Gentofte Hospital har været i gang med saks og klister.
De har taget et afprøvet initiativ her, et studie der, og klippeklistret det hele sammen, så de nu har en procedure for ballonudvidelser, der er mere effektiv for personalet og sygeliggør patienterne mindre.
Det nye forløb indebærer, at en patient, der skal have lavet en kranspulsåreundersøgelse og muligvis en ballonudvidelse, kommer ind og får lavet laboratorietests i løbet af ugen.
På selve operationsdagen møder patienten om morgenen eller formiddagen uden at have fastet. Patienten bliver efterfølgende registreret og informeret af en sygeplejerske, der sammen med en lægevikar sørger for, at alt det administrative er i orden.
Derefter bliver patienten fulgt ned til kardiologisk laboratorium, enten gående eller i en seng, og her bliver kranspulsåreundersøgelsen udført, og en eventuel ballonudvidelse følger lige efter. Efter undersøgelsen lukkes hullet i lyskearterien med en prop, og patienten rejser sig umiddelbart efter; alt imens alt administrativt arbejde omkring patienten bliver gjort færdig af operatøren – procedurebeskrivelse og udskrivningsbrev bliver skrevet, og der bliver lavet recepter.
Til sidst siger lægen farvel, og patienten køres i stol eller seng op på en stue, hvor han eller hun straks bliver opfordret til at komme op og gå. Patienten observeres nu i enten to eller firetimer, alt efter, om der blev lavet ballonudvidelse, og så kan patienten ofte tage hjem.
»For bare et par år siden var det sådan, at den klassiske ballonudvidelse foregik ved, at patienten mødte dagen før og fik lavet laboratorietests, kom til lægesamtale, fik taget røntgen af lungerne og så videre. Patienten fastede fra midnat, og blev næste dag altid transporteret til operationsstuen i en seng. Her blev der lavet en kranspulsåreundersøgelse og eventuelt ballonudvidelse, og så blev patienten kørt op på en stue, hvor han eller hun skulle ligge helt stille i flere timer. Patienterne overnattede altid til dagen efter, når de havde fået lavet ballonudvidelse,« fortæller Søren Galatius, overlæge og ansvarlig for kardiologisk laboratorium, som står for ballonudvidelser på Gentofte Hospital.
»Smidigere stykke for stykke«
Men nu har Søren Galatius og kollegerne altså reduceret den tid, patienten skal være på hospitalet, kraftigt. Her har de bl.a. ladet sig inspirere af Odense Universitetshospital, der har ladet patienter med en ballonudvidelse gå hjem samme dag.
Desuden viste lægerne fra Søren Galatius’ afdeling i 2010 i et studie, at patienter godt kan tåle at rejse sig og gå umiddelbart efter, at lyskearterien er lukket med en prop i forlængelse af en ballonudvidelse.
Derfor er der ingen grund til at sygeliggøre dem ved at holde dem i sengen, mener overlægen. Patienterne og plejepersonalet er også tilfredse.
»Det hælder bestemt til, at patienterne er rigtigt godt tilfredse med denne procedure, og plejepersonalet bruger færre ressourcer på at hjælpe patienterne end før,« siger Søren Galatius.
Også den fasteperiode, man ofte forbinder med operative indgreb, er skåret væk i forbindelse med kranspulsåreundersøgelser og ballonudvidelser. Søren Galatius og kollegerne har tidligere opgjort, at 40.000 patienter skal faste, for at man forebygger ét tilfælde af de lungekomplikationer, fasten skal forebygge.
Derfor har Region Hovedstadens hospitaler i flere år ikke brugt faste ved disse indgreb.
»De forbedringer, der gør proceduren effektiv, er indført glidende. Som planlægningschefen sagde, da jeg holdt foredrag for direktionen, så er det et projekt, hvor vi har taget elementer ud, der virker andre steder, og gjort tingene smidigere stykke for stykke,« fortæller Søren Galatius.
Ændret patientgrundlag og bedre administration
En ændring af patientgrundlaget har også banet vejen for den store effektivisering.
Patienter til akutte ballonudvidelser kommer nemlig ikke længere til Gentofte Hospital, men til Rigshospitalet.
Det betyder, at to tredjedele af Gentoftes kranspulsåreundersøgelser og ballonudvidelses-patienter er elektive, altså planlagte, mens en tredjedel er subakutte. Muligheden for at planlægge er en forudsætning for den effektive procedure, der er indført, fortæller Søren Galatius.
»Vi forstyrres ikke længere af akutte patienter, og det er forudsætningen for, at denne procedure fungerer. Fra foråret skal vi sandsynligvis lave omkring 5.000 kranspulsåreundersøgelser og op til 1.500 ballonudvidelser om året, når vi formentlig overtager Bispebjergs patienter, og så er det rart at kunne få de fleste patienter igennem på én dag. Både for os og for patienterne,« forklarer Søren Galatius.
Den administrative måde at afvikle den nye, effektive procedure er ifølge overlægen en vigtig, medvirkende faktor for, at systemet kan hænge sammen.
»Vi har ansat et hold på otte lægevikarer, der skriver journaler og registrerer medicin. Det er stud.med.er på sidste del af uddannelsen. De kommer klokken 7 og går klokken 17, og i det tidsrum skal de nå at skrive 18-20 journaler – de laver ikke andet, men er godt tilfredse. Det har gjort en stor forskel, for det gør det muligt at have patienterne administrativt klar, når vi begynder indgrebet, og vi kan gøre dem helt færdige, inden de forlader operationsstuen,« fortæller Søren Galatius.
Vil gerne flytte på ambulant-gang
Der mangler blot én ting, for at den nye, effektive procedure kører helt perfekt.
»Vores ønske er at flytte over på den store, nybyggede ambulante operationsgang. Det er mit helt store håb. Så møder patienterne i en reception samme sted, som andre ambulante operationspatienter. En sygeplejerske modtager dem, der er omklædningsrum, opbevaring til deres sager og mulighed for at sidde i en hvilestol og komme til hægterne efter proceduren. Det ville give et helt ambuleret forløb, og måske en endnu mere effektiv procedure,« forklarer Søren Galatius.
Han tror, at mange kranspulsåreundersøgelser og ballonudvidelser kan flytte over på den nye gang inden for et halvt års tid.