Når Fælles Medicinkort (FMK) i 2013 er fuldt udrullet i alle sundhedssektorens dele, så falder det sammen med tiårsjubilæet for den oprindelige idé til det, der senere skulle blive til FMK.

Sammen med Lasse Larsen fra Lægemiddelstyrelsen var praktiserende læge Jens Parker i 2003 en af de første til at formulere en vision for, hvordan  alle sundhedsektorens spillere kunne dele oplysninger om medicinsk behandling af patienter.

»Jeg forventede, det ville blive en stor mundfuld, men jeg var nok ikke klar over, at det ville tage så lang tid at få det klar og i brug,« siger han i dag:

»Men det skyldes jo nok, at FMK løb ind i mange samtidige projekter, som medicinkortet blev afhængig af, herunder særligt udskiftningen af sygehusenes epj-systemer og hele opbygningen af en sikkerhedsinfrastruktur med digital signatur. Den lange pause under de forrige overenskomstforhandlinger mellem regionerne og de praktiserende læger var heller ikke med til at sætte fart i udrulningen.«

Jens Parker har siden projektets start siddet med i styregruppen og havde derfor allerede indført FMK i sin praksis på Østerbro, inden Region Hovedstaden i april 2012 suspenderede medicinkortet, efter at der var konstateret alvorlige fejl, når sygehuse og praksislæger udvekslede medicinoplysninger.

Han forstår regionernes bekymring for projektet, men har også forståelse for, at nogle læger er afventende over for at tage FMK i brug, så længe der stadig rapporteres om problemer andre steder, og der stadig er børnesygdomme i deres egne praksissystemer. 

»Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke synes, Fælles Medicinkort er en god idé og en gevinst for deres arbejde, men det kræver også noget af den enkelte, for de fleste skal lægge deres arbejdsgange om,« siger han.

Alle praktiserende læger er ifølge den seneste overenskomst forpligtet til at tage Fælles Medicinkort i brug, når samtlige sygehuse i regionen er overgået til FMK.