Lægemiddelvirksomhed kritiserer Pradaxa-evaluering

Den evaluering omkring forbrug og bivirkninger ved blodfortyndingsmidlet Pradaxa, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort, kan være svær at bruge til at sige noget om lægemidlets sikkerhed i forhold til Marevan. Det mener medicinalfirmaet Boehringer Ingelheim, som markedsfører Pradaxa.

Evalueringen er første del i et nyt studie om forbrug og sikkerhed ved brug af Pradaxa, som i august sidste år blev godkendt til forebyggelse af apopleksi hos patienter med atrieflimren. Studiet er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen (fhv. Lægemiddelstyrelsen) og Trombosecenter Aalborg.

Evalueringen konkluderer bl.a., at læger nøje bør overveje, om en velbehandlet patient bør skifte fra Marevan til Pradaxa. Boehringer Ingelheim mener ikke, at opgørelsen entydigt kan anvendes til at perspektivere Pradaxas sikkerhedsprofil sammenlignet med Marevan.

Blødninger ved blodfortyndende behandling er nemlig en forventet ting, påpeger firmaet. For et nyt lægemiddel som Pradaxa er der indskærpet indberetningspligt de første to år, efter at lægemidlet er lanceret. Til sammenligning er det omkring 50 år siden, at Marevan blev registreret som lægemiddel. Lægerne har vænnet sig til, at Marevan kan give blødninger, og derfor kan man ikke forvente, at bivirkninger indrapporteres i samme grad på midlet længere.

»Vil man sammenligne sikkerhedsprofilerne, er det nødvendigt systematisk at indsamle bivirkningsinformation for begge stoffer. Derfor mener jeg ikke, at man på baggrund af denne her opgørelse kan konkludere, at Pradaxa har flere eller færre bivirkninger end Marevan,« siger Nordic Therapeutic Area Director, Cardiovascular, i Boehringer Ingelheim, Mikkel Overgaard.

Overlæge med ansvar for forbrugersikkerhed Doris Stenver siger, at Sundhedsstyrelsen slet ikke tænkte i de baner, da de skrev konklusionen:

»Det er ikke en sammenligning. Man kan slet ikke sammenligne antallet af bivirkningsindberetninger fra et produkt med antal indberetninger fra et andet, fordi antallet af indberetninger ikke altid afspejler det reelle antal bivirkninger. Vi ved også, at indberetningerne er påvirkede af flere forskellige ting. Ved et nyt præparat er der flere bivirkningsindberetninger i begyndelsen, fordi lægerne skal blive fortrolige med et nyt middel, afprøve det i egen praksis og få erfaring med det. Derfor er de ekstra opmærksomme på, hvis der sker patienten noget, som ikke var meningen. Derfor er de også mere tilbøjelige til at indberette,« siger Doris Stenver.

Hun påpeger dog, at det altid er en overvejelse, man bør foretage som læge, om en patient skal skifte medicin, hvis vedkommende er velreguleret.

»Der kan være nogle ting, som gør, at det er mere fordelagtigt at skifte patienten over til Pradaxa. Der er ingen tvivl om, at Pradaxa er et effektivt lægemiddel, og at balancen mellem fordele og ulemper er i orden – ellers ville det ikke være på markedet. Men det er i en situation, hvor man tager et middel i brug på en relativt ny godkendt indikation. Derfor er der grund til opmærksomhed på de her ting med, at dosis formentlig er for høj hos mange ældre patienter. Det er klart, at jo større dosis, du får, jo større er risiko for bivirkninger. Så kan vi håbe, at vi inden for relativt kort tid finder et fornuftigt leje, så risikoen bliver yderligere mindsket,« siger Doris Stenver.

Mens evalueringen ikke kan bruges til at sige noget sikkert om Pradaxas sikkerhed sammenlignet med Marevans, mener Boehringer Ingelheim godt, at resultaterne kan bruges til at sige noget om typen af bivirkninger.

»Det er interessant, at vi i denne opgørelse ikke ser en uventet type af bivirkninger. Blødninger er, desværre, en forventet bivirkning af et blodfortyndende lægemiddel, og de indrapporterede gastrointestinale bivirkninger er beskrevet i lægemiddelinformationen. Det er altid en bekymring, om man ser nye bivirkninger, efter at et lægemiddel bliver taget i brug uden for den kontrollerede studiesituation, men det ser vi ikke her,« siger Mikkel Overgaard.

I den forbindelse påpeger han, at aldersmedianen i undersøgelsen ligger på 76 år, men at der ikke står, om de, der er over 80 år, har modtaget den rette dosering 110 mg to gange dagligt. 150 mg to gange dagligt anbefales til patienter under 80 år. Har de ældre patienter modtaget en forkert dosis, kan det medføre flere bivirkninger.

Hertil kommer, at der ikke er nogen information om patienternes nyrefunktion i evalueringen. I internationale bivirkningsopgørelser ses det, at mange af bivirkningerne optræder hos patienter, der har en meget dårlig nyrefunktion. Det er patienter, som aldrig burde have fået Pradaxa, siger Mikkel Overgaard:

»Sundhedsstyrelsen anbefaler at patienter over 80 år skal have en lavere dosis end dem under 80 år. Vi kan se fra de rapporter, vi har fået fra andre steder i verden, at der er en overhyppighed af bivirkninger hos dem, der har fået for meget medicin. Det er f.eks. gamle mennesker, der har fået en for høj dosis, som får en blødning, og patienter, hvor man ikke har registreret, at de skulle have en lav dosis, f.eks. ved dårlig nyrefunktion,« siger Mikkel Overgaard.

Sundhedsstyrelsen har i torsdags meldt ud til de praktiserende læger, at de skal være opmærksomme på ikke at ordinere for høje doser til deres patienter. Baggrunden er, at evalueringen viste, at ca. 10 pct. af patienter over 80 år, som får Pradaxa, får en for høj dosis.