Overlægen må pludselig spørge den yngre sygeplejerske til råds, og den ældre sygeplejerske fjumrer usikkert med tasterne.
For nogle kan det være svært, at gå fra at være dem, der bliver spurgt til råds, til pludselig selv at måtte bede om hjælp, når ny teknologi rykker ind på sygehusene.
Det fortæller cand.mag i kultur og formidling Ann-Britt Krog.
Hun kaster i sit ph.d. studie et blik på, hvordan indføringen af elektroniske patientjournaler (epj) har påvirket kommunikationsprocesserne på tre hospitalsafdelinger på Odense Universitetshospital.
»Folk, der før havde en vis grad af autoritet på grund af mange års erfaring, føler pludselig, at tæppet bliver revet væk under fødderne på dem. Det kan være svært for eksempelvis jordemødre, som har en meget praktisk tilgang til arbejdet og føler sig kompetente i kraft af et håndværk,« siger Ann-Britt Krog.
Kultursammenstød
At indføre en fælles elektronisk patientjournal på et sygehus, er ikke bare at sætte strøm til papir. Det fører også til kultursammenstød mellem faggrupperne.
Hvor lægerne før skrev i journalen, og sygeplejerskerne skrev i cardex til internt brug mellem plejepersonalet på afdelingen, skriver alle nu i den samme journal. Og det, der er relevant for den ene faggruppe, er ikke nødvendigvis relevant for den anden, fortæller Ann-Britt Krog.
Hun var med rundt på stuegang for at se, hvordan epj blev brugt i hverdagen.
»Når lægen ser i journalen, at patienten har tisset, spist havregrød, været oppe og gå rundt, så bliver han irriteret og har han svært ved at se relevansen. Det er vigtig information for plejepersonalet, men bliver støj for ham,« siger hun.
Lægens perspektiv er, om patienten er syg eller rask, hvorimod sygeplejersken ser på, om patienten har brug for pleje, eller ej.
Ifølge Ann-Britt Krog har lægerne og sygeplejerskerne derfor løbende måttet forhandle hvilken information der er vigtig, og hvem kan skrive hvad hvor.
Klage over fraværende læge
Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige afdelinger bruger epj, og hvor stor gavn de har af den fælles journal.
En af de afdelinger på Odense Universitetshospital, som virkelig har taget epj til sig i det daglige arbejde, er Geriatrisk afdeling.
Her arbejder de meget tværfagligt, og ifølge Ann-Britt Krog ser lægerne det som en stor hjælp at kunne følge med i sygeplejerskernes og fysioterapeuternes noter.
Afdelingen har rulleborde med computere, som både læger og sygeplejersker bruger, når de går stuegang.
Samtidig er det dog også her, at de har haft nogle af de største problemer med EPJ, fortæller Ann-Britt Krog.
»I starten med epj gik der pludselig dobbelt så lang tid med stuegang som før. En enkelt patient har også indgivet en klage over en fraværende læge – patienten brød sig simpelthen ikke om det forstyrrende element det er, når der er en computer involveret i stuegangen.«
Der går mere tid foran computeren
Ann-Britt Krog begyndte sin ph.d. for fire år siden, samtidig med, at Odense Universitetshospital gradvis begyndte at introducere epj.
Hun fortæller, at selv om elektroniske patientjournaler ses som en gevinst i hverdagen, så oplever samtlige faggrupper også, at de bruger mere tid foran computeren nu end før.
»Lægerne skriver både medicin og deres notater ind, og de har at overtage nogle af sekretærens opgaver. Også for sygeplejerskerne betyder det mere tid foran computeren. Det har ført til opgaveglidning, hvor sosu-assistenterne varetager flere af de praktiske opgaver med patienterne,« siger Ann-Britt Krog.
En positiv sidegevinst for sygeplejerskerne har været, at deres arbejde bliver synliggjort.
»Nu kan lægen, hvis han er interesseret, følge med i sygeplejerskens arbejde. Før anede mange af lægerne ikke, hvad sygeplejerskerne lavede,« siger Ann-Britt Krog.
Hun mener, at tidsforbruget i sidste ende går op.
»Man skal ikke lede efter forsvundne journaler, og man skal ikke over på afdelingen for at se journalen. Det giver sundhedspersonalet en stor fleksibilitet i hverdagen.«