Årets største satsning fra Det Strategiske Forskningsråd er en bevilling på 20 mio. kr. til et projekt, som skal finde og raffinere metoder til at forebygge de skader, som opstår, når hjertets kranspulsårer genåbnes ved en ballonudvidelse – de såkaldte iskæmiske reperfusionsskader.
Projektet ledes af professor Hans Erik Bøtker fra klinisk institut på Aarhus Universitet og tæller desuden Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital som partnere.
Et tilsvarende projekt indgår også som en del af den landsdækkende DANAMI-3 undersøgelse, som om kort tid går i gang på landets hjertecentre.
At både Det Strategiske Forskningsråd og landets hjertecentre vier reperfusionsskader så stor opmærksomhed, skyldes, at reperfusionsskader er en af de største udfordringer inden for kardiologien.
DANAMI-1 og 2 undersøgelserne har sammen med en national plan for struktureringen af indsatsen på hjerteområdet for længst givet et stort løft til danske hjertepatienter. Men tilbage står, at tusinder af hjertepatienter hvert år må leve med de indtil videre uundgåelige reperfusionsskader. Effektiv forebyggelse af reperfusionsskader har i flere pilotstudier demonstreret mulighed for at reducere infarktstørrelsen med 30-50 pct.
Brug af køling og indsprøjtning af melatonin direkte i hjertet, inden blodproppatienter får lavet ballonudvidelser, er to af de forskningsprojekter, som aktuelt er under forberedelse på danske hjertecentre.
Men i forhold til det projekt, som Hans Erik Bøtker netop har fået 20 mio. kr. til at gennemføre, er disse projekter små i omfang.
Aktiverer kroppens naturlige forsvar
Hans Erik Bøtker har sammen med nu afdøde professor Torsten Tofte-gaard Nielsen tidligere vist, at brug af såkaldt perkonditionering nedsætter vævsskaden i hjertet med op til 40 pct. hos patienter med en akut blodprop.
Perkonditionering består i at udsætte dele af kroppen for korte, ufarlige perioder af iltmangel. Metoden går ud på, at patienten allerede i ambulancen får sat en almindelig blodtryksmanchet på armen, hvorefter trykket øges og sænkes i fire intervaller a fem minutter. Det aktiverer kroppens egne forsvarsmekanismer og nedsætter som før nævnt reperfusionsskaden på hjertet dramatisk.
Årsagen til, at en så enkel metode kan give så godt resultat, er endnu ikke helt klarlagt, men den tidligere undersøgelse tyder på, at perkonditionering frigiver et stof, som transporteres rundt i blodet og beskytter mod de skader, som sker, når kranspulsåren genåbnes efter en blodprop i hjertet.
2.300 patienter med i projekt
I det nye projekt, som Det Strategiske Forskningsråd nu støtter, er det planen at bruge perkonditioneringsmetoden til ca. 2.300 patienter med blodprop i hjertet.
Forskningsprojektet skal undersøge, om perkonditionering forbedrer overlevelse og sygelighed blandt patienter med en blodprop i hjertet, hvad mekanismen ved perkonditionering er, og om det er muligt at identificere det stof, som frigives ved perkonditionering, og som beskytter mod reperfusionsskader.
Postkonditionering under ballonudvidelsen
Hvis perkonditionering viser sig at have den effekt, forskerne håber på, vil det både kunne forbedre den nuværende behandling af blodprop i hjertet og være et gennembrud for dansk forskning. Perkonditionering vil i princippet kunne bruges ved andre sygdomme, hvor organer mangler ilt, f.eks. i forbindelse med apopleksi.
Overlæge Grethe Andersen, neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, har f.eks. netop afsluttet et forskningsprojekt, hvor perkonditionering er brugt til patienter med blodprop i hjernen.
DANAMI-2-studiet vakte genklang verden over, fordi det viste en overlevelsesgevinst ved at transportere patienter med store blodpropper til ballonudvidelse på et hjertecenter, frem for at give dem blodpropopløsende medicin på en lokal hjerteafdeling.
Det kommende DANAMI-3-studie går skridtet videre og tager forskningen helt ind på hjertecentrenes behandlingsrum.
DANAMI-3 vil undersøge tre forskellige behandlingsstrategier, bl.a. såkaldt postkonditionering. Metoden skal bruges i forbindelse med ballonudvidelsen, og hensigten er også her at undgå reperfusionsskader.
Postkonditionering anvendes umiddelbart efter ballonudvidelsen. Selve ballonkatetret i hjertepatientens kranspulsåre bruges til kortvarigt at lukke og åbne for blodgennemstrømningen.