Sundhedsstyrelsen er blevet en større magtfaktor i det danske sundhedsvæsen.

Strukturreformen og den nye sundhedslov har givet styrelsen mere magt og flere beføjelser, og det slår igennem i Dagens Medicins magtpanels årlige vurdering af magtstrukturen i det danske sundhedsvæsen.

En kombination af øgede formelle beføjelser, personlig indsats og større synlighed i offentligheden er formodentlig de væsentligste årsager til, at Sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker og kontorcheferne Else Smith og Lone de Neergaard er højt på ranglisten over de mest magtfulde personer i sundhedsvæsenet.

Jesper Fisker rykker fra sidste års placering som nr. 12 til en tredjeplads på listen, lige efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regionsrådsformand, formand for Danske Regioner, Bent Hansen (A). Sidste gang, Sundhedsstyrelsens øverste chef indtog så høj en placering på magtlisten, var i 2005, hvor daværende medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik også var placeret som nummer tre.

Chef for Center for Forebyggelse, Else Smith, tager et stort hop op ad listen fra en 36. til en 12. plads, mens chef for Sundhedsplanlægning Lone de Neergaards position på en 18. plads er stort set uændret i forhold til sidste år – og lige foran sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Styrelsens vicedirektør Otto Larsen og kontorchef Anne Mette Dons placerer sig begge lige uden for Top 100.

Dermed synes Sundhedsstyrelsen at være kommet styrket ud af strukturreformen, og med en ny sundhedslov i ryggen med planlægningsbeføjelser, som giver meget stor indflydelse på specialeplanlægningen, der i de kommende måneder formodentlig vil betyde markante omrokeringer mellem regionernes specialefunktioner.

’Fru influenza A’
Influenza A-epidemien har det seneste halve år givet Sundhedsstyrelsen en usædvanlig stor eksponering i den brede offentlighed, og især Else Smith og Jesper Fisker har udfoldet store anstrengelser for på den ene side at give tilstrækkelig og velafbalanceret information til sundhedspersonale og befolkningen og på den anden side få de værste skrækscenarier for pandemiens mulige konsekvenser talt til ro.

Synlighed og saglig, grundig og letforståelig information har præget styrelsens udtalelser i elektroniske og skrevne medier og over for de sundhedsprofessionelle.

Håndteringen af epidemien – som jo heldigvis viste sig langt mindre farlig end først frygtet – er blevet løst godt og professionelt, og Else Smith og Jesper Fisker har afsløret glimrende pædagogiske og kommunikative evner.

Influenzaepidemien har givet stor synlighed og demonstreret, at styrelsen har en fremtrædende betydning i det danske sundhedsvæsen.

Else Smith har i perioder i efteråret optrådt næsten dagligt på tv. Rollen som ’offentlig ejendom’ og medieperson har været ny for Else Smith. Hun blev i et interview i Fyens Stiftstidende 13. december spurgt, hvordan det var at være kendt som ’fru influenza A’?

»Jamen her for nylig var jeg ude for at sidde og lytte til en på en talerstol, som blev ved med at kigge på mig og til sidst sagde: ’Du må undskylde, at jeg kigger på dig, men du minder mig om mit fjernsyn.’ Det har været meget massivt,« konstaterede Else Smith om rollen som tv-kendis.

Men selv om eksponeringen af Else Smith har været massiv, har hun formået at forblive i rollen som rolig og overbevisende autoritet – en indsats, som panelet bag afstemningen tydeligvis har bemærket, og som – ud over 12. pladsen i den samlede afstemning - placerer hende på Top 10 målt på tre parametre: egen indsats, faglig anseelse og gennemslagskraft.

Med en placering på magtlisten lige efter statsministeren og formanden for regionerne synes Jesper Fiskers position i forhold til ministeriet at være styrket.

Da han i april 2007 tiltrådte som administrerende direktør, var han den første ikke-lægelige chef for Sundhedsstyrelsen. Hans kompetencer og evner til at begå sig som topembedsmand blev ikke betvivlet, men som repræsentant for en del lægers ’yndlingsaversion’, DJØF’erne, skulle han i begyndelsen føle sig frem og var sig bevidst, at han til tider opererede på ’fjendtligt’ territorium.

Vurderingen er, at Jesper Fisker nu er trådt i karakter. Både internt i styrelsen, udadtil som chef for landets øverste sundhedsfaglige myndighed, som kommunikator på tv og som taler ved konferencer og i andre sammenhænge.

Snart tre år med en ikke-læge i spidsen for Sundhedsstyrelsen har dog ikke overbevist Overlægeforeningens formand Erik Kristensen. Han lægger ikke skjul på, at han fortsat savner en chef for styrelsen med en større faglig indsigt.

»Styrelsen er blevet mere synlig. Ikke på grund af Jesper Fisker, men på grund af dygtige fagchefer som Else Smith, Lone de Neergaard og Anne Mette Dons. Jesper Fisker har efter min mening ikke markeret sig særligt og adskiller sig ikke fra andre fremtrædende embedsmænd. Vi mangler fortsat en stærk og uafhængig Sundhedsstyrelse, med en stærk faglig ledelse,« mener Erik Kristensen.

Stærkt hold omkring sig
Det indlysende spørgsmål er, om det er rimeligt at vurdere Jesper Fiskers præstationer ud fra, om han er læge eller ikke. Dagens Medicins magtpanel, som bl.a. rummer tre fremtrædende læger, mener det tilsyneladende ikke: Jesper Fisker besidder ganske vist ikke selv lægefaglige kvalifikationer, men har til gengæld samlet et hold af stærke lægelige profiler omkring sig.

De fire lægelige chefer Else Smith, Lone de Neergaard, chef for tilsyn, Anne Mette Dons, og chef for uddannelse og autorisation, Birte Obel, udgør nu et sundhedsfagligt direktionsforum, som i samarbejde med Jesper Fisker og vicedirektør Otto Larsen træffer beslutninger på det sundhedsfaglige område.

Denne konstruktion har været en realitet, siden den sundhedsfaglige vicedirektør Claus Munk Jensen fratrådte i oktober sidste år, efter halvandet år på posten.

Oprettelsen af Claus Munk Jensens stilling var netop et forsøg på at tilfredsstille de læger, der var skeptiske over udnævnelsen af en DJØF’er til posten som chef for Sundhedsstyrelsen.

Indflydelsesrig planlægningschef
Langt mindre synlig i offentligheden end Jesper Fisker og Else Smith er Lone de Neergaard.

Som chef for sundhedsplanlægning og dermed også med stor indflydelse på den nært forestående fordeling af specialer i regionerne samt som bl.a. formand for Kræftstyregruppen har Lone de Neergaard reelt mere indflydelse og magt, end en position som nummer 18 umiddelbart antyder.

I en periode var hun stækket af kræftskandalen på Herlev, som blev den indirekte årsag til daværende medicinaldirektør Jens Kristian Gøtriks afgang i efteråret 2006.

Skandalen var tæt på at trække Lone de Neer¬gaard med sig – men nu er hun stærkt tilbage. Stort set ukendt i offentligheden – hvilket formodentlig passer hende glimrende – men for kendere og iagttagere af sundhedsvæsenet en stærk fagchef, der yder en stor indsats på de indre linjer.