Erik Kristensen, dr. med., formand for Overlægeforeningen:
Det essentielle er, at systemet har en sikker it-drift og en god performance. I øjeblikket er det gennemgående for langsomt og for svært at koble på. Mange steder skal klinikerne igennem et hav af skærme og museklik for at komme frem til de ønskede funktioner. Men brugervenlighed er to ting. Det er it-systemets drift, men også den indflydelse, EPJ har på arbejdsgangen. Det væsentlige ved videreudvikling af EPJ er at gøre sig klart, hvad vi opnår ved den mere tid, vi bruger til at sidde og hakke i tasterne. Der skal være en klinisk merværdi til gengæld for den tid, vi investerer i det. Derfor har det ingen værdi, hvis ikke man tester systemerne grundigt, før de tages endeligt i brug. Det er af afgørende betydning, at man får lavet nogle testsystemer, der inkluderer hospitalsvæsenet i fuld skala – for eksempel et udvalgt hospital, der modtager ekstra penge og arbejdskraft til gengæld. Det er den eneste måde, man kan sikre sig, at alle de forskellige elementer er i orden og forudse de afledte konsekvenser på arbejdsgangen. Al videreudvikling bør ske på grundlag af, at EPJ er et klinisk instrument – ikke noget, der indføres af hensyn til administrationen.

Klaus Klausen, dr. med., leder af Lægeforeningens it-netværk:
Noget af det vigtigste er, at man med det samme får let adgang til de oplysninger, man har brug for. Man kunne forestille sig et system med faneblade, som vi kender det fra Windows. Det ville være rigtig dejligt, hvis man kunne samle alle oplysninger om en patient på ét skærmbillede – og så søge yderligere oplysninger under andre kategorier i en fart. Og det er jo langt fra science fiction. Sådanne platforme er vi jo omgivet af på alle andre områder – for eksempel Facebook og Google, der rummer masser af muligheder for selv at konfigurere sine informationskanaler. Men sådan et system er der desværre aldrig nogen, der har været i stand til at levere til EPJ-systemet. Dernæst handler det om hastighed, hastighed og hastighed. Skal du bruge otte programmer samtidig, som alle sammen gerne vil fylde en hel skærm, kræver selv enkle informationsopslag, at du åbner og lukker en lang stribe vinduer. Og så skal du selv kunne sortere dine informationer, så du som for eksempel læge ikke behøver trawle samtlige bemærkninger i journalen igennem for at finde en specifik information.

Kenneth Seerup Jørgensen, IT- og Administrationschef på Vejle og Give Sygehuse, ansvarlig for indførelsen af talegenkendelsesprogrammet:
Vi må vænne os fra tanken om den store forkromede EPJ-løsning, som kan alt – ellers ender vi med en Amanda-løsning, der ikke virker ordentligt. Systemet bør udvikles i retning mod åbne platforme, der sikrer, at de kan integreres med fremmede moduler fra laboratorier, røntgen osv. At vi ikke har nogen åbne standarder i øjeblikket betyder, at leverandørerne kan stikke labben frem og tage sig dyrt betalt, hver gang der skal ske selv de mindste ændringer. Det er en dårlig forretning og en ekstrem ufleksibel løsning i længden.

I forhold til selve brugerfladen kan man med rette tænke i baner af de standarder, vi kender fra almindelige brugerprogrammer som for eksempel Windows, således at man ikke mentalt skal rejse fra en verden til en anden, når man træder ind på hospitalet.

De hvidkitlede oplever det som spild af tid, når de samme informationer skal tastes ind mange gange, fordi systemerne ikke taler sammen. Så at bygge bro mellem data-øerne er et vigtigt skridt i retning mod en brugervenlig EPJ.

Lars Erik Matzen, ledende overlæge, Geriatrisk afdeling, Odense Universitetshospital:
Et godt EPJ-system skal give mulighed for at overskue flere dokumenter på en gang, ligesom når man spreder papirer ud over skrivebordet. Nu bruger man for meget energi på at huske information fra det ene dokument til det andet. Systemerne er sammensat af for mange delelementer, som ikke er integrerbare, og hver især er for langsomme. Der går dyrebare sekunder tabt, hvis du midt i en opgave skal vente på den næste information.

Den indbyggende ventetid betyder, at du som sundhedsperson i nogle tilfælde helt undlader at bruge systemerne. For eksempel tager det for lang tid at opnå adgang til Sundhed.dk, hvor du blandt andet kan hente den personlige medicinprofil med oplysninger om indløste recepter. De ekstra minutter har jeg ikke altid midt i en konsultation eller stuegang, så jeg vælger i stedet at basere min vurdering på data, der allerede står i vores journal. Jeg ved ikke, om det er softwaren eller hardwaren, der ikke kan følge med på det nuværende stadie. Men det nytter ikke noget, at vores EPJ-visioner er længere fremme, end teknologien tillader. Al videreudvikling af EPJ skal kunne omsættes direkte til den kliniske hverdag.

Jesper Simonsen, lektor på RUC i brugerdreven it-innovation:
Forudsætningen for brugervenlig EPJ er, at klinikerne oplever, at de kan bruge det til noget fornuftigt. Hvis sygeplejersker og læger oplever, at indførelsen af et nyt system blot betyder ekstraarbejde, men ikke hjælper dem til at blive mere effektive, har implementeringen slået fejl. EPJ skal kunne konfigureres, så det passer til de forskellige arbejdskontekster, som systemet skal kunne fungere i. Det skal kunne sættes op, så det rummer lige præcis de informationer på skærmen, som er nødvendige for det enkelte specialområde.

Der er forskel på, hvilke informationer og typer visualisering man har brug for, når man skal have overblik over en patient, alt afhængigt af, om man er på en medicinsk, en kirurgisk eller en neurologisk afdeling. Derfor er det afgørende for succes, at systemerne udvikles i tæt samarbejde med klinikerne. For at EPJ skal kunne fungere i praksis, skal det afprøves som minimum i nogle dage eller uger på de respektive afdelinger undervejs i udviklingsforløbet.

Rasmus Thirup Beck (dm@dagensmedicin.dk)