Hvem skal afløse Jesper Fisker?

Skal en læge eller en ikke-læge sidde i spidsen for landets øverste sundhedsmyndighed?

Det er det centrale spørgsmål, efter at Jesper Fisker 1. august rykkede videre i karrieren som ny departementschef i Socialministeriet, og hans efterfølger i løbet af efteråret skal findes.

Jobopslaget kommer ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet i løbet af de kommende uger, og derfor er det endnu ukendt, præcis hvilken profil Bertel Haarder (V) og hans departement ønsker.

Blandt folk i sundhedsvæsenet er der delte meninger om, hvorvidt det for kun anden gang i styrelsens historie skal være en djøffer, der får posten, eller om en læge skal ansættes. Flere mener, at Jesper Fisker som den første ikke-læge i jobbet har bevist, at posten sagtens kan bestrides uden erfaring i den hvide kittel. Og at det har været en fordel, at han har skubbet sine lægelige næstkommanderende foran sig i lægesager, fordi de — og ikke han - har kompetencen, mens han tager sig af det mere ledelsesmæssige.

Andre — og det er lægerne  selv — ser det derimod som en klar ulempe, at direktøren ikke er læge, fordi rådgivningen til ministeriet og politikerne risikerer at blive sundhedspolitisk og ikke sundhedsfaglig.

Desuden trækker det fra, at den øverste embedsmand i sundhedsvæsenet ikke toner mere klart frem i sundhedsdebatten, fordi han ikke er læge.
 

Sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er overbevist om, at den næste i stillingen bliver en af samme slags som Fisker, der er cand.scient.pol.

»Jesper Fisker beviste, at man ikke behøver at være læge for at sidde i spidsen af Sundhedsstyrelsen. Han tog opgaven som en ledelsesmæssig opgave, og han har driblet behændigt uden om de lægelige sværdslag ved at sende bl.a. lægerne Lone de Neergaard eller Else Smith i byen. Og det har fungeret fint, fordi jobbet er fyldt af så meget administrativt og politisk, at det rent lægelige ikke fylder ret meget. Populært sagt behøver man jo ikke at være slagter for at være direktør på et slagteri. På den måde har frygten for en ikke-læge som chef for styrelsen vist sig at være ubegrundet,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han forudser derfor, at det bliver en profil som Jesper Fisker, der kommer som den næste i stillingen.

»Den næste skal helst have nogle af de samme egenskaber som forskningsmæssig erfaring og forståelse, administrativ erfaring og gerne kendskab til sundhedsvæsnet fra en anden ledende stilling,« siger han.

Jes Søgaard, direktør for Dansk Sundhedsinstitut, deler den holdning.

 »Jeg vil bestemt ikke udelukke, at der findes læger, der kan bestride jobbet, men kernen i jobbet er ikke det rent lægefaglige, men at kunne lede indadtil og udadtil i det politisk-administrative felt. Ministeren og departementet har stor brug for en, der kan forstå det politiske spil, og det er naivt at tro, at man kan skelne mellem at rådgive sundhedspolitisk og sundhedsfagligt. De to ting hænger sammen, og det skal en direktør for Sundhedsstyrelsen kunne,« siger Jes Søgaard.

Vil have et fyrtårn
For FOA-formand Dennis Kristensen er det ikke så vigtigt, om det bliver en læge eller ikke-læge, så længe personen ledelsesmæssigt kan stå distancen i det notorisk svære krydsfelt mellem regering og regionerne. Og sygeplejerskeformanden Grete Christensen vil have et fyrtårn, der tør rage op og have meninger om fremtidens sundhedsvæsen – ikke noget, hun vil huske Jesper Fisker for.

»Han turde meget, men blev i den grad begrænset af de lægelige omgivelser i styrelsen. Det fastlåste ham, og derfor behøver hans efterfølger ikke nødvendigvis at være læge,« siger hun.

Læger: En som os
Men den lægelige verden ser helt anderledes på indholdet af chefposten i styrelsen. Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, understreger i en leder i Ugeskrift for Læger, at direktøren bør være en læge, fordi vedkommende er faglig rådgiver for ministeren og politikerne. Erik Kristensen, formand for Overlægeforeningen, mener ligeledes, at posten skal besættes af en læge.

»Med den nye sundhedslov har styrelsen fået flere kompetencer, og derfor skal det selvfølgelig være en læge som ny direktør. Jesper Fisker gjorde det godt, men det gjorde han til dels, fordi lægerne under ham tegnede forretningen, og jeg vil hellere have, at man forstærker det administrative led under direktøren med en læge som chef end omvendt som i Jesper Fiskers tilfælde,« siger Erik Kristensen. Desuden vil en læge i toppen af styrelsen sikre en mere klar adskillelse af styrelse og ministerium. 

»Med en læge som direktør er man sikker på at få en strengt faglig rådgivning, som ministeren kan benytte eller lade være. Med en ikke-læge risikerer man, at styrelsen bliver en del af departementet og ikke den rådgivende part, som ikke nødvendigvis skal følge de politiske vinde. Styrelsen står svagere, hvis ikke chefen er læge, og jeg mener, at styrelsen med Jesper Fisker har været mindre fremtrædende, end den kunne have været,« siger Erik Kristensen uden dog at kunne nævne nogen konkrete sager, hvor man har kunne beklikke styrelsen den faglige rådgivning.

Kan blive for politisk
Claus Munk Jensen blev i begyndelsen af 2008 ansat som Jesper Fiskers sundhedsfaglige vicedirektør, fordi han med sin lægelige baggrund kunne dække den flanke af, som Jesper Fisker ikke dækkede. Men kun 1,5 år efter sagde han op i erkendelse af, at han gjorde bedre gavn i det kliniske. Og selv om Claus Munk Jensen ikke har en finger at sætte på sin tidligere chefs periode, vil han alligevel foretrække en læge som ny chef for styrelsen.

»Med en læge i spidsen vil rådgivningen til ministeriet og politikerne blive sundhedsfaglig, mens rådgivningen risikerer at blive mere sundhedspolitisk, hvis en ikke-læge er chef. Hvis eksempelvis Sundhedsstyrelsen lægefagligt nåede frem til, at kræft ikke skulle behandles på privathospitaler, kunne det blive tilpasset den politiske virkelighed med en ikke-læge, der læser de politiske vinde bedre,« siger Claus Munk Jensen.

Det kan  på sigt blive et problem, hvis rådgivningen bliver rettet for meget til i forhold til det politiske billede, frem for det faglige bagland, som Sundhedsstyrelsen er så afhængig af.

Han mener derimod sagtens, at en ikke-læge kan være chef på et sygehus, for her handler jobbet mere om at styre en virksomhed med mange tusinde ansatte og et kæmpe budget, mens den lægelige direktør tager sig af de rent faglige spørgsmål.

»Chefen for Sundhedsstyrelsen udtaler sig ofte til offentligheden om rent lægefaglige spørgsmål, og det kan en uddannet læge alt andet lige gøre bedre,« siger han.

John Michael Hasenkam, formand for Dansk Medicinsk Selskab, vil også foretrække en læge som ny direktør bl.a. på grund af, at en læge unægtelig kommunikerer bedre med den lægefaglige ekspertise i styrelsen og i de forskellige medicinske selskaber.

»Alt for meget afhænger af personen, hvis det bliver en ikke-læge. Jeg ser hellere, at man får en stærk lægelig ledelse og styrker de administrative lag under vedkommende. Desuden vil det også være for nemt for Bertel Haarder, hvis han vælger en, som ligner Jesper Fisker. Han skal have det faglige modspil, og det får han bedst fra en læge,« siger John Michael Hasenkam.