KBU skal til eftersyn

Sundhedsstyrelsen vil evaluere den nye lægelige videreuddannelse, herunder KBU.

Evalueringen skal foregå i samarbejde med de regionale og det nationale råd for lægers videreuddannelse, hvor både cheflæger, overlæger, yngre læger og administratorer sidder, og det første møde om sagen er på dagsordenen i september.

Men selvom andre evalueringer tyder på stor utilfredshed med KBU, skal fremtidens basislæger ikke regne med de store ombygninger i grunduddannelsens fundament.

De første læger tørnede ud for den nye Klinisk Basisuddannelse i august 2008. Med ordningen, der skulle skaffe flere speciallæger hurtigere, forkortede man lægernes grunduddannelsesforløb fra 18 til 12 måneder og indførte fireårsreglen.

Samtidig skulle uddannelsesafdelingerne blive bedre til supervision og vejledning, og det erklærede mål for KBU var primært at lære de nye læger at være læger. Den manglende specialisering i løbet af grunduddannelsen var helt bevidst - lægerne skulle sikres lige vilkår, så de efter endt KBU kunne tage introstilling i et hvilket som helst speciale.

Den nye struktur var en stor omvæltning fra tidligere tiders turnussystem, og affødte en stor kritik, der stadig sender ekkoer op til nutiden. Men behovet for speciallæger vandt over argumenterne for at bevare status quo og KBU er lige fyldt to år. Dermed er forsøgskaninerne på den fornyede lægelige videreuddannelse halvvejs mellem fireårsreglens ikrafttræden og den endelige deadline for deres hoveduddannelse.

Indenfor to år mere skal de første basislæger befinde sig på speciallægevejen, hvis de vil overholde reglen. Det er denne midtvejsposition, som er valgt til evalueringstidspunkt og Dagens Medicin har på forhånd spurgt fremtrædende medlemmer af videreuddannelsesrådene, hvad de forventer at opdage undervejs.

Anne Rahbek Thomassen: Evaluering skal styrkes

Anne Rahbek Thomassen er formand for det nationale råd for videreuddannelse af læger og cheflæge på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Hun mener, at de undersøgelser, der allerede har evalueret KBU-ordningen, er relevante, men hun ser frem til også at høre reaktioner fra de ansættende afdelinger. De kan fortælle, om det nu også står så galt fat med læringen under KBU, som basislægerne åbenbart selv mener.

»Min oplevelse som cheflæge er, at de unge er massivt motiverede og sætter sig selv høje mål. Så det undrer mig ikke, at de føler sig mindre parate efter 12 måneder end efter 18,« siger Anne Rahbek Thomassen med henvisning til undersøgelsen i Danish Medical Bulletin, som også er omtalt i denne avis. Hun mener dog, at der sagtens kan være elementer i KBU, der skal kigges på. 

»Med så stor en ændring er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på, om noget skal justeres. Store omlægninger vil altid skabe bekymring og skepsis, men det skærper opmærksomheden, og det er en god ting,« siger hun og forudser, at kravet om supervision og evaluering af lægerne vil få særlig opmærksomhed.

»Vi skal følge med i ordningen og få fokus på det, der ikke virker. Og 360 graders evaluering er ikke helt gennemført alle steder, mildt sagt. Så det skal styrkes,« siger Anne Rahbek Thomassen.

Formanden for videreuddannelsesrådet mener i bund og grund, at KBUen er en god konstruktion, som har fokus på de vigtigste lægekompetencer. Så hun er positiv overfor fremtiden trods kritikken af KBU.

»Jeg er ikke den, der tror at verden går under.«

Lars Peter Riber: Forkerte forventninger til KBU

Hos Lægeforeningen ser uddannelsesformand Lars Peter Riber også grundlæggende positivt på basisuddannelsen, men anerkender den kritiske tilgang, som mange yngre læger har.

»Jeg tror, at nogle yngre læger og studerende har andre forventninger til KBU, end vi har i Lægeforeningen. Det mismatch skal der ses på. Spørgsmålet er, om vi skal arbejde for at ændre på KBU, eller om nogle studerendes ønsker til ordningen ikke kan opfyldes. Fra Lægeforeningens side har vi forsøgt at se på behovet i fremtiden og indrette vores ønsker til KBU efter det. Men hvis mange basislæger ikke er tilfredse, er det muligt vi skal se på anden opbygning af ordningen,« mener han. »En anden opbygning« dækker dog ikke over, at Lars Peter Riber vil forlænge uddannelsen tilbage til 18 måneder. De to grunde, formanden nævner, er at fireårsreglen ikke ligefrem giver plads til forlængelse af obligatoriske forløb, og at der simpelthen ikke er stillinger nok. Under den nuværende ordning kommer der langt flere studerende ud end under turnusordningen og hvis de skulle optage pladserne i 18 måneder frem for 12, ville der ikke være nok.

Lars Peter Ribers uddannelsesfaglige kollega i Lægeforeningen, formand for Team Uddannelse i Yngre Læger, Mads Skipper, supplerer:

»Basislægerne siger, at de ikke føler sig rustet godt nok, når de er færdige med grunduddannelsen. Men er det fordi de sammenligner sig med turnus, som ikke længere eksisterer, eller har de en konkret, berettiget frygt for ikke at være gode nok? Det er spørgsmålet, og hvis vi kan konkludere, at fejlen ligger i KBU, er det ikke godt nok,« siger Mads Skipper. Han vil også tage problemet med manglende supervision alvorligt og først og fremmest identificere, om fejlen er indbygget i KBU eller i uddannelsesafdelingerne.

Anders Kyst: Verden har forandret sig

Stemningen blandt medlemmerne af videreuddannelsesrådene er i høj grad at bevare grundlaget i KBU og fireårsreglen. Hvis blot uddannelsesafdelingerne styrker evalueringskulturen som lovet og basislægerne samtidig gør deres for at nå mere læring på kortere tid, skulle den hellige grav være vel forvaret. Det forklarer Anders Kyst, som er formand for videreuddannelsesrådet i Region Øst.

»De mangler ved KBU, der bliver italesat, skyldes efter min mening, at basislægerne fokuserer på noget, de skal erhverve senere. KBUerne skal forandre sig fra cand.med til læge på den meget generelle, basale måde. Specialiseringen kommer først senere,« siger Anders Kyst.

Han mener derfor, at 12 måneder er tilstrækkeligt og opfordrer basislægerne til at tænke anderledes på deres egen rolle i stedet for at sammenligne sig med ældre kolleger.

»Verden har forandret sig. Tidligere tiders meget generelle læge, som min generation havde mulighed for at blive, fordi vi selv sammenstykkede vores uddannelse, findes ikke længere. Det må man på godt og ondt acceptere. Man kan godt nå de kompetencer, man skal have, på den tid, der er til rådighed. Men den enkelte læge ønsker selvklart at opnå mere og det er meget agtværdigt. Det er bare ikke strikket ind i den nuværende ordning,« siger Anders Kyst.

Læs også

DEBAT: Lægeforeningen er klar til at ændre KBU
Læs mere