Sygehusene bruger ikke de sociale medier

Spørger man danske sygehuse og hospitaler, om de bruger sociale medier, er svaret som oftest nej. Spørger man, om de har formuleret retningslinjer, der tager stilling til medarbejdernes brug af sociale medier både internt og eksternt, er svaret også nej langt de fleste steder.

Kun de to nordjyske sygehuse i Aalborg og Vendsyssel har en Facebook-side med kommentarfunktion, mens det kun er Sydvestjysk Sygehus, der har egne retningslinjer i form af gode råd, tips og et direktionsgodkendt diskussionsoplæg.

Et godt råd er: ’Tænk over, om du vil være venner med chefen. Det er o.k. at afvise venneanmodninger fra chef eller kolleger. Du kan for eksempel skrive, at du bruger Facebook til dine private relationer, men du vil meget gerne være ven med dem på LinkedIn eller Twitter,’ mens et af punkterne i diskussionsoplægget går på, om nattevagten må bruge Facebook, hvis der er stille på afdelingen.

På den nyfusionerede hospitalsenhed Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive er det dog slet ikke en mulighed for nattevagten – her er det ikke muligt at logge på Facebook fra hospitalsmatriklerne.

Brug af – og tagen stilling til sociale medier lader generelt til i højere grad at være undtagelsen end reglen hos de adspurgte hospitaler. Fire af 13 hospitaler overvejer dog deres fremtidige brug af sociale medier, og hos de tre ud af fem regioner, der ikke allerede har forholdt sig til sociale medier, bliver der arbejdet på at formulere retningslinjer eller gode råd til blandt andet  hospitalerne.

Ekstremt behov for faglighed
Konsulent med speciale i sociale medier, Trine-Maria Kristensen, synes, det er ærgerligt, at sygehusene ikke er bedre til at bruge sociale medier, men er ikke specielt overrasket.

»Det er min opfattelse, at der er stor berøringsangst over for sociale medier. Der er nogen, der har glemt at introducere sygehuspersonalet for de her redskaber og har glemt at vise dem, at de faktisk kan være nyttige, for eksempel til at lære at forstå patienterne bedre og til at få en mere effektiv kommunikation, både internt og eksternt,« siger Trine-Maria Kristensen.

»Det er måske et generationsspørgsmål, og man skal nok heller ikke tage udgangspunkt i de ældste læger eller patienter, hvis man vil prøve kræfter med de sociale medier. Får man fat i dem i fyrrerne, er det min erfaring, at de har en større nysgerrighed, fordi de har erkendt, at de sociale medier ikke bare forsvinder igen,« råder hun.

For sygehusene og andre aktører inden for sundhed skal i gang med de sociale medier, understreger Trine-Maria Kristensen. Det vil gavne både dem og patienterne.

»Sociale medier giver brugerne mulighed for at få mere information og at møde ligesindede. Det er en udfordring for alle organisationer, men især for sundhedsområdet, fordi der er et ekstremt behov for faglighed. Så længe de officielle spillere har berøringsangst, så kommer patienterne til at sidde alene og ’tale med sig selv’,« siger Trine-Maria Kristensen og påpeger, at sundhed er noget af det allermest søgte på internettet. Hun håber, at en lægekonsultation om 5-10 år foregår i et forum, hvor man taler med andre patienter, og en lægevagt superviserer, frem for at man skal køre til vagtlægen.

»Jeg kunne godt tænke mig, at sundhedssystemet anerkender et medansvar for den kommunikation, der ikke foregår i konsultationer eller venteværelser, og at sundhedskommunikation som sådan bliver en del af sundhedspolitikken. Det er meget ambitiøst, det er jeg med på,« siger Trine Maria Kristensen.

Først nysgerrighed, så retningslinjer
Flere sygehuse og regioner er som tidligere nævnt i gang med at udforme retningslinjer for brug af sociale medier, og hos Lægeforeningen er der også nedsat en arbejdsgruppe, der skal forsøge at lave et kodeks for god lægeadfærd i de sociale medier.

Retningslinjer bør dog ikke være det første skridt, hvis man spørger Trine-Maria Kristensen.

»At lave retningslinjer afspejler, at man ønsker at KONTROLLERE de sociale medier, og det er en gal tilgang. Først må man i stedet være nysgerrig og søge viden. Lægerne må se at komme på Facebook, LinkedIn og læse blogs. Der er garanteret nogen, der beskæftiger sig med deres fagområde.
Det er ligesom at blive læge – man kan læse alle bøgerne, men jeg vil helst opereres af en, der har prøvet det før,« siger Trine-Maria Kristensen.

»Derefter må man sætte nogle ressourcer af til små eksperimenter. Lave egne fora for bestemte patientgrupper, lave blogs, videostumper med interview fra konferencer eller billeddeling, der for eksempel forklarer, hvordan bestemt medicin skal tages - det afhænger af emnet og kræver strategiske overvejelser,« understreger hun.

Egne fora frem for Facebook
Aalborg Sygehus er det eneste af de adspurgte hospitaler, der har en aktiv Facebook-side, hvor der kommer nyheder, og hvor folk kan kommentere. Det giver dog anledning til udfordringer, hvis folk stiller lægefaglige spørgsmål eller eksempelvis rapporterer bivirkninger, og det er da heller ikke Facebook, Trine-Maria Kristensen vil anbefale sygehusene at bruge.

»I Tyskland er der en kæmpe diskussion om, hvorvidt Facebook overtræder nogle europæiske regler om persondata, og anerkender en domstol den præmis, kan ingen offentlige myndigheder i EU bruge Facebook. Man må også overveje, om en offentlig myndighed kan tillade sig indirekte at tvinge borgere til at oprette Facebook-profiler for at gøre brug af et tilbud? Man skal grundigt overveje, om Facebook er den eneste måde at fange den ønskede målgruppe,« understreger hun.

Generelt vil der være områder, der ikke egner sig til at blive diskuteret på interne eller eksterne åbne fora, som sociale medier jo er, men det kræver dialog blandt ledelse og medarbejdere at identificere dem, ligesom dialog er nødvendig for at komme i gang med de sociale medier.

»Fra mere nysgerrighed og anerkendelse af de sociale mediers potentiale er det en proces: Formulere retningslinjer, træne medarbejderne i kulturen og diskutere, hvordan man bliver tilstrækkeligt åbne og dialogorienteret, hvordan man taler om følsomme emner på åbne fora. Den proces tager tid, men man må insistere på at forstå det, for der er meget at vinde,« konstaterer Trine-Maria Kristensen.

De har svaret:

• Gentofte Hospital
• Aalborg Sygehus
• Rigshospitalet
• sygehusene i Region Sjælland
• Frederiksberg Hospital
• Aarhus Universitetshospital
• Amager Sygehus
• Hillerød Hospital
• Sygehus Lillebælt
• Bispebjerg Hospital
• Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
• Sygehus Vendsyssel
• Sydvestjysk Sygehus

De bruger sociale medier:

• Aalborg Sygehus har Facebook-side
• Sygehus vendsyssel har Facebook-side
  
• Hillerød Hospital har patientportal og lederblog
• Aarhus Universitetshospital tester blandt andet patienthjemmesider til hoftepatienter.