle formelle godkendelser på plads, og Peter Clemmensen forventer, at de første danske patienter kan inkluderes i starten af 2012.
»Vi har været interesserede i at deltage, fordi som kardiologer har vi i 30 år ledt efter det signalmolekyle eller antistof, som gør, at vi kan ændre infarktstørrelsen hos patienter med blodprop i hjertet,« siger Peter Clemmensen.
Kardiologernes helt store dilemma er den såkaldte iskæmiske reperfusionsskade, som opstår, når de ved en pci genopretter tilstrømningen af blod til hjertet, så skaden på hjertemuskulaturen minimeres. Dilemmaet er, at den genoprettede blodtilstrømning laver en iskæmisk reperfusionsskade, fordi der udløses frie radikaler. Frie radikaler udsætter hjertecellerne for en iltning, som kan medføre nedsat hjertefunktion og uoprettelig vævsskade.
»Vi bruger intet i dag, som hæmmer reperfusionsskader. Mange forsøg på at reducere reperfusionsskader har været skuffende, men ligesom kulde kan præservere hjernen i forbindelse med hjertestop, kan det formodentlig også præservere hjertevæv ved en blodprop,« siger Peter Clemmensen.
CHILL-MI-studiet er sponsoreret af Philips Healthcare, som fremstiller det medikotekniske udstyr InnerCool Endovascular System, som anvendes til nedkølingsproceduren af ami-patienten. Professor David Erlinge og overlæge Göran Olivecrona leder undersøgelsen. Lund har allerede inkluderet otte patienter i CHILL-MI, som ventes afsluttet om godt et år.