Hormonet melatonin kan forhindre skader på hjertet efter operationer på hovedpulsåren. Og hvis melatonin kan bruges til at hjælpe patienter med aorta-aneurismer, kan det måske også bruges til at forhindre, at patienter med blodprop i hjertet får skader på hjertevævet, når de får lavet en ballonudvidelse.
Det er tankegangen bag et forskningsprojekt, som læge, ph.d.-studerende Natalie Halladin og 1. reservelæge Ismail Gögenur fra kirurgisk afdeling på Herlev Hospital har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at gennemføre.
Ismail Gögenur undersøgte i samarbejde med karkirurgerne på Gentofte Sygehus, hvordan melatonin påvirkede hjertet hos patienter, der blev opereret for abdominale aorta-aneurismer.
»Vi så en signifikant effekt af melatonin i forbindelse med operationen. Patienterne fik betydeligt færre skader på hjertemuskelcellerne og mindre sygdom i hjertet,« siger Ismail Gögenur.
Årsagen til, at melatonin havde så god effekt på aneurismepatienterne, hænger ifølge Ismail Gögenur sammen med hormonets evne til at forebygge de såkaldte reperfusionsskader. De opstår, når blodet igen strømmer gennem et blodkar, som har været lukket – enten i forbindelse med en operation eller på grund af en blodprop.
Blodet vil indeholde større mængder ilt end normalt, kroppen vil ikke være i stand til at optage så meget ilt, og den overskydende ilt vil lave skader, fordi den danner såkaldte frie radikaler, som giver uoprettelige skader på det raske hjertevæv.
»Når patienterne får melatonin under operationen, binder melatoninen sig til ilten, inden den ødelægger vævet. Melatonin er én af de stærkeste antioxidanter, vi kender, og samtidig ugiftigt selv i større doser,« forklarer Ismail Gögenur.
De positive erfaringer med melatonin til aneurismepatienterne har derfor fået Herlev-lægerne til at planlægge en ny undersøgelse i samarbejde med kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital.
I en randomiseret videnskabelig undersøgelse, hvor akutte hjertepatienter med store blodpropper får sprøjtet melatonin eller placebo direkte ind i hjertet, inden de får lavet en ballonudvidelse (pci), vil forskerne undersøge i hvor høj grad melatonin har indflydelse på hvor stor en del af hjertemusklen, som er blevet ødelagt ved blodproppen og den iskæmiske reperfusionsskade.
Omstruktureringer stoppede projekt
Undersøgelsen med brug af melatonin til blodproppatienter skulle oprindelig være begyndt i foråret.
Men omstruktureringer i Region Hovedstaden har sat en midlertidig stopper for projektet. Det skyldes, at Gentofte Hospital har afgivet først thoraxkirurgien og derefter patienter med akutte store blodpropper til Rigshospitalet.
»Det er en patientgruppe, som mange gerne vil undersøge i forskningsprojekter. Rigshospitalet havde deres egne projekter, og af samme årsag har vi desværre også fået et høfligt nej tak i både Lund og Aalborg,« fortæller Natalie Halladin, der står i spidsen for undersøgelsen, som skal omfatte i alt 60 patienter.
»Vi er stadig meget optimistiske i forhold til at kunne gennemføre undersøgelsen. Alle tilladelser er på plads, men vi mangler et hjertecenter at samarbejde med,« siger Natalie Halladin.
Ismail Gögenur og Natalie Halladin håber, at melatonin vil demonstrere en effekt på at forebygge iskæmiske reperfusionsskader.
»Det er aldrig tidligere undersøgt i den videnskabelige litteratur, om det er muligt at reducere de iskæmi-reperfusionsskader, som sker som en følge af den livreddende pci, ved at give melatonin direkte i hjertet. Vi ved fra talrige dyreeksperimentelle studier, at melatonin reducerer skader på hjertet i forbindelse med reperfusion. Og vi ved også, at perfusion med melatoninrigt blod reducerer infarktstørrelse efter eksperimentel myokardieiskæmi,« siger Natalie Halladin.
Et stigende antal hjertepatienter overlever en akut blodprop, og det øger samtidig behovet for forskning i, hvordan reperfusionsskaderne bedre kan forebygges, mener Natalie Halladin:
»Iskæmi-reperfusionsskader vil blive et stigende, verdensomspændende klinisk problem i den nærmeste fremtid. Derfor er det yderst relevant, at der nu gennemføres intensiv forskning i behandlinger, hvor de skadelige effekter af iskæmi-reperfusion undersøges,« siger hun.
Ismail Gögenur tror, at melatonin-målinger i fremtiden måske også vil kunne anvendes forebyggende.
»Når vi sammenligner patienter med henholdsvis stabil og ustabil angina pectoris, er der betydelige forskelle i deres niveau af natligt melatonin. Derfor vil vi måske også kunne bruge melatonin til at risikostratificere hjertepatienter,« siger Ismail Gögenur.