Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom i Danmark er på 15 år næsten halveret.

Fra 1995 til 2009 faldt dødeligheden af hjerte-kar-sygdom med 46 pct., og det gør Danmark og danske hjertelæger førende i Norden, viser data fra OECD, den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling.

Faldet i hjerte-kar-dødelighed er tidsmæssigt sammenfaldende med, at middellevetiden i Danmark de senere år har gennemgået en usædvanlig stor stigning, som man ifølge Danmarks Statistik skal tilbage til midten af 1990’erne for at finde tilsvarende.

Overlæge Christian Hassager, der er formand for Dansk Cardiologisk Selskab, vurderer, at der er en klar sammenhæng mellem den faldende hjertedødelighed og den stigende middellevetid.

»Ingen andre livstruende sygdomme har opnået så stort et fald i dødeligheden,« siger han.

OECD’s data viser, at dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom i Danmark er lavere end i Sverige, Norge, Finland og lavere end gennemsnittet for alle OECD-landene.

I stort set alle landene har dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom været faldende de sidste 15-20 år, men i Danmark har faldet været større end OECD-gennemsnittet og har fortsat med større fart end i de øvrige lande.

Christian Hassager  glæder sig over, at danske kardiologer også i en international sammenligning præsterer så gode resultater i forhold til at holde patienter med iskæmisk hjertesygdom i live.

»Det er lidt af en solstrålehistorie. At vi har kunnet halvere dødeligheden på 15 år, er unikt og skyldes en massiv indsats på mange fronter, men først og fremmest, at vi som kardiologer har været enige om, hvordan vi skulle handle. Samarbejdet mellem hjertecentrene har sikret hurtig og ensartet implementering af ny viden og behandlingsfremskridt – og dermed også ensartet behandling af høj kvalitet over hele landet,« siger Christian Hassager. 

Ballonsuccesen
Danske patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom tilbydes i stort omfang behandling med enten ballonudvidelse eller bypassoperation og behandles efterfølgende med kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin.

At hjertepatienter konsekvent får lavet ballonudvidelser frem for blodpropopløsende behandling med trombolyse, er ifølge Christian Hassager et særkende for den danske hjerteindsats.

»Ikke mange lande kan tilbyde dette – mange andre europæiske lande bruger stadig trombolyse i stort omfang. Samtidig har vi centraliseret de akutte ballonudvidelser på fire centre i Danmark, hvor f.eks. Sverige har 27 centre.«

En anden medvirkende årsag til den faldende hjerte-kar-dødelighed kan måske findes i, at Dansk Cardiologisk Selskab allerede for ti år siden indførte brugen af kliniske retningslinjer på landets hjerteafdelinger. Et tæt og forgrenet forskningsnetværk bidrager også, mener Christian Hassager.

»Det gode netværk mellem afdelingerne blev grundlagt i 1990, da vi startede det såkaldte TRACE-studie, som fokuserede på, om vi skulle anvende ace-hæmmere eller ikke. Konsekvensen af det studie blev også, at alle hjertepatienter i dag får lavet en ultralydsundersøgelse af hjertet,« fortæller Christian Hassager. 

Senere fulgte DANAMI- og DANAMI-2 studierne, som påviste, at der var en overlevelsesgevinst at hente ved at transportere patienter med akutte blodpropper i hjertet til ballonudvidelse på et af landets hjertecentre, frem for at give dem trombolyse på nærmeste centralsygehus. Resultaterne af DANAMI-studierne skabte stor opmærksomhed internationalt og er den direkte årsag til den strategi for behandling af akutte hjertepatienter, som anvendes i dag.

»Vi kan godt en gang imellem tænke, at det er tungt og besværligt at skulle transportere patienterne rundt til ballonudvidelse på hjertecentrene, men det giver bonus på overlevelsen. DANAMI-2 er også et godt eksempel på, at vores forgrenede netværk inden for kardiologien kan bruges til hurtig implementering af videnskabelige resultater. En måned efter at resultaterne af DANAMI-2 var offentliggjort, var de indført i det daglige kliniske arbejde,« siger Christian Hassager.

Større gevinst for mænd
Parallelt med den faldende dødelighed af iskæmisk hjertesygdom er middellevetiden steget de senere år.

Danmark halter fortsat efter de øvrige nordiske lande på dette felt, men ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden for mænd nu ca. 77 år og 81 år for kvinder. Samtidig er der en klar tendens til indsnævring af kønsforskellen, som med ca. fire år er den laveste i næsten 50 år.

»At kønsforskellen i forhold til middellevetiden indsnævres, stemmer overens med den udvikling, vi kan iagttage. Det er især de mandlige hjertepatienter, der har vundet på den faldende dødelighed,« mener Christian Hassager.