Baggrunden for anmeldelserne er Danmarks Radios omstridte dokumentarudsendelse ’Når lægen ved bedst’, der satte spørgsmålstegn ved danske kræftlæger valg af behandling, hvor patienterne fik kemoterapi i form af vinorelbin i kombination med carboplatin.

Patienterne og de efterladte havde søgt om erstatning, fordi de mener, at de i stedet burde have fået tilbudt en behandling med carboplatin og Alimta, som er den kombination lægemiddelmyndighederne specifikt har godkendt til behandling af patienter med lungehindekræft.

Patientforsikringen skriver på sin hjemmeside, at alle fire sager er afvist, »blandt andet fordi det ifølge de uafhængige onkologiske speciallæger, som har vurderet sagerne, var i overensstemmelse med optimal lægelig standard at behandle patienterne med den valgte kombination af kemoterapimedicin«.

To af sagerne er blevet anket Patientskadeankenævnet. I den ene sag har Patientskadeankenævnet tiltrådt Patientforsikringens afgørelse, mens den anden anke vedrører ikke problemstillingen om behandling med kombinationsmedicin.

Dokumentarudsendelsen er ligeledes genstand for en injuriesag, hvor Rigshospitalet har sagsøgt Danmarks Radio.