»Nu kommer så sensationen over alle sensationer. Det her bliver større end Femidomet.«

Lasse Hessel har rejst sig og står op mellem det store runde mødebord og vinduet med udsigt til livet på havnekajen. På bordet ligger en håndfuld Femidomer ? kvindekondomerne, som vel nok er Lasse Hessels mest kendte opfindelse. Nu får de selskab af nogle hvide pilleæsker, som han henter fra en papkasse på gulvet. På æskerne står der ?Femi-X?, der er det foreløbige navn på den 63-årige opfinderlæges nye tabletter, der angiveligt gør for kvinder, hvad Viagra gør for mænd.

Lasse Hessel er høj og slank og en god reklame for det budskab om motion og sund kost, som han har tjent mange af sine penge på. Håret er lyst og øjnene lyseblå. Han ligner prototypen på ?en rigtig læge? som hentet ud af en gammel dansk film, og det er ikke svært at forestille sig dr. Hessel med et stetoskop om halsen og kitlen flagrende omkring sig på vej ned ad hospitalsgangen.

Han taler langsomt og med en lidt sprød og monoton stemme og synes uanfægtet, hvad enten han fortæller endnu et kapitel i sin usædvanlige livshistorie ? eller han tilbyder en håndfuld Femidomer eller en pakke Femi-X til journalistens håndtaske.

Kasse-Lasse

Lasse Hessel fortæller, at han denne morgen i maj har fået investorerne på plads til sin nye pille. Og en rapport, der dokumenterer pillernes virkning, er netop ankommet fra hans ven i Frankrig, læge Torben Søgaard-Andersen, som har udført et lodtrækningsforsøg med i alt 48 kvinder. Tabletterne skal sælges i håndkøb i USA, Storbritannien og Australien, hvor de kommer på markedet i september ? interesserede danske kvinder må købe dem via internettet.

Dermed er endnu et helseprodukt på vej fra dr. Hessel, der lige fra starten af sin karriere har kastet sig ud i en række projekter, der rækker langt ud over den patientbehandling og forskning, som lægegerningen normalt består i. Han har lavet tv, bøger og tegneserier med lægestof ? og en stribe forskellige opfindelser.

Alt det har trukket masser af overskrifter i aviserne, som har givet ham tilnavne som Helsekongen, Vidunderlægen, Sundhedsmillionæren, De hvide kitlers enfant terrible ? for slet ikke at nævne Kasse-Lasse, som var Ekstra Bladets påfund i midten af 1980?erne. Han er ?den omstridte læge og helsefabrikant?, men det er ikke noget, der generer Lasse Hessel.

»Jeg er ikke på nogen måde ked af det. Al den presseomtale har jo gjort mig så kendt, at jeg har kunnet sælge bøger i millionklassen,« konstaterer han.

Das Fenster zur Liebe

Lasse Hessel tager imod i sit firmadomicil, Medic House, i Svendborg. Her i Kellogg?s tidligere lokaler på Østre Havnevej udvikles og sælges ideerne. Der er seks ansatte, og Lasse Hessel har titel af medicinsk direktør.

Besøget indledes i et mødelokale i stueetagen, hvor det første vidnesbyrd om Hessels mangeårige arbejde for at forbedre kvindekønnets sexliv åbenbarer sig: En plakat med en tegning af et elskende par og teksten ?The Window of Love. The Ultimate Guide to sexual fulfilment?. Det er en reklame for Hessels sexguide med ti samlejestillinger, og hvordan kvinden stimuleres, fra 1991. Han har ikke flere eksemplarer på hverken dansk eller engelsk, men i et kælderlokale med mange hyldemeter af Hessels bogproduktion fremtryller han både den svenske og den tyske udgave ?Kärlekens Fönster? og ?Das Fenster zur Liebe?. Sexguiden var et afledt produkt af arbejdet med Femidomet. Men det vender vi tilbage til.

Spis hvedeklid

For historien starter med kost og motion. Lasse Hessel blev som nyuddannet læge i 1972 sat til at indsamle forskningsresultater om kost og helbred for bl.a. Hjerteforeningen. Konklusionerne var, at der skulle være mindre fedt og mere fiber i maden, hvilket den unge læge begyndte at fortælle danskerne. Ved siden af sit lægejob arbejdede han freelance for Danmarks Radio og Politiken, og grundlaget for ?sundhedsimperiet? blev lagt med bogen Sund og Slank, som han lavede for DR?s undervisningsafdeling i 1974, og som stadig er DR?s mest solgte bog.

Dr. Hessel sagde til danskerne, at de skulle spise hvedeklid for at holde maven i orden. Men da han ikke selv kunne få det ned, ledte han efter andre måder at få mere fiber i kosten på. Således udviklede han fibertabletten, og han blev konsulent for brødfirmaet Schulstad, så der kom mere fiber i brødet.

Lasse Hessel var altså en læge, der tjente penge på andet end selve lægegerningen, og selv mener han, at det gjorde ham til ?klassens slemme dreng?.

»Jeg kom på forsiden af Ekstra Bladet. F.eks. skrev de, at mit tv- og radioarbejde indbragte mig en mio. kr. Og det var jo helt rigtigt, for jeg fik en krone pr. solgt bog, og der blev solgt 750.000 eksemplarer,« fortæller Lasse Hessel.

»Min gamle mor var forfærdet, ?jamen, tjener du penge på andet end patienterne??, spurgte hun. Og jeg måtte fortælle hende, at det var værre endnu, for jeg fik også penge af Schulstad for at være konsulent på brødet. I 1974 var det strengt forbudt at være en kommerciel læge, der tjente penge på bøger og ting og sager. Nutildags ville der ikke være noget galt, men dengang kom jeg i skammekrogen. Og da jeg ikke skjulte noget, var der jo nok at tage af.«

»Jeg havde også købt en 14 år gammel Jaguar. Den havde kostet mindre end en folkevogn, men den kørte jeg lægevagt i, og så var den der igen: ?Tv-lægen tjener så meget, at han kan køre lægevagt i en sportsvogn?. Det var noget, der kunne forarge,« fortæller han.

Spørg dr. Hessel

Men der var flere grunde til, at Lasse Hessel blev sat uden for døren: I lægekredse så man ikke med milde øjne på læger, der lavede tegneserier og brevkasser.

»Der var en overlæge, der skrev et langt indlæg i Ugeskrift for Læger om, hvordan jeg trak den danske lægestand gennem sølet. Tænk at trække lægevidenskaben ned på tegneserieniveau! Jeg skulle svare ham i samme blad, og mit eneste svar var ?tak?. Han skrev, at jeg havde fået den danske lægestand ned på arbejdsmandsplan, og det tog jeg som et enormt kompliment. Jeg fik jo netop penge af DR, FDB, Hjerteforeningen etc. for at formidle lægevidenskab, så almindelige mennesker kunne forstå det.«

»Alt hvad jeg har lavet, udspringer af mine oplevelser på hospitalet eller som sygekasselæge. Folk har siddet i tusindvis over for mig og sagt ?ja, dr. Hessel, nej, dr. Hessel?, og når de har forladt konsultationen, kan de ikke huske noget af det, der blev sagt. Lægen må jo endelig ikke tro, at de er dumme.«

»Derfor fandt min kone og jeg på tegneserien. Illustrerede sygehistorier, der betød, at når Palle Hansen fik en fiskekrog i fingeren, kunne han huske, hvordan han skulle klippe den ud.«

I 1974 nedsatte Lasse Hessel sig som sygekasselæge i Lyngby. Han »satte et skilt op og startede forfra helt uden patienter«.

Men patienterne strømmede til den efterhånden verdensberømte læge. I alverdens små hjem sad folk og læste ?Spørg dr. Hessel?, også i USA, hvor han var New York Times? family doctor i 14 år. Tegneserien Huslægen udkom i 42 lande.

Minus Kalorier forbudt

Prædikatet som ?omstridt? handler dog ikke kun om at sætte sig uden for det fine lægeselskab med populariseret lægestof. Det handler også om slankepillen Minus Kalorier, som blev erklæret virkningsløs og ulovlig af Levnedsmiddelstyrelsen. Og det handler om at flytte i skattely i London i seks år for at slippe for den danske formueskat.

Da familien flyttede til London i 1986, meldte Lasse Hessel sig i øvrigt ud af Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL), og han har ikke siden meldt sig ind. Lasse Hessel fortæller, at han havde holdt pressemøde om slankepillen i DADL?s lokaler i København. Det vakte vrede i foreningen, og derfor ? og på grund af flytningen ? ønskede han ikke mere at være medlem.

Pris til Femidomet

Men tilbage til Femidomet, som aldrig er blevet en succes i Vesten, men som i dag markedsføres og distribueres af WHO i den tredje verden som et led i aids-bekæmpelsen. I 2002 fik Femidomet tildelt Storbritanniens mest ærefulde erhvervspris, The Queens?s Award for Enterprise.

Lasse Hessel fortæller, at ideen opstod, da han i begyndelsen af 1980?erne sad på New York Hospital og lyttede til et foredrag af den danske gynækolog Fritz Fuchs. Fritz Fuchs talte om den ?nye? sygdom aids, og han kom ind på kvindernes manglende mulighed for at beskytte sig.

»Midt under foredraget henvendte han sig direkte til ?ham sygekasselægen fra Danmark? og opfordrede mig til at opfinde et kvindekondom, så kvinder ikke mere behøvede at ligge på deres knæ og tigge manden om at bruge kondom,« fortæller Lasse Hessel.

»Så på vej ud af hospitalet huggede jeg et par engangshandsker, og så gik jeg hjem og lavede et kvindekondom. Jeg sprættede handskerne op, tog de store flader, og med et strygejern brændte jeg dem sammen.«

80 mio. kr. i skat

Udviklingen af Femidomet fandt sted på Statens Teknologiske Institut i København, men da Lasse Hessel troede, at han skulle til at sætte en produktion i gang, bankede skattevæsenet på. En investor havde givet tilsagn om 58 mio. kr. mod at få ti pct. af aktierne, fortæller han.

»Det fortalte jeg mine gamle venner på Politiken, og næste dag skrev de, at ?Lasse Hessel er milliardær?. Jeg ejede jo stadig 90 pct. af aktierne, så jeg måtte i det mindste være halvmilliardær. Så kom skattevæsenet og sagde, at det var de meget glade for at høre, fordi de skulle have både formue- og indkomstskat. Mine aktier var hermed værdiansat og skulle beskattes, og min revisor regnede ud, at jeg skulle af med nogle og 80 mio. kr.«

»Vi flyttede til England næste dag,« fortæller han.

Her gik alting dog heller ikke som smurt i den glidecreme, som Femidomet indeholder så rigeligt af, og på et tidspunkt valgte Lasse Hessel at overdrage rettighederne til Femidomet til sin gamle ven, forretningsmanden Valdemar Frantzen.

Undervejs kom der desuden syv sagsanlæg fra forskellige mennesker, der mente, at de var de virkelige opfindere af Femidomet. Ingen af dem endte dog i retten, heller ikke en langvarig strid med Bente og Erik Gregersen (han er i dag direktør på Privathospitalet Mølholm), der var de første til at afprøve Femidomet. I 1989 indgik de forlig med Lasse Hessel, som derefter kunne kalde sig eneopfinder af det nye præventionsmiddel.

Et monstrum på 17 cm

I 1990 var de første Femidomer ude i butikkerne. Men nogen sællert blev de ikke.

»Det er jo et monstrum, klodset og fedtet og lidt til grin,« erkender Lasse Hessel, mens han åbner en pakke med et eksemplar af den 17 cm lange ?plasticpose?. I hver ende sidder en fleksibel ring; den ene holder posen fast om livmoderhalsen ? den anden, større ring, holder posens åbne ende på plads uden for skedeåbningen.

»Hvis jeg havde bestemt, var det blevet en sællert, for jeg ville sælge det på medicinske indikationer. Det er ikke noget, der skal sælges i supermarkederne, det skal udbredes og anbefales gennem lægerne. En af de medicinske indikationer var f.eks. klamydia, hvor par kan undgå at gensmitte hinanden, hvis de i en periode bruger Femidomet.«

»Men der kom dollar- og pundtegn i min ven, Valdemar Frantzens øjne, og så røg mine medicinske indikationer i skraldespanden. Han havde fået lavet en markedsundersøgelse, der viste, at 87 pct. af de adspurgte kvinder ville købe en pakke med tre Femidomer hver uge. Men det passede ikke. Da Femidomet kom ud i England, blev der solgt en million i løbet af få uger, men der var ingen genkøb. Det var en fiasko.«

Men selvom det i dag er svært at opstøve et Femidom i et dansk apotek, bliver det af nødhjælpsorganisationerne betragtet som et vigtigt præventionsmiddel i den tredje verden, hvor aidssvøben er størst. I dag produceres Femidomet af den amerikansk baserede virksomhed The Female Health Company i London.

Lasse Hessel fortæller, at han fik sine sidste penge for opfindelsen i 1994 ? men stoltheden over en betydningsfuld opfindelse kan han tage med sig i graven.

»Det redder nogen fra at blive smittet med aids. Det er et effektivt præventionsmiddel, fordi det er kvinden, der kontrollerer det, og vi ved jo, at kvinden er den ansvarlige part, der gider sørge for at beskytte sig,« siger Lasse Hessel.

Samlejer i hobetal blev scannet

På et tidspunkt blev Lasse Hessel bedt om at dokumentere, at Femidomets inderring ikke risikerer at glide op i kvindens bughule under samleje. Og sådan når vi frem til historien om ?den ultimative sexguide, Kærlighedens Vindue?. Den kreative læge fandt nemlig på at ultralydsscanne samlejer.

»Jeg fik medicinstuderende par fra Londons og Københavns universiteter til at have samleje i hobetal om aftenen på Middelsex Hospital og Charlottenlund Privathospital. Samtidig ultralydsscannede de sig selv, og så kunne jeg dokumentere, at Femidomets inderring kun kunne ligge omkring livmoderhalsen,« fortæller han.

»Men samtidig viste de timevis af optagelser jo også, hvilke steder penis påvirker skeden mest i forskellige samlejestillinger. Og når man så kender til g-punktet, så er det jo meget smart at bruge nogle samlejestillinger, hvor damen kan få noget sjov ud af det,« siger Lasse Hessel.

Han fortæller, at han er på vej med en ny udgave af bogen, denne gang bygger den også på »temperaturmålinger i skeden«.

Offentligheden har ikke hørt det sidste til opfinderlægen fra Svendborg, der i øvrigt også er privat læge for 25 patienter.

Selv tror han, at han ville få en anden behandling i medierne og blandt læger, hvis han startede sin virksomhed i dag.

»I 1970?erne i USA blev jeg kaldt en vinder, herhjemme var jeg en slem dreng. Der er en tidsforsinkelse på 25 år, og nu til dags tror jeg også, jeg ville være en helt herhjemme. Hvis jeg havde startet alle mine forskellige projekter i dag, ville jeg være et dansk industrieventyr, fordi det i dag er accepteret, at en læge tjener penge på andet end patientbehandling,« lyder det fra ?den omstridte læge og helsefabrikant? gennem 30 år, Lasse Hessel.