Omtrent en snes forskellige EPJ-systemer har fundet vej ind på de danske sygehusene, men sjældent er læger og sygeplejersker tilfredse med brugervenligheden. Grafikken ligner i mange tilfælde noget, der er lavet på en Commodore 64 for mange år siden – og det tager lang tid at skifte fra en funktion til en anden. Brugerne må finde sig i, at overskueligheden af de enkelte skærmbilleder, og måden man bevæger sig fra en informa-tionsflade til en anden, halter langt efter det almindelige brugersoftware, vi har installeret på vores hjemme-pc’er.

Det har professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet tænkt sig at gøre noget ved. Og han har fået fem mio. kr. og fire år til formålet – en fjerdedel af en bevilling på 20 millioner kroner, som IT-Universitetet har fået fra Det Strategiske Forskningsråd til fremme af digital sundhed.

Haltende brugervenlighed
De europæiske udbudsregler har gjort det vanskeligt at få udviklet software af så avanceret art, som EPJ-systemerne kræver. Derfor mener Søren Lauesen, at det er oplagt, at forskerne tager over, hvor industrien ikke har slået til.

“Ingen EPJ-leverandører har været i stand til at lave brugervenlige grænseflader. EPJ er lige en tand vanskeligere end de fleste gængse brugerprogrammer. Dels er det ikke en vare, som leverandørerne har på hylden, og dels har de ikke ekspertise i at udvikle sådanne programmer på en tilstrækkelig brugervenlig måde,” konstaterer han.

Søren Lauesen mener der-imod, at den nødvendige ekspertise er til stede på IT-Universitetet, der råder over mange forskellige kapaciteter til softwareudvikling.

“Kunderne glemmer til tider at stille de rigtige krav til leverandørerne. Og som forskere har vi mulighed for at lave mange forsøg, som man i en offentlig udbudssituation sjældent har mulighed for på grund af hård konkurrence, korte tidsfrister og så videre,” siger han.

Der lader ikke til at herske nogen tvivl om, at elektroniske patientjournaler er et afgørende element for et samlet kvalitetsløft af sundhedssektoren. En undersøgelse fra Handelshøjskolen i Århus foretaget på to jyske sygehuse viste for nylig, at læger og sygeplejersker har taget elektroniske patientjournaler til sig og anerkender fordelene ved det digitale univers. Men selv om EPJ i store træk efterhånden er accepteret, volder de nuværende systemer stadig store frustrationer rundt omkring på de danske sygehuse.

Et centralt element, som får systemerne til at virke besværlige og forvirrende, er de visuelle brugerflader. Brugerne oplever, at det er for svært at taste data ind og få overblik over de nødvendige informationer. Derfor har forskningsprojektet på IT-Universitetet til formål at give systemet en ansigtsbehandling, så brugerne oplever en mere logisk og visuelt indbydende præsentation af patientdata.

“Det varierer fra speciale til speciale, hvilke informationer og typer af data man har brug for at se på skærmen. Alt efter om du befinder dig på en medicinsk, en kirurgisk eller en neurologisk afdeling, er der forskel på, hvad du skal se som tekst, tal, kurver eller grafer på din skærm. Derfor skal det være muligt for de enkelte afdelinger at lave de skærmbilleder og funktioner, som passer bedst til deres arbejdssituationer og forbedre dem løbende,” forklarer Søren Lauesen, der selv er specialist i brugergrænsefladedesign.

Som eksempel på en velfungerende skærmvisning af kliniske data fremhæver Søren Lauesen Shneidermans Lifeline-system. Den amerikanske forsker Ben Shneiderman er guru inden for elektronisk visualisering af forskellige slags data, og har konstrueret et skærmbillede, der giver overblik over alle patientens kliniske data i et let overskueligt billede med mange muligheder for navigation og tilpasning.

“Vi er specielt interesseret i, hvordan den lokale hospitalsafdeling selv kan opbygge sådan et billede, så de ikke skal henvende sig til en it-leverandør, hver gang de skal have ændret noget,” forklarer Søren Lauesen.

Eksisterende platforme
Mareridtsscenariet for EPJ-visionerne har været Amanda – Arbejdsmarkedsstyrelsens skandaleramte edb-system, der kostede skatteyderne 650 mio. kr. Først ni år efter Folketingets beslutning om at udvikle Amanda – og efter massive budgetoverskridelser og lange forsinkelser – blev systemet erklæret nogenlunde velfungerende. En del af problemet var, at IBM havde designet Amanda på en OS/2-platform – et styresystem, der i mellemtiden var blevet håbløst umoderne. For ikke at gå i samme fælde planlægger Søren Lauesen at gøre systemet brugbart på mange platforme.

”Projektet baseres på eksisterende it-platforme, som har en god chance for at leve længe endnu. Men derudover bliver udfordringen at videreudvikle EPJ, så man kan lave tilsvarende skærmbilleder på mange forskellige systemer – og ikke mindst at gøre det flytbart, så det fungerer sammen med alle de forskellige maskiner, som anvendes i sundhedsvæsenet,” siger han.

Projektet løber over fire år, men Søren Lauesen regner med at have førsteudgaver af den nye software klar tidligere, som kan blive testet på eksperimentelt stadium. Til det formål har IT-Universitetet indgået et samarbejde med Bispebjerg Hospital, som løbende skal teste og evaluere systemudviklingen.

Et ofte gentaget argument i kritikken af EPJ er, at systemerne er designet af it-folk og ligger for langt fra de brugere, hvis dagligdag afhænger af systemets effektivitet og brugervenlighed. Ifølge Jesper Simonsen, lektor i brugerdreven it-innovation på Roskilde Universitetscenter, er inddragelse af brugerne et must i den fortsatte udvikling af EPJ.

“Der er grundlæggende tre typer situationer, hvor der skal overgives en masse information af vital karakter. Når lægen går stuegang, når sygeplejerskerne har vagtskifte tre gange i døgnet, og ved den daglige tavlekonference, hvor klinikerne evaluerer patienter og arbejdsforløb. I alle de situationer skal systemet kunne sættes op, så skærmen rummer lige præcis de informationer, som er nødvendige for at give et optimalt overblik over patientens status. Derfor er det afgørende, at systemerne konfigureres og afprøves i samarbejde med klinikere ude på de forskellige afdelinger,” fortæller Jesper Simonsen.

Formand for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, hilser projektet velkommen, men mener ikke, at det løser problemerne med EPJ på det overordnede plan.

“Projektet kan give noget erfaring, som kan gavne os i den videre udvikling. Men man må se udviklingen som en løbende proces. Der findes ikke noget Big Bang, som skaber det perfekte system. Overordnet er der behov for, at man på nationalt plan opstiller nogle testsystemer og nogle modeller for, hvordan man har tænkt sig at ændre systemet,” siger Erik Kristensen.

At Bispebjerg inddrages som prøvekanin af IT-Universitetets projekt er som udgangspunkt fint, men Erik Kristensen mener, at et af landets hospitaler burde få permanent status af forsøgscenter for løbende udvikling og test af EPJ – naturligvis kompenseret med ekstra midler og arbejdskraft.

Rasmus Thirup Beck (dm@dagensmedicin.dk)

Flere penge til brugervenlig EPJ

  • IT-Universitetet har modtaget en bevilling på 20 mio. kr. til udvikling af effektive og pålidelige digitale systemer til sundhedssektoren. Pengene stammer fra Det Strategiske Forskningsråd. Af den samlede bevilling går 5,1 mio. kr. til forskningsprojektet ’The Successful Eletronic Health Record’. Projektet ledes af professor Søren Lauesen.