Sundhedssystemet er budgetstyret og har øvre grænser for de samlede udgifter for sygehusene. Så når sygehusene køber dyr ny kræftmedicin, risikerer der at være færre penge til andre sygdomsområder.
Men fornemmelser er intet værd i økonomernes verden. Det er fakta derimod, og det nærmeste, Jes Søgaard kan komme på dokumentation af sin hypotese, er udviklingen af udgifter delt op i behandling af somatiske og psykiske sygdomme i perioden 2000-2008. Her er forskellen tydelig. Til behandlingen af somatiske sygdomme, hvori kræft indgår, er udgifterne steget med 35 pct. For psykiatrisk behandling er den kun steget syv-otte pct.
»Det er mit bedste belæg for min hypotese om, at prioriteringen af kræftpatienter har kostet andre patientgrupper, og det er for dårligt. For at få et helhedsbillede har vi brug for at undersøge, om det stærke fokus på kræft har resulteret i, at andre patienter er blevet svigtet. For hvis det har, bør vi diskutere, hvordan vi prioriterer de forskellige patientgrupper. Men dokumentationen skal være på plads, hvis det skal have politisk effekt.«
Det undrer sådan set ikke Jes Søgaard, at kræftinitiativerne ikke bliver evalueret. For hverken i Danmark eller i udlandet er der tradition for at undersøge, om sådanne bredere sundhedspolitiske initiativer virker effektivt nok. Det sker kun tilfældigt, hvis en forsker får lyst til at skrive en ph.d. eller disputats om emnet. For Jes Søgaard virker det, som om politikerne og lægerne mener, de ikke har grund til at evaluere noget, som de tror er en succes.
»Den holdning er i stærk kontrast til den tradition, der normalt hersker inden for lægefaget, hvor alt skal være evidensbaseret,« siger han og fortsætter:
»Lægemiddelfirmaerne dokumenterer ganske vist effekten af de enkelte lægemidler, hvilket er godt, men vi skal også evaluere de bredere behandlingspakker, hvori lægemidlerne blot er en faktor. Mange læger mener ikke, der er grund til at undersøge, om vi gør ’det rigtige’ godt nok, men det viser al erfaring, at der er. Såkaldt implementeringsforskning er vigtig,« siger Jes Søgaard og efterlyser undersøgelser af, om de forskellige initiativer bag Kræftplan I og II virker effektivt.
Læs mere
Det Danske Paradoks
Interviewet med Frede Olesen findes i en længere version i den nye debatbog ’Det Danske Paradoks’ om kræftbehandlingen i Danmark.
Læs mere om bogen
Kræftplanerne
- 2000: Sundhedsstyrelsen udsendte den første nationale kræftplan med ti overordnede anbefalinger, som skulle forbedre behandlingen af kræft i Danmark.
- 2005: Kræftplan II blev udsendt juni med det formål at sikre indsatsen gennem hele kræftforløbet samt at bringe kræftbehandlingen op på et højere niveau.
- 2010: Kræftplan III har fokus på bl.a. forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering. Ifølge Sundhedsministeriet er denne planen udsat til efter sommerferien.