Tilsyneladende raske personer har forkalkninger i hjertets kranspulsårer, og personer vurderet til at være i risikogruppen for at have hjertekar-sygdomme har det ikke.

Dette paradoks er baggrunden for et kommende stort befolkningsstudie, DanRisk-2, som vil involvere 30.000 midaldrende danskere, samtlige 16 ct-hjertecentre og et stort antal projektsygeplejersker.

Undersøgelsens formål er dels at finde effektive metoder til bedre at kunne identificere tilsyneladende raske med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, dels at klarlægge, om medicinsk behandling af raske personer med forøget hjerte-kar-risko kan reducere risikoen for alvorlig hjerte-kar-sygdom.

»Bør bekymre«
Baggrunden for det kommende DanRisk-2 studie er det såkaldte DanRisk-studie, som blev offentliggjort tidligere i år.

Med udgangspunkt i HeartScore, som er den risikostratificeringsmodel for hjerte-kar-sygdom, som anvendes i almen praksis, blev ca. 1.800 personer på 50 og 60 år inviteret til at deltage i en screening, hvor åreforkalkning i hjertets kranspulsårer blev undersøgt ved en ct-scanning. 

DanRisk studiet viste, at 37 pct. af dem, der ved brug af HeartScore-modellen blev vurderet til at have lav risiko for hjerte-kar-sygdom, alligevel havde forkalkninger i hjertets kranspulsårer. Omvendt havde 32 pct. af dem, der scorede højt på HeartScore, ingen forkalkninger. 

Resultaterne bør bekymre lægerne, mener overlæge og forskningslektor Axel Diederichsen, kardiologisk afdeling, Odense Universitetshospital, der har stået i spidsen for DanRisk og også er initiativtager til DanRisk-2.

»HeartScore-modellen er den bedste, vi har aktuelt. Men når i alt to tredjedele af patienterne alligevel er misklassificerede, er det indlysende, at vi ikke er gode nok til at identificere patienter med forkalkninger og dermed forudsige, hvem der risikerer at ende på sygehuset med blodpropper i hjerne og hjerte,« siger Axel Diederichsen.

Redskab til at identificere risikopatienter

Det europæiske kardiologiske selskab har været en stærk drivkraft i udviklingen af HeartScore som et arbejdsredskab for læger og sygeplejersker til at vurdere patientens 10-års risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom og især til at identificere højrisikopatienter. Køn, alder, blodtryk, totalkolesterol og rygning indgår som faktorer i vurderingen.

Men svagheden ved HeartScore-modellen er, som det blev påvist i DanRisk-studiet, at risikostratificeringen ikke kan bruges til at vurdere patienternes åreforkalkning. Ved at lave hjerte-ct-scanninger er det muligt at finde åreforkalkning og også forstadier til åreforkalkning i form af såkaldte mikroforkalkninger.

Hidtil har ingen studier undersøgt, om forebyggende medicinsk behandling af mikroforkalkninger vil forbedre de kliniske resultater og reducere dødeligheden.

»Kalk i hjertets kranspulsårer er den stærkeste markør for hjertekar-sygdom, stærkere end forhøjet kolesteroltal og blodtryk. Vi ved, at mikroforkalkninger øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derfor forbedrer fundet af mikroforkalkninger risikostratificeringen markant. Spørgsmålet er, om den almindeligt brugte forebyggende medicinske behandling vil reducere sygelighed og dødelighed, og hvor stor den ekstra gevinst skal være, før det kan betale sig at lave en egentlig befolkningsscreening. Vi har brug for at kunne besvare det meget centrale spørgsmål, om en screening forebygger hjerte-kar-sygdom,« siger Axel Die-derichsen. 

Axel Diederichsen har regnet på omkostningerne ved at tilbyde befolkningen en screeningsundersøgelse med ct-scanning af hjertets kranspulsårer. 

Hver undersøgelse vil koste mindst 2.000 kr., og med ca. 70.000 50-årige personer i Danmark vil et årligt screeningstilbud koste ca. 140 mio. kr. i direkte omkostninger – og udvides tilbuddet med en gentaget screening af f.eks. alle 60-årige, fordobles udgiften.

30 mio. kr. til at undersøge behovet
I første omgang er planen at bruge 30 mio. kr. til DanRisk-2 for at undersøge muligheden for at forebygge, at mikroforkalkninger udvikler sig til egentlig hjerte-karsygdom.

Undersøgelsen skal også bruges til at forbedre metoder til at identificere raske personer med forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom og klarlægge, om medicinsk behandling af raske personer med mikroforkalkninger kan reducere risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom.

Forventningerne til DanRisk-2 studiet er, at hjerte-ct-undersøgelser vil vise, at 30 pct. af raske 60- og 65-årige mænd og kvinder har en uopdaget forhøjet risiko for hjertekar-sygdom.

»Vi forventer også, at undersøgelsen vil give os svar på, om screening for åreforkalkning og efterfølgende forebyggende medicinsk behandling er omkostningseffektivt,« siger Axel Diederichsen.

DanRisk-2 studiet er økonomisk støttet af bl.a.  Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet og en række fonde. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin støtter også undersøgelsen.