De ansatte på Herlev Hospital leder med lys og lygte efter retfærdighed. De har løbet hurtigere end nogensinde og får nu en kold spand fyringer som tak.
På godt to år har hospitalet foretaget en snes fusioner med afdelinger fra regionens øvrige hospitaler, 40 pct. flere patienter er strømmet til, og budgettet er kun forhøjet med 11 pct. Alligevel skal hospitalet klare sig med en personalenormering, der nu bliver knap 10 pct. lavere i år.
En gruppe overlæger fra onkologisk afdeling har sendt breve til regionens politikere for at klage deres nød. Men hospitalets merforbrug er i 2009 på 135 mio. kr., og Region Hovedstaden kan og vil ikke dække underskuddet. Herlev Hospital må nu prise sig lykkelig for, at det trods alt er lykkedes at forhandle en genopretningsplan på plads, hvor hospitalet kan foretage besparelserne over mindst to år i stedet for et, som ellers først var regionens krav.
De ansatte på Herlev Hospital står ikke alene med den frustration, at de har løbet rigtigt stærkt og alligevel skal gennem en sparerunde. Flere af forklaringerne på Herlev kan belyse, hvorfor andre hospitaler har haft det svært. Herlev Hospitals direktør Helge Kjersem kommer med et par bud.
Alle sammenlægningerne i forbindelse med hospitalsplanen skulle foregå over fem år. Men på Herlev er det gået så stærkt, at det kun vil tage godt to år.
»Det er simpelthen gået for stærkt for os, og derfor har vi været sårbare. Hillerød og Gentofte hospitaler lukkede afdelinger, personalet flyttede hertil, og patienterne kom før planlagt. Vi har fået en økonomisk ramme og prøvet at tilpasse os den, men vi er blevet ramt af, at vi har haft for høj aktivitet,« siger Kjersem.
Fusioner hastet igennem
I Region Hovedstaden har hospitalerne kæmpet med hinanden og med koncernledelsen om fordelingen af ressourcer under hospitalsomlægningerne. Da patienterne og personalet er kommet hurtigere til Herlev Hospital end ventet, har hospitalsledelsen argumenteret for, at hospitalet skulle have en større kompensation fra regionen. Et andet argument har været, at det ikke på kort sigt har været muligt at finde de rationaliseringsgevinster, der har været budgetteret med, når man lægger afdelinger sammen. Der er siden starten af 2008 tilført knap 450 mio. kr. ekstra til Herlev Hospital fra andre hospitaler til dækning af nye opgaver i forbindelse med flytningen af flere funktioner. Omvendt har hospitalet afgivet funktioner til andre hospitaler svarende til udgifter på ca. 130 mio. kr.
Koncerndirektør Morten Rand Jensen fra Region Hovedstaden holder fast i, at det er en rimelig fordeling.
»Jeg mener, at vi har fordelt ressourcerne rimeligt mellem hospitalerne. Der vil altid være diskussioner afdelingerne imellem, og vi er godt klar over, at det har været en udfordring at hente rationaliseringsgevinsterne hjem. Men alternativet er, at vi skal pålægge de besparelser på andre områder, så det ville ikke ændre det samlede billede. Vi har ikke flere penge,« siger Morten Rand Jensen.
Det grundlæggende problem er ikke fusionerne, men det årlige effektiviseringskrav på to pct., som hospitalerne har svært ved at levere, mener han.
Vanskelig periode
Herlev Hospital, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital er de hospitaler i regionen, som er ramt hårdest af hospitalsomlægninger som følge af regionens hospitalsplan. De er samtidig de hospitaler, som har de største budgetoverskridelser.
Hvidovre Hospital har overskredet budgettet med 70 mio. kr. i 2009 kr. Underskuddet skyldes primært, at hospitalet ikke kan levere de to pct. forbedret produktivitet, som forventes hvert år. I 2009 har hospitalet gennemført fusioner på fem store afdelinger som følge af regionens hospitalsplan, og det rammer hårdt, forklarer hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen.
»Det er i meget høj grad på de afdelinger, som har haft omlægninger, at der mangler penge. Der er ingen tvivl om, at det har været en vanskelig periode, men det er også blevet tiltagende svært at finde de to pct. i forbedret produktivitet hvert år,« siger han.
Dårlig styring
De ansatte på hospitalerne kan ikke placere al skyld på hospitalsplanen og for få bevillinger fra staten. Evalueringen af problemerne på Herlev Hos-pital viser, at den økonomiske styring internt har været dårlig. I begyndelsen af året havde Herlev Hospital en del ledige stillinger og brugte for mange penge på vikarer. Hen på foråret blev situationen vendt på hovedet, fordi flere af regionens afdelinger blev samlet på Herlev Hospital, og alle ledige stillinger blev pludselig besat. På grund af et dårligt lønsystem havde ledelsen ikke overblik over et lønbudget, som med ét var blevet alt for højt. Helge Kjersem måtte indføre ansættelsesstop og ansatte desuden en ny ledelse i økonomi- og planlægningsafdelingen for at rette op på problemerne.
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet peger på, at budget–overskridelserne på hospitaler kan skyldes, at det er blevet mere kompliceret at drive hospitaler, fordi patienterne har fået så mange rettigheder.
»Noget tyder på, at den økonomiske opfølgning på hospitalerne har været for upræcis. Hospitalerne har mindre spillerum til at tilpasse aktiviteten til den økonomiske ramme, når de skal honorere politikernes garantier til patienterne,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Bekymrende tendens
Herlev Hospital har som så mange andre hospitaler forøget aktivitetsniveauet med mere, end økonomien kan bære. I forhold til året før har hospitalerne i 2009 med al sandsynlighed gennemført godt fem pct. flere behandlinger og undersøgelser. I økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen blev der sat penge af til en 3,5 pct. højere aktivitet i 2009, hvoraf de to pct. skulle opnås ved forbedret produktivitet. Som tommelfingerregel har regionerne altså ikke råd til de sidste godt 1,5 pct.
Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut er det en bekymrende tendens, fordi forhøjet aktivitet kan undergrave hospitalernes muligheder for at overholde deres budgetter.
»Jeg kan godt frygte, at vi undervurderer det forventede aktivitetsniveau på hospitalerne. For et år siden snakkede vi om mangel på personale, men nu mangler der reelt penge, hvis man vil finansiere de politiske ambitioner om korte ventelister. Situationen minder lidt om Frankrig i 1990’erne, hvor de gik over til et sundhedsvæsen baseret på efterspørgsel. Franskmændene har haft konstante budget-underskud i 15 år,« siger Jes Søgaard.
Han forklarer, at hospitalerne i Danmark i mange år har haft stor budgetdisciplin, og at fyringer kan være den eneste løsning, når der skal justeres på økonomien.
Hvad med patienterne?
Spørgsmålet er så, om patienterne vil kunne mærke, at der er længere mellem personalet på en række offentlige hospitaler?
Både ja og nej, siger Helge Kjersem.
»Genopretningsplanen sikrer, at vi kan gennemføre besparelser, der er behandlingsmæssigt forsvarlige. Flere dele af patientforløbet vil ikke have samme niveau med færre medarbejdere, men selve behandlingen bliver den samme,« siger han.