Regionsrådet i Midtjylland har på et møde i dag godkendt, at det Aarhus-baserede byggekonsortie CuraVita blive udpeget som totalrådgiver for Det Nye Hospital.
Regionen begrunder Valget af Curavita med, at det er skræddersyet til landskabet og de behov som hospitalet i Gødstrup skal løse.
»Projektet er langt fra metervarer. Det er tydeligt, at CuraVita har lyttet til vores behov og virkelig formået at tegne stregerne til et vestjysk hospital,« siger hospitalsdirektør Henning Vestergaard i en kommentar på regionens hjemmeside.
Han hæfter sig ved, at det projekt, der nu ligger parat til at blive et helt nyt hospital, har taget udgangspunkt i patientens behov for sammenhæng under indlæggelsen eller det ambulante besøg.
I vinderforslaget bliver de forskellige funktioner i det nye vestjyske hospital adskilt således, at stueetagen bliver et offentligt rum med adgang til ambulatorier. På 1. og 2. sla placeres akutmodtagelse, fødeafdeling samt operationstuer, mens 3. sal bliver forbeholdt tekniske funktioner. Sengeafsnittene får hjemme på 4. sal og opefter i tre tårne.
Curavita har vundet udbuddet om at tegne det vestjyske storhospital i konkurrence med fire andre konsortier. I første dem bedømmelse, som fandt sted før sommer, blev CuraVitas forslag kåret som vinder sammen med et projekt fra Team Medic DNV. Herefter indledte Region Midtjylland forhandlinger med de to konsortier, hvilket førte væsentlige ændringer af begge forslag.
<h3>Klik på billederne for at se større udgaver</h3>
Dagens Medicin: Sådan bliver det nye hospital i Gødstrup Dagens Medicin: Sådan bliver det nye hospital i Gødstrup Læs mere Læs mere Læs mere Læs mere Dagens Medicin: Sådan bliver det nye hospital i Gødstrup