Hjertestartere skal udnyttes bedre

Hvert år dør ca. 3.500 danskere af et hjertestop. Flere undersøgelser viser, at mellem 50 og 80 pct. ville overleve, hvis der umiddelbart efter hjertestoppet blev indledt hjerte-lunge-redning og stød med en hjertestarter. Og da overlevelsen falder med ti pct. pr. minut, sparer præcis information om hjertestarterens placering værdifuld tid og redder med stor sandsynlighed livet for den hjertestopramte.

Men herhjemme er placeringen af langt de fleste hjertestartere en godt bevaret hemmelighed for alle andre end virksomhedens eller institutionens medarbejdere, ligesom hjertestarterne heller ikke altid er placeret de mest hensigtsmæssige steder, fortæller læge og ph.d.-studerende Fredrik Folke, kardiologisk afdeling, Gentofte Hospital.

»Det er langtfra optimalt, for det betyder, at hvis en person falder om med hjertestop, så ved ingen, at der måske hænger en hjertestarter lige om hjørnet,« siger Fredrik Folke, der er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling, der bl.a. fokuserer på, hvordan man opnår det bedste udbytte af de opsatte hjertestartere.

Hemmelige salgstal
Siden Sundhedsstyrelsen i 2005 besluttede, at de moderne hjertestartere var blevet så sikre, at også ikke-medicinsk personale kunne betjene dem, er antallet af solgte apparater accelereret. Men det præcise salgstal, og om køberne er private eller offentlige, er indtil videre en forretningshemmelighed hos producenterne.

»Vi har desværre ingen eksakte tal på, hvor mange AED’er der findes i Danmark. Et groft skønt er 5.000, og ud af dem, vurderer jeg, at ca. 90 pct. er indkøbt af private virksomheder,« siger Folke og understreger, at det er estimater.

For at få registreret så mange hjertestartere som muligt og opbygge et offentligt tilgængeligt register har en række parter med bl.a. TrygFonden, Hjerteforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner samt alarmcentralen i Storkøbenhavn i fællesskab iværksat et projekt, hvor alarmcentralen fortæller borgere, der anmelder et hjertestop, hvor den nærmeste hjertestarter findes, samt guider anmelderen i, hvordan den skal bruges.

Indtil videre omfatter projektet kun Københavns og Frederiksberg kommuner, men planen er, at netværket skal udvides til at omfatte alarmcentraler i hele landet.

»Det er et helt unikt projekt, og jeg håber, at vi kan få rigtig mange til at tilmelde sig. En del af de private vil nok aldrig tilmelde sig, alene fordi deres hjertestartere fysisk er placeret på steder, hvor offentligheden aldrig har adgang – som direktionsgange i virksomheder eller i Nationalbanken. Men jeg håber, at det forbliver et fåtal,« siger han.

De private foretagender med AED’er, som folkene bag registret rigtig gerne vil i kontakt med, er de private steder, hvor offentligheden har adgang. F.eks. togstationer, Tivoli, banker, hoteller osv. Her er en identifikation af, om de har en AED, og dernæst opkobling til alarmcentralen essentielt for at kunne redde liv.

»Erfaringen viser, at selv om en virksomhed har opsat en hjertestarter, så glemmer folk i panikken at bruge den. De ringer i stedet 112 og venter på ambulancen. Derved går kostbare minutter tabt,« siger Fredrik Folke.

Hærværk og tyveri
På nuværende tidspunkt er der 416 tilmeldte hjertestartere til netværket. Og erfaringerne tyder på, at de offentlige kontorer og institutioner er hurtigere til at tilmelde sig end de private. Således har Københavns Kommune tilmeldt en ’pæn del’ af kommunens 182 hjertestartere. Og der er gode grunde til, at ikke alle er tilmeldt, fortæller konsulent i Københavns Kommune, Lone Vinhard.

»Registreringen skal foretages af den enkelte arbejdsplads. Nogle institutioner har kun åbent i visse tidsrum og forestiller sig måske, at der skal være døgnåbent, før man kan tilmelde sig. Jeg kender også til en skole, hvor de tager hjertestarteren med rundt, og den skal jo være monteret et fast sted, før alarmcentralen kan guide folk til den. Så der er mange forklaringer,« siger hun.

En af de virksomheder, der gerne ville opsætte flere hjertestartere, er DSB. På landets største trafikknudepunkt med 110.000 passagerer om dagen, Københavns Hovedbanegård, hænger en hjertestarter i ankomsthallen. Men på Nørreport Station, der dagligt passeres af mellem 80.000 og 90.000 mennesker, er der problemer.

»Vi har skam forsøgt at opsætte hjertestartere på flere stationer end Hovedbanegården,« fortæller Niklas Marschall, der er salgsdirektør i DSB S-tog.

»Vi satte en hjertestarter op på Nørreport og Vesterport Station, men økonomisk kunne det simpelthen ikke hænge sammen. Hjertestarteren blev enten stjålet, eller der blev øvet hærværk mod den.«

DSB endte med at tage hjertestarteren ned af hensyn til det signal, en defekt hjertestarter ville sende til passagererne.

»Det ville være endnu værre at have en defekt hjertestarter hængende. Vores passagerer kunne jo tro, at vi var ligeglade. Nu kigger vi på, hvordan man har løst problemet andre steder,« siger Niklas Marschall, der mener, at årsagen til, at hjertestarteren på Hovedbanegården får lov til hænge i fred, er, at stationen er bemandet stort set i døgndrift.

Folke ærgrer sig over problemet med hærværk.

»Faktum er, at en hjertestarter på netop de to stationer ville have meget stor sandsynlighed for at genoplive et menneske hvert eneste år.«

Af Jette Lüthcke

Et trin i genoplivningen

• De fleste hjertestop sker i hjemmene.
• Overlevelsen efter et hjertestop falder med ti pct. pr. minut, der går, før hjerte-lunge-redning og defibrillation iværksættes.
  
• Kun 25 pct. af de mennesker, der overværer et hjertestop, iværksætter hjerte-lunge-redning.
  
• Hjertestarteren kan ikke stå alene! Den er kun et trin i genoplivningskæden og kan ikke erstatte hjerte-lunge-redning.
  
• En hjertestarter koster ca. 10-15.000 kr. Dertil kommer evt. uddannelse og service.
  

Hjertestarter.dk

• Projekt ’Hurtig Hjælp med Hjertestarter’ er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Københavns og Frederiksberg kommuner, Alarmcentralen i Storkøbenhavn, Atkins, rådgivende ingeniører, Hjerteforeningen og TrygFonden.

• Hjertestarter-Netværket skal indsamle oplysninger om, hvor der findes hjertestartere. Oplysningerne bruges af alarmcentralerne til at guide personer, der vil yde livreddende førstehjælp, til nærmeste hjertestarter. Projektet omfatter desuden forskning på området samt ekstrauddannelse af alarmoperatører.