Hjerterytmeforstyrrelser forårsager årligt omkring 200.000 dødsfald i Europa og Nordamerika.
I mange tilfælde er der ingen kendte symptomer, men man ved at op imod 80% af de mennesker der overlever hjertestop har en afvigelse af hjertets elektriske impulser der betegnes tidlig repolarisering
Vi har på nuværende tidspunkt ikke redskaberne til at skelne mellem den form for tidlig repolarisering der udvikler sig til arytmi og dem som ikke gør, men ved at gennemgå hjertediagrammer og helbredsoplysninger for 410.000 danskere håber projektleder Claus Graff fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet at finde det fælles træk, der kan være en indikator for hjerteforstyrrelsen
»Det er helt uhørt at få adgang til så store mængder data. 410.000 er mere end ti gange så mange som i det hidtil grundigste studie på området,« siger Claus Graff til Aalborg Universitets hjemmeside.
Claus Graff kan takke Københavns Praktiserende Læger for den store datamængde, der tæller EKG-diagrammer for hele Københavns befolkning siden 1999.
Undersøges på kryds og tværs
For at finde de mønstre i hjertediagrammerne, der kan føre til den farlige hjerteforstyrrelse, skal al den indsamlede data gennemgås, analyseres og sammenlignes med københavnernes øvrige helbredsoplysninger.
»I sidste ende er målet naturligvis, at vi i fremtiden kan indkredse de patienter, som har en risiko for pludselig hjertedød på grund af den her specielle type hjerterytmeforstyrrelse, så vi kan gribe ind med en målrettet behandling i tide,« siger Claus Graff.
Han fortæller, at en behandlingsmetode kunne for eksempel være, at patienter i risikogruppen fik indopereret en slags integreret hjertestarter.
Claus Graff modtog ved EliteForsk-prisuddelingen i sidste uge 3 mio. kr. til projektet fra Det Frie Forskningsråds særlige eliteprogram for talentfulde unge forskere (Sapere Aude DFF – Ung Eliteforsker).
Forskningen udføres i samarbejde med Rigshospitalets hjerteafdeling, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium og eksperter i USA.