Eva Prescott kom sidelæns ind i kardiologien. Modsat de fleste andre kardiologer gik hun ikke på forhånd og drømte om at beskæftige sig med hjertespecialet.

Til gengæld faldt hun nærmest øjeblikkeligt for faget, da hun efter nogle års forskning i arbejdsmedicin og rygning havnede i en kursusstilling på Hvidovre Hospitals hjerteafdeling.

»Det var ikke, fordi det var en let verden at komme ind i med min baggrund, men jeg gjorde det alligevel, fordi der skete så utrolig meget inden for kardiologien, som var spændende,« fortæller overlæge Eva Prescott en efterårseftermiddag på Bispebjerg Hospital.

Her ti år og et professorat senere har Eva Prescott modtaget den største bevilling, der nogensinde er givet til et enkelt forskningsprojekt fra Hjerteforeningen.

Hun skal lede en stor landsdækkende undersøgelse, som skal løse et problem, der i mange år har naget kardiologer i den vestlige verden: Hvad stiller man op med kvinder med brystsmerter, som ikke har forsnævring i kranspulsåren? Ingen ved, hvad de fejler, eller hvordan de skal behandles.

»Jeg tror ikke, der findes en kardiolog, som ikke kender problemet, og mange har dårlig samvittighed over, at vi ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre ved det,« siger Eva Prescott.

En underkendt gruppe
I dag findes der ingen strategi for at hjælpe kvinder med brystsmerter, hvis ikke en kikkertundersøgelse viser forkalkning i kranspulsåren. Og faktum er, at omkring 8.000 kvinder hvert år vandrer ind på de kardiologiske afdelinger med smerter i brystet, og 70 pct. går derfra igen uden at være blevet klogere på, hvad de fejler.

Smerterne kan skyldes alt fra stress til maveproblemer, og symptomerne varierer fra stærke smerter til ubehag og kortåndethed. Men omkring halvdelen af kvinderne, skønner forskerholdet fra Bispebjerg, går rundt med livstruende sygdom i de små kar omkring hjertet. Gør de det, er de i meget stor risiko for at få en blodprop.

»Det er en underkendt gruppe, som ikke får opmærksomhed, og de går hjem i frustration uden nogen forklaring på deres smerter. I kardiologien er stort set alt nøje beskrevet i retningslinjer, men lige med denne gruppe har vi ingen retningslinjer, og der er ingen enighed om, hvordan vi skal diagnosticere og behandle patienterne,« siger Eva Prescott.

Det piner hende, at patienterne ikke bliver fulgt ordentligt til dørs, for når undersøgelserne viser, at de ikke har forsnævring på kranspulsåren, bliver de som regel ikke længere fulgt i kardiologisk regi.

»Vi ved reelt ikke, hvad der sker med dem, når de går ud ad vores dør,« siger Eva Prescott.

Hvad skal man gøre ved småkarssygdom
De få udenlandske undersøgelser af emnet, som professoren kender til, tyder på, at patienterne ryger ud i en turbulent tilværelse med genindlæggelser på forskellige afdelinger og gentagne undersøgelser, fordi de stadig har symptomerne.

»Det påvirker patienternes livskvalitet, for uanset hvad undersøgelsen viser, bliver man bange, når man får ondt i brystet, og smerterne forsvinder jo ikke,« siger Eva Prescott.
Hjerteforeningen har samlet ind til forskning i kvinders hjertesygdomme i seks år, og 25. oktober modtog Eva Prescott og hendes forskerhold otte mio. kr., som skal finansiere de første to år af projektet ’Bedre behandling af kvinder med brystsmerter uden forsnævringer i hjertets kranspulsårer’.

Projektet bliver afviklet på landets fem største kardiologiske centre over de næste tre år. På Bispebjerg Hospital, Gentofte, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Skejby vil alle kvinder med brystsmerter blive scannet for forsnævring i kranspulsåren.

De omkring 4.000 kvinder, som forskerne forventer, vil have kransårer uden forsnævringer, bliver dernæst undersøgt for småkarssygdom. Målet er at finde den bedste, billigste og praktisk mest anvendelige metode til at diagnosticere kvinder med småkarssygdom.

»Afdelingerne vil bruge ct-scanninger, mr-scanninger og ekkokardiografi i nyudviklede metoder for at se, om man kan påvise småkarssygdom på en smart, billig og effektiv måde. Vi vil udvikle metoder, som kan bruges direkte i den kliniske hverdag på de fleste afdelinger,« siger Eva Prescott.

Eksperimentiel behandling
De kvinder, som viser sig at have småkarssygdom, vil hjertelægerne forsøge at behandle ved hjælp af en kombination af medicinsk behandling, fysisk træning, vægttab og kostomlægning.

Denne del af projektet er et eksperiment, for der findes ingen retningslinjer for behandling af småkarssygdom. Men forskerne vil se, om de kan bedre både patienternes symptomer og prognose med målrettet behandling.

Skærpet opmærksomhed
En åbenlys fordel ved at involvere afdelinger fra hele landet i projektet er, at man udnytter den specialviden, som landets dygtigste hjerteafdelinger ligger inde med. En anden er, at kardiologer i hele landet får skærpet deres opmærksomhed på, at smerterne godt kan skyldes hjertesygdom, selv om der ikke er problemer med kranspulsårerne.

Hjerteforeningens konkurrence blev bedømt af et nordisk dommerpanel, og Bispebjergprojektet vandt i et tæt løb mellem de tre projekter i finalen. De var alle på et meget højt nivieau, men et klart kvindefokus og format til at give internationalt genlyd gjorde udslaget for Eva Prescotts projekt.

De uforklarede brystsmerter er særligt kendt i de vestlige lande, hvor kvinder i mange år har røget, drukket, spist og arbejdet lige så meget som mænd. Men efterhånden som resten af verden tager den vestlige livsstil til sig, begynder man også her at se tilfælde af kvinder med brystsmerter uden forsnævring af kranspulsåren. Problemet er godt på vej til at blive globalt.

Orden i kaos
Fra Eva Prescotts hyggelige kontor ser man ud i det gyldne efterårsløv i Bispebjerg Hospitals have. Indenfor på bogreolen står en indrammet check på otte mio. kr.

Eva Prescott forventer, at pengene vil sikre en smule orden i en patientgruppe, som hun i dag betegner som en regulær rodekasse. Projektet er ikke stort nok til at udvikle et komplet udredningsprogram for kvinder med brystsmerter, men det kan forfine undersøgelsesmetoderne og gøre hjertelægerne i stand til at finde de patienter, der går rundt med en tikkende småkarssygdom.

Og den slags arbejde passer Danmarks første og eneste kvindelige professor i kardiologi.

»Jeg har altid været drevet af problemer, der har en vis størrelse, og som man kan gøre noget ved. Jeg kan lide at være tæt på praksis og arbejde med noget, man forstår, og som har direkte konsekvenser for behandlingen,« siger Eva Prescott.

Hun forventer at, danske hjerteafdelinger om tre år vil håndtere kvinder med brystsmerter langt bedre, end de gør i dag.

»Alene det, at projektet kører på så mange afdelinger i landet, giver et stort fokus på problemet, og så forventer jeg, at vi finder en risikostratificering, så vi hurtigt og nemt kan skille bukkene fra fårene og finde dem, der har en hjertesygdom. Det vil gøre en stor forskel,« siger Eva Prescott.

»Om vi så også har en god behandling at tilbyde, det håber jeg selvfølgelig, men det ved vi ikke endnu. Men vi vil hvert fald kunne give en mere præcis diagnose, og det vil hjælpe meget. Så kan vi håbe, at den behandling, vi afprøver, viser sig at lindre smerterne.«