’Ikke underbyggede påstande, ubearbejdet talmateriale og utilstrækkelige analysemetoder’. ’Misinformation, urimelig og misvisende kritik’. Beskyldningerne fyger i luften mellem på den ene side Den Danske Brystkræft Gruppe (DBGC) og på den anden side Det Nordiske Cochrane Center.

Baggrunden for den usædvanligt skarpe meningsudveksling er den artikel, som læge Karsten Juhl Jørgensen og direktør Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center i slutningen af marts fik offentliggjort i British Medical Journal.

I artiklen konkluderer de, at det danske screeningsprogram for brystkræft ikke har haft nogen målbar effekt på dødeligheden af brystkræft. Det fik DBCG til at tage det usædvanlige skridt at udsende en pressemeddelelse, som tager skarpt afstand fra konklusionerne i Cochrane-centrets artikel. Pressemeddelelsen skyldes ifølge DBCG’s formand, professor Peer Christiansen, Århus Sygehus, i høj grad en ærgrelse i gruppen over, at der igen sættes spørgsmålstegn ved de gavnlige effekter af mammografiscreening.

Grænsen er nået
»Vi er nået til det punkt, hvor vi vil markere, at grænsen er nået. Cochrane-centrets ageren har tidligere haft betydning for, at den politiske beslutning om at indføre landsdækkende mammografiscreening gentagne gange blev udskudt. Men med indførelsen af landsdækkende mammografiscreening - baseret på resultater fra randomiserede studier fra bl.a. Sverige og opgørelsen fra København, som vi mener er de rigtige - troede vi, at diskussionen var stoppet. Vi mener, at det nuværende mammografiscreeningstilbud generelt fungerer godt. Derfor er det så meget desto mere ærgerligt og overraskende, at Cochrane-centret udsender en tendentiøs rapport, som igen sår tvivl om den positive effekt ved mammografiscreening,« siger Peer Christiansen.

»Ubearbejdettalmateriale«
I artiklen i British Medical Journal (BMJ) konkluderer Jørgensen og Gøtzsche, at der slet ikke kan påvises en effekt på dødelighed af brystkræft efter indførelse af screeningsprogrammet for kvinder i alderen 50-69 år i København i 1991.

Dermed rejser de også tvivl om de resultater, som tidligere er offentliggjort.

DBCG er ikke overraskende uenige:

»En nøjere granskning af Cochrane-centrets data og analyse har imidlertid vist, at påstandene i artiklen overhovedet ikke er underbyggede. Der er anvendt ubearbejdet talmateriale og utilstrækkelige analysemetoder,« skriver DBCG og anfører en reduktion i dødeligheden langt fra Cochrane-centrets: »Korrekt statistisk analyse af de foreliggende data leder til et helt andet resultat, der er i overensstemmelse med de tidligere offentliggjorte resultater, som viser, at screeningsprogrammet i København alene inden for de første 10 år førte til en reduktion af dødeligheden af brystkræft på 25 pct.«

Cochrane-centrets artikel i BMJ har, ud over reaktionen fra DBCG, allerede medført kommentarer fra en lang række internationale eksperter inden for mammografiscreening. I såkaldte ’rapid responses’ i BMJ kalder de artiklen for bl.a. ’misinformerende’, ’pseudovidenskabelig’ og ’fyldt med metodiske fejl’. Gøtzsche: Kritikere i interessekonflikt Cochrane-centrets direktør Peter Gøtzsche kalder DBCG’s argumenter om, at artiklen i BMJ rummer uunderbyggede påstande, ubearbejdet talmateriale og utilstrækkelige analysemetoder, for groft misvisende. Peter Gøtzsche afviser samtidig kritikken i BMJ:

»Det er kritik fra en klike af personer, der kritiserer vores resultater. Eksperter, der selv har brugt 20-30 år på at arbejde med mammografiscreening, har meget i klemme og bryder sig naturligvis ikke om vores resultater,« siger Peter Gøtzsche, der ikke mener, at kritikken forholder sig til selve spørgsmålet om screeningsprogrammernes effekt på brystkræftdødeligheden.

»De, der kritiserer os, fokuserer på småting, men forholder sig ikke til sagens kerne. Til trods for mange års screening og til trods for myndighedernes forventning om, at screeningsprogrammerne ville reducere dødeligheden ved brystkræft med 25 pct. i den aldersgruppe, der inviteres til mammografiscreening, er det ikke muligt at måle en effekt af screeningen i Danmark, Sverige eller Storbritannien – formodentlig fordi behandlingen i mellemtiden er blevet bedre, og der er en øget bevidsthed om sygdommen blandt kvinderne,« mener Peter Gøtzsche.

Han er utilfreds med den information, danske kvinder får fra sundhedsmyndigheder og de specialister, der er ansvarlige for screeningen.

»Det allerstørste problem ved indførelsen af landsdækkende mammografiscreening er, at kvinder ikke har fået ærlig information om fordele og ulemper ved at deltage i screeningen, så de selv kan træffe et kvalificeret valg,« siger Peter Gøtzsche.

DBCG vs. Cochrane: Her er uenighederne

  • Cochrane: Der kan slet ikke kan påvises en effekt på dødelighed af brystkræft efter indførelse af screeningsprogrammet for kvinder i alderen 50-69 år i København i 1991.
  • DBCG: Screeningsprogrammet i København førte alene inden for de første 10 år til en reduktion af dødeligheden af brystkræft på 25 pct.
  • DBCG: Med landsdækkende mammografiscreening i Danmark vil der allerede inden for den første tiårsperiode kunne undgås ca. 700-1.000 dødsfald på grund af brystkræft.
  • Cochrane: Vi kan ikke se, at der er nogen effekt af det danske program. Hvis DBCG’s forventning havde været rigtig, ville vi have kunnet se en forskel mellem de regioner, der har haft screening i 17 år (København og Fyn) og resten af landet.
  • DBCG: Femårsdødeligheden ved brystkræft er de seneste 30 år faldet fra ca. 40 til ca. 20 pct. Årsagerne er bedre kvalitet og effekt af den givne behandling, men også, at screening betyder, at diagnosen stilles tidligere i sygdomsforløbet.
  • Cochrane: ’Grov misbrug af statistik’. Screening fremrykker diagnosetidspunktet, og flere vil derfor leve længere med viden om, at de har kræft. Femårsoverlevelsen vil derfor forbedres af screening, uanset om deltagerne reelt lever længere.
  • DBCG: Den offentlige opmærksomhed om Cochrane-centrets artikel betyder, at kvinder i stort tal vælger at melde fra til undersøgelse. Det vil i sidste ende føre til unødige dødsfald.
  • Cochrane: Det tvivler vi på, da vi ikke kan se nogen effekt af screening på dødeligheden.

Kilde