Der er umiddelbart langt fra det sorthvide skærmbillede til det pulserende virvar af rød og blå, som mere tydeligt viser et hjerte, der lystigt og fejlfrit pumper derudad. Men egentlig er det to sider af samme sag. Eller rettere: af samme scanning.

Hjertescanneren på Rigshospitalets hjerteafdeling kan nemlig både lave almindelige, ’gammeldags’ ekkokardiografier og de noget nyere vævsdoppler ekkokardiografier. Begge dele måles med samme udstyr, og begge dele er nyttige teknikker, når der skal stilles diagnose på patienter, hvor man mistænker problemer med hjertet.

Hvor den klassiske ekkokardiografi gør det muligt at lave en visuel vurdering af hjertemusklens bevægelser, kan man med vævsdoppler ekkokardiografi måle på et hvilket som helst segment af hjertevævet.

Men Rigshospitalets hjertescannere er ikke unikke i den henseende. Alle landets hjerteafdelinger kan lave de forskellige typer ultralydsscanninger af hjertet, men de fleste steder bliver vævsdoppler ekkokardiografien ikke brugt rutinemæssigt.

Desværre, mener Rasmus Møgelvang, der er første reservelæge på kardiologisk afdeling på Rigshospitalet og i en årrække har undersøgt netop denne type ekkokardiografi.

»Det har vist sig, at vævsdoppler ekkokardiografien kan afsløre ting, som de mere almindelige scanningsmetoder ikke kan. Selvfølgelig viser de gamle metoder korrekte og vigtige fejl ved hjertet, og derfor kommer vævsdoppleren heller ikke til at afløse de andre metoder. Men hvis man supplerer med vævsdoppleren, kan man opdage potentielle problemer ved hjertet, som man ellers først ville kunne se om måske fem år,« siger Rasmus Møgelvang, der igennem flere studier har fastslået, at vævsdoppler ekkokardiografien kan være med til at opfange dødelige hjertefejl i tide.

I 2008 fremlagde Rasmus Møgelvang nogle af de første vigtige resultater for, hvad man kan med den oversete scanningsmetode.

Blandt 1.100 tilsyneladende raske danskere fra Østerbroundersøgelsen kunne han ved hjælp af scanningen af hjertevævet finde en gruppe, der i forhold til resten af deltagerne havde næsten tre gange så stor risiko for at dø.

Senere er metoden blevet undersøgt hos patienter med diabetes, patienter med forhøjet blodtryk og patienter, der har haft en blodprop i hjertet, og også her har vævsdoppler ekkokardiografien vist nedsat hjertefunktion.

»På de konventionelle scanningsbilleder ville alt have set normalt ud for denne type patienter, fordi det endnu er så lidt, pumpefunktionen er nedsat,« siger Rasmus Møgelvang, der også har testet vævsdoppler ekkokardiografien på mennesker uden diagnose, der f.eks. lider af uforklarlig åndenød eller har oplevet en flygtig trykken for brystet. Også her har han fundet, at scanningen kan afsløre nedsat pumpefunktion i hjertet.

Svært at afkode billedet
Når vævsdoppler ekkokardiografien på mange hjerteafdelinger ikke er en integreret del af patientundersøgelserne, skyldes det ifølge Rasmus Møgelvang, at det kan være svært at tyde målingerne.

»Indtil videre har vi vist, at metoden er rigtig god til at identificere hjerteproblemer hos grupper af patienter. Men når det kommer til den enkelte patient, er der mange parametre, man skal tage højde for, såsom alder, vægt og den generelle helbredstilstand. Derfor kan det umiddelbart være svært at vurdere, om ekkokardiografien, der synes god for en lettere overvægtig 50-årig patient, også er god for en normalvægtig patient på 25 år. Det kræver øvelse,« siger Rasmus Møgelvang.

Til sommer er der nye testresultater klar. For en ting er at vide, at ultralydsscanningen kan finde ud af, at folk er syge – noget andet er at få målinger på, hvor syge de er.

Rasmus Møgelvang er tilknyttet forskningsgruppen på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital, som har mange igangværende forskningsprojekter med vævsdoppler ekkokardiografi.

Gennem et studie af 1.000 insulinkrævende og 1.000 ikke-insulinkrævende diabetespatienter vil forskningsgruppen bl.a. forsøge at kortlægge sværhedsgraden af patienternes eventuelle hjerteproblemer, så man i fremtiden lettere kan lave en skillegrænse for, hvornår en patient med diabetes kræver behandling af hjertet.

»Det er ikke hensigtsmæssigt at starte behandling på alle personer, som vi ser den mindste forstyrrelse af hjertet hos. Det vil være ressourcekrævende og skabe unødig bekymring. Scanningen skal ikke udføres som en del af en almindelig helbredsundersøgelse, men kun hos udvalgte patienter,« siger Rasmus Møgelvang.