Impotens er prisen for at finde prostatakræft

Patientforeningen Propas kampagne ligner en vindersag, man kun kan støtte: Danske mænd med vandladnings-problemer eller blod i urinen skal søge læge og blive testet for prostatakræft, så sygdommen kan behandles, før den bliver livstruende. Med store annoncer i de landsdækkende aviser vil Propa fra på mandag sætte fokus på en af landets mest udbredte kræftsygdomme, som koster ca. 1.100 danskere livet hvert år.

Kampagnen risikerer dog at give bagslag, mener to af landets førende læger inden for prostatakræft, Peter Iversen og Michael Borre. De frygter en bølge af patienter, som bliver diagnosticeret og behandlet unødigt. Ifølge professor og overlæge Peter Iversen fra urologisk klinik på Rigshospitalet er det en prisværdig gerning at finde tilfældene af prostatakræft tidligere, end man gør i dag, men han advarer mod følgevirkningerne ved at sprede budskabet om prostatakræft til hele befolkningen.

»Kampagnen vil føre til, at ambulatorierne vil drukne i patienter, og rædselsscenariet er, at vi overbehandler, fordi denne type cancer for mange patienter ikke vil udgøre en egentlig risiko,« siger Peter Iversen.

Hver anden har kræft
Han forklarer, at dilemmaet med overbehandling er særligt stort for prostatakræft, fordi halvdelen af alle mænd over 60 år har mikroskopisk cancer i prostata, men at kun ca. 3 pct. af disse bliver syge og mister leveår som følge af sygdom. Sygdommen udvikler sig typisk over mange år (ofte 10-15 år), så rent statistisk vil de fleste af de ældre mænd nå at dø af noget andet end prostatakræft. Med den såkaldte psa-blodprøve kan man hurtigt afklare, om man er i risikogruppen for at have kræft, og derfor er det store etiske spørgsmål for lægerne, hvor aggressiv opsporingen og behandlingen bør være.

Peter Iversen har stillet dilemmaet op i et simpelt eksempel: Udvælger man 1.000 tilfældige 55-70-årige mænd på gaden, vil 120 af dem have forhøjet psa-værdi, som er første tegn på en mulig prostatakræft. Af dem vil kun de 30 have prostatacancer, hvoraf 24-27 vil blive behandlet unødvendigt, fordi deres cancer aldrig vil udvikle sig til egentlig sygdom. Ud af 1.000 danskere efterlader det altså kun mellem tre og seks personer, som bliver frelst fra deres sygdom eller døden. Det svarer til 0,3-0,6 pct. af alle de undersøgte patienter.

Impotens
Prisen for at behandle de patienter, som er i fare for at dø af kræft, er bivirkninger som f.eks. impotens og inkontinens. Ca. 60-80 pct. af alle patienterne mister helt eller delvis deres rejsningsevne af operation, mens op mod 5 pct. kommer til at lide af inkontinens. Også strålebehandling har bivirkninger. På trods af bivirkningerne vælger patienterne ofte at gå igennem behandling, forklarer Peter Iversen.

»Når man først har stillet diagnosen, er det vanskeligt at sige til patienten, at han ikke skal behandles, og overbevise ham om, at sandsynligheden for at dø af prostatakræft er meget lille,« siger Peter Iversen.

Også en anden af landets førende eksperter i prostatakræft, overlæge Michael Borre fra Skejby Sygehus’ afdeling for urinvejskirurgi, mener, at Propas kampagne har en høj pris. Han peger på, at kampagnens opfordring til danske mænd om at lade sig teste, hvis de har vandladningsproblemer, rammer så bredt, at mange raske mænd pludselig vil søge læge.

»Der er ikke nogen videnskabeligt bevist sammenhæng mellem vandladningsproblemer og helbredelig prostatakræft. Og så længe vi ikke råder over et bedre værktøj til at identificere, hvilke patienter der i farezonen for at udvikle sygdom, så kommer vi i en situation, hvor vi bliver tvunget ud i en uoverskuelig og ressourcekrævende overbehandling med risiko for bivirkninger,« siger Michael Borre.

Han peger på, at man lige nu er ved at beskrive et kræftpakkeforløb for bl.a. prostatakræft, og at det derfor er vigtigt at anvende ressourcerne optimalt. Hvis man gør mænd unødigt nervøse, er der fare for, at klinikkerne sander til med mænd uden behov for behandling, og så gør man de ’rigtige’ patienter en bjørnetjeneste, påpeger Michael Borre.

Ifølge PLO’s formand, Michael Dupont, smitter det af på de praktiserende læger, at man er blevet mere aggressiv over for prostatakræft.

»En sådan kampagne vil føre til, at vi bliver oversvømmet af folk med vandledningsproblemer. Vi advarer mod bevidstløs screening, men når vi sidder over for den enkelte, fanger bordet, og vi er nødt til at udføre flere psa-undersøgelser og henvise flere, hvis psa-tallet er for højt. For ingen vil risikere en klagesag,« siger Michael Dupont.

Vurderer anderledes
Propas formand, Poul Erik Pyndt, hæfter sig ved tidligere undersøgelser, som har vist, at syv ud af ti danske prostatakræftpatienter bliver opdaget så sent, at de ikke kan nå at blive kureret. Derfor mener han også, at kampagnen er nødvendig.

»Vi vurderer verden lidt anderledes end lægerne. Kendskabet til sygdommen er lav i Danmark, og vi deler ikke den frygt, at ansvarlig oplysning om en sygdom fører til en generel overbehandling. Kampagnen er en opfordring til mænd om at være opmærksomme på symptomer og ikke til en screening af hele befolkningen,« siger Poul Erik Pyndt.
 

Den høje pris

• 2,4-2,7 pct. af undersøgte patienter vil blive behandlet unødigt. 60-80 pct. af disse bliver impotente, 5 pct. inkontinente
• 0,3-0,6 pct. af undersøgte patienter vil blive reddet fra sygdommen

PSA-prøve:

• En simpel blodprøve, Prostata Specifikt Antigen (PSA), som blev introduceret for ca. 20 år siden, har gjort det muligt at opspore prostatakræft på et langt tidligere tidspunkt.
• Hvis blodprøven er forhøjet, kan det være et udtryk for, at der kan være kræft i prostata.
• Da et forhøjet psa også kan skyldes godartede forandringer i prostata, kræver kræftdiagnosen en undersøgelse af vævsprøver fra blærehalskirtlen.

Prostatakræft i tal:

• Siden 1997 er antallet af opdagede tilfælde af prostatakræft steget fra 1.626 til formentligt over 3.000.
• Dødstallet har de seneste ti år ligget forholdsvis stabilt på 1.000-1.100 danskere pr. år.
• Andelen af mænd med en cancer i prostata stiger med alderen – i 60-års alderen har ca. halvdelen mikroskopisk prostatakræft, i 80-års alderen ca. 80 pct.

Link

• Se Propas kampagnesite