Lægerne giver ikke rutinemæssigt forebyggende behandling for blodpropper til akut syge medicinske patienter. Sådan lyder konklusionen fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS) Fagudvalg for Lægemidler til antitrombotisk forebyggelse og behandling samt lægemidler til trombocythæmning hos patienter med kardiologiske lidelser.
Den medicinske patient, som bliver indlagt akut på sygehuset og har brug for forebyggende blodpropsbehandling, får den alt for sjældent. Det kan fagudvalget konstatere på baggrund af en landsdækkende undersøgelse publiceret i Ugeskrift for Læger, hvor det blev kortlagt, hvorledes man håndterer medicinsk tromboseprofylakse-behandling i Danmark.
En gruppe danske læger har spurgt alle de sygehusafdelinger, som håndterer akut indlagte medicinske patienter, hvordan de giver tromboseprofylakse. Spørgeskemaundersøgelsen blev første gang lavet for fem år siden og igen sidste år for at se, om der var sket en udvikling i behandlingen. Resultatet var nedslående, fortæller overlæge Steen Husted, som er formand for fagudvalget og medforfatter til undersøgelsen:
»Konklusionen er, at der ikke er sket noget de sidste fem år, hvor behandlingen har eksisteret og været anbefalet. Tromboseprofylakse-behandling bliver stadig ikke brugt rutinemæssigt i det omfang, den burde. Der er god dokumentation for, at det hjælper at give forebyggende behandling til svært syge medicinske patienter, som vi har mange af. Derfor skal alle sygehusafdelinger orienteres om, at der findes behandling, hvordan den skal gives og til hvem – og at det simpelthen bare skal gøres,« siger Steen Husted.
Der er store afdelingsmæssige forskelle i brugen af tromboseprofylakse-behandling, fortæller Steen Husted. På de hospitaler, hvor der er fokus på området, giver man behandlingen rutinemæssigt. På andre afdelinger er det ikke implementeret som en rutineopgave. Steen Husted mener, at det primært skyldes mangelfuld logistik og organisering, som kan være svært at få arrangeret i en travl hverdag.
Behandlingen skal fortsættes efter udskrivelsen
Fagudvalgets medlemmer er enige i, hvordan tromboseprofylakse-behandlingen skal gives og til hvem. Problemet ligger dog ikke kun i at få sat behandlingen i gang. Det sker også alt for tit, at behandlingen ikke fortsættes, når patienterne bliver udskrevet, hvilket især er vigtigt, hvis de stadig er sengeliggende eller ikke mobiliseret efter udskrivning.
»Det er både et spørgsmål om at sætte behandlingen i gang og om at køre behandlingen videre efter, at patienten er sendt hjem. Det er ikke rutine, at medicinen udleveres til patienten fra hospitalsafdelingen. Selv om patienterne bliver udskrevet, er det ikke sikkert, at de er så mobile, at de kan undvære behandling. Derfor er det vigtigt, at de fortsætter behandlingen efter, at de forlader sygehuset, indtil deres akutte sygdom er overstået,« siger Steen Husted.
En af fagudvalgets diskussioner har handlet om, hvorvidt sygehusene bør udlevere tromboseprofylakse til patienterne, som de skal tage efter, at de er blevet udskrevet – for på den måde at sikre, at patienterne får medicinen. Det er et spørgsmål, som afgøres af sygehusejerne, hvorvidt der skal udlevere medicin til resten af behandlingsperioden ved udskrivelsen. Fagudvalget anbefaler det, fortæller Steen Husted.
Han mener, at vejledningerne fra RADS kan være en måde at synliggøre problemet på.
»Behandlingsvejledningerne giver en mulighed for at sikre, at man gør det, man bør gøre, for den her patientgruppe. Det vil være godt, hvis vejledningerne kan bruges til at implementere en behandling, som ikke er implementeret godt nok. De kan bruges som en generel skabelon for, hvordan man bør behandle,« siger Steen Husted.
Sygehusene skal udlevere medicinen
Vejledningerne var et af emnerne på RADS’ sidste møde for en uge siden. Formand for RADS Svend Hartling fortæller, at udbyttet fra mødet var positivt med klart forbedrede forklaringer og en klarificering af, hvordan man skal behandle på området. Han forventer, at behandlingsvejledningerne for antitrombotisk forebyggelse og behandling samt lægemidler til trombocythæmning hos patienter med cardiologiske lidelser vil øge behandlingskvaliteten frem for at give økonomiske besparelser.
»Det er et interessant aspekt, at der formentlig er nogle arbejdsområder, hvor vi ikke får givet nok patienter den medicin, de egentlig skal have. Så det vil være et kvalitetsløft, hvis vi kan få behandlingen til at fungere. Vi bliver tit beskyldt for, at vi kun tænker på at spare penge. Det her er et eksempel på et område, hvor vi ikke vil spare penge, men derimod sikrer en bedre kvalitet,« siger Svend Hartling.
Fagudvalget præsenterer 18. juni de sidste behandlingsvejledninger for RADS, som skal vurdere, om de kan godkendes. De otte-ti behandlingsvejledninger på områder skal godkendes som en helhed, før de bliver offentliggjort.