Ansatte i det offentlige sundhedsvæsen må have svært ved at tro på, at nytårsaften efterhånden ligger mere end to uger tilbage. I hvert fald har regioner og hospitalsledelser landet over sprunget den ene bombe efter den anden: Der skal fyres personale, hvis sygehusene skal på økonomisk ret køl, har beskeden lydt igen og igen.
I onsdags blev den første prikkerunde gennemført på Herlev Hospital, da afdelingsledelserne kl. 7.30 delte kuverter rundt med besked til de enkelte ansatte, om de var fyret eller ej. For 136 personer var der dårlige nyheder i kuverten. De afskediges. Yderligere hundredvis af medarbejdere får ikke forlænget deres kontrakt, og ledige stillinger bliver ikke genbesat. I alt bliver 345 stillinger nedlagt som en del af spareplanen, der skal frigøre 195 mio. kr.
Situationen på Herlev er langt fra enestående, hverken i Region Hovedstaden eller på landsplan. Region Midtjylland har erklæret, at der er spareplaner på vej for 300–400 mio. kr.; sjællandske sygehuse skal klare sig for cirka 120 mio. kr. mindre i 2010, og i Nordjylland tyder de første opgørelser på, at sygehusene har brugt mindst 75 mio. kr. for meget.
Kun Region Syddanmark ser ud til at komme ud af 2009 med skindet på næsen. Ganske vist har OUH haft et merforbrug på over 120 mio. kr. – men underskuddet kan absorberes af overskud på andre af regionens sygehuse, lyder meldingen fra Syddanmark.
Når Region Hovedstadens forventede underskud på sygehusdriften på 300-400 mio. kr. regnes med, bliver facit, at besparelserne på landsplan nærmer sig en mia. kr. Dette tal vil formentlig stige i takt med, at sygehuse får gjort regnskaberne for 2009 op. Senest har Rigshospitalet ændret et forventet plus i forhold til budgettet på 35 mio. kr. til spareplaner for næsten 100 mio. kr.
Fra hospitalerne lyder det, at noget givetvis kan hentes ved at øge effektiviteten, men det er især blandt de ansatte, at besparelserne skal findes.
»Vi kan stort set ikke hente penge andre steder end på udgifterne til løn,« som Torben Ø. Pedersen, direktør på Hvidovre Hospital, udtrykker det. Han skal spare ca. 107 mio. kr., og det skal bl.a. ske ved at nedlægge 200-250 stillinger. Formentlig får i omegnen af 100 ansatte en fyreseddel.
Rammer patienter
Ansatte på sygehusene og i patientforeninger frygter, effekten af nedskæringerne ikke kun vil kunne ses på regnskaberne. Det vil også ramme patienterne, lyder det fra bl.a. Anders Krarup-Hansen, overlæge på Onkologisk afdeling R på Herlev.
»Det er jo ikke uden konsekvenser, at man fyrer hver 10. medarbejder. Hvis man virkelig ønsker, at vi skal levere den kvalitet, som alle taler om, så er det stærkt bekymrende at man fjerner så mange medarbejdere – selv hvis det primært bliver kontorfolk og kun få læger, vil det få drastiske konsekvenser for det, vi leverer,« siger han.
Samme holdning har Camilla Rathcke, fællestillidsrepræsentant for sygehusets Yngre Læger.
»Det kommer til at ligge på kanten af, hvad der er sundhedsfagligt forsvarligt,« siger hun om udsigterne til, at mindre personale skal behandle til flere patienter.
Overforbrug skal
undersøges
I takt med, at regioner og sygehuse har annonceret nedskæringer, har både FOA, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen i skarpe vendinger kritiseret planerne. Overlægeforeningens formand Erik Kristensen mener, at det er nødvendigt at få gjort klart, hvorfor sygehusene nu må fyre personale i store stimer.
»Det er en fundamental indgriben i sundhedssystemet, og jeg vil foreslå sundhedsministeren, at han kigger nærmere på, hvor det er gået galt i det her system,« siger Erik Kristensen.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (kons.) har afvist regionernes spareplaner som spin op til forhandlingerne om økonomien for 2011, og det er netop den situation, som Overlægeforeningen vil undgå.
»Vi ønsker ikke, at denne her aktion fra Region Hovedstaden skal være politisk pression for at få flere penge. Det er for seriøs en situation til, at den skal bruges i den politiske sandkasseleg mellem regionerne og Christiansborg,« siger Erik Kristensen.
Med SF’s mellemkomst er en redegørelse for regionernes underskud undervejs. Partiet har kaldt sundhedsministeren i samråd om besparelserne.
»De berørte hospitaler oplyser, at de har behandlet væsentlig flere patienter, end der var budgetteret med. Det tyder på, at regeringen har undervurderet behandlingsbehovet. Derfor må vi have sundhedsministeren til at forholde sig til, om forudsætningerne for de økonomiaftaler, regeringen har indgået med regionerne, har været holdbare,« forklarer Jonas Dahl, sundhedsordfører i SF.