Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) bør skære igennem og kun anvende det biologisk lægemiddel Remicade som førstevalg til behandling af patienter med ledegigt, morbus bechterew og psoriasisgigt. Sådan lyder indstilling fra en reumatologisk arbejdsgruppe til det sundhedsfaglige råd for de reumatologiske afdelinger i HS.
Remicade koster ca. 65.000 kr. for et års behandling, mens de to andre biologiske ledegigmidler, Enbrel og Humira, begge koster ca. 120.000 kr. for et års behandling, og anbefalingen bunder i et ønske om at spare penge og dermed kunne behandle flere patienter. Men det er langt fra alle reumatologer i HS, der er tilfredse med den anbefaling.
»Økonomien er et godt argument for at gøre Remicade til førstevalgspræparat. Det er også det eneste. Der er ingen faglige argumenter for at vælge Remicade frem for de andre,« siger professor Henning Bliddal, Reumatologisk Klinik på Frederiksberg Hospital.
Mange bivirkninger og allergiske reaktioner
En opgørelse fra den såkaldte DANBIO-database, som opgør reumatologernes erfaringer med anvendelsen af de biologiske lægemidler, viser at risikoen for bivirkninger i form af alvorlige infektioner eller alvorlige allergiske reaktioner er væsentligt højere ved behandling med Remicade end med Enbrel og Humira.
»Remicade er et produkt af en tidligere generation lægemidler, det er baseret på museprotein, og det er artsfremmet for mennesker. Vi kan ikke undvære det til de patienter, der ikke reagerer på, eller ikke kan tåle de andre midler. Men førstevalg skal det ikke være, når vi har bedre humane midler,« siger Henning Bliddal.
Hvidovre Hospital har siden de biologiske lægemidlers introduktion i slutningen af 1990erne foretrukket at behandle med Remicade. Overlæge Merete Hetland ser ingen problemer med at anvende Remicade som førstevalg i HS.
»Vores satsning på Remicade er evidensbaseret, og ud fra en betragtning om, at vi får mest for pengene. Hvis patienterne ikke kan tåle behandlingen, eller den ikke har tilstrækkelig effekt, skiftes de over til Enbrel eller Humira. Lige nu har vi over 100 patienter i intravenøs behandling med Remicade, og vi ser ikke væsentligt flere bivirkninger hos dem, end hos de patienter, der behandles med de andre midler. Derfor finder jeg det helt forsvarligt at anbefale Remicade som førstevalg, hvis det betyder, at man kan behandle flere patienter for den samme pris,« siger Merete Hetland.
De reumatologiske afdelinger i HS forventer næste år at skulle behandle 50 pct. flere patienter med de dyre biologiske lægemidler næste år. Målt alene på udgifter til medicin, kan HS spare ca. 10 mio. kr. om året ved alene at bruge Remicade som førstevalg, men ifølge ph.d.-stipendiat, kursusreservelæge Lars Kristensen, kan besparelserne hurtigt blive ædt op af andre udgifter.
Han har i sin stilling på sygehusene i Malmø og Lund forsket i netop anvendelsen af Remicade, Enbrel og Humira. På den europæiske reumatologiske kongres i Wien tidligere i år fremlagde han en undersøgelse, som viste, at tre gange så mange Remicade-patienter som Enbrel-patienter falder ud af behandlingen på grund af manglende effekt eller bivirkninger:
»Det er naivt at tro, at man isoleret kan se på medicinprisen og forvente at opnå en besparelse. Gevinsten er yderst tvivlsom, fordi ca. halvdelen af Remicade-patienterne skal øges i dosis, og 30-40 pct. skal op på den dobbelte dosis. Og så ender Remicade med at blive lige så dyrt eller dyrere,« siger Lars Kristensen.
I Sverige er det op til hver reumatolog at vurdere, hvilken behandling den enkelte ledegigtpatient bør sættes på, og 20-30 pct. af alle ledegigtpatienter i Sydsverige anvender biologiske lægemidler, i Danmark er tallet mindre end 10 pct.
Niels-Bjørn Albinus