To små knive danser rundt inde i den lyserøde hule af blødt væv. Knivene skærer sig med glidende, hurtige bevægelser frem til en tynd streng. Det er en af de arterier, som kirurgen Erik Søgaard-Andersen om et kort øjeblik skal skære over, før han kan nå frem til det kræftramte væv i livmoderen.
Patienten kan vi næsten ikke se. Hun hedder Sine Hansen, og hun ligger gemt væk under grønne klæder på operationslejet. Men kirurgen, der fører kniven, er endnu mere usynlig. Her ved operationslejet er der kun de knivskarpe levende billeder på to tv-skærme. De hænger ned fra loftet i den nyindrettede operationsstue på Aalborg Sygehus, og de viser alt det, der foregår i patientens mave netop nu.
Under skærmene står sygeplejerskerne og lægen, der assisterer ved operationen. Men knivene inde i Sine Hansens mave lever tilsyneladende deres eget liv – som var de hentet direkte ud af en science fiction-roman med den evige historie om robotter, der fravrister menneskeheden dens kontrol og herredømme.
Firearmet mastodont
Det er robotten, der for alvor fylder op på operationsstuen. Som den står der med sine fire mastodontiske arme begravet i Sine Hansens mave, er den ikke sådan til at overse. Armene bevæger sig trods størrelsen med hurtige, blide bevægelser op og ned, frem og tilbage i deres egen form for dans.
Men der er en god grund til, at vi ikke kan se kirurgen. Erik Søgaard-Andersen har gemt sig to meter væk fra operationslejet med hovedet begravet i en stor, hvid konsol, mens han koncentrerer sig om sin dans med knivene og robotten.
Hans øjne hviler på et okular, der er forbundet til et stort kamera inde i Sine Hansens mave. »Det er min Mercedes-Benz,« siger han med et smil. Kameraet koster nemlig det samme som en tysk bil i spitzenklasse. Det er kameraet, som sender billederne til ham og til tv-skærmene, og som dermed sikrer, at han kan placere knivene rigtigt, hver gang der skal skæres. Så der er en god grund til, at der ikke er sparet på pengene her.
<object classid="clsid:D27CDB6E-AE6D-11cf-96B8-444553540000" width="430" height="319" id="soundslider"><param name="movie" value="http://dagensmedicin.dk/slideshows/robotkirurgi/soundslider.swf?size=2&format=xml" /><param name="allowScriptAccess" value="always" /><param name="quality" value="high" /><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="menu" value="false" /><param name="bgcolor" value="#FFFFFF" /><embed src="http://dagensmedicin.dk/slideshows/robotkirurgi/soundslider.swf?size=2&format=xml" quality="high" bgcolor="#FFFFFF" width="430" height="319" menu="false" allowScriptAccess="sameDomain" allowFullScreen="true" type="application/x-shockwave-flash"></embed></object>
På undersiden af konsollen sidder to håndtag, som hans fingre griber om, og på gulvet er et sæt pedaler, som Erik Sø-gaard-Andersen betjener kun iført hvide strømpesokker. På den måde er kontakten bedst.
Røg i køkkenet
Pedalerne skal i brug nu, hvor Erik Søgaard-Andersen skal fjerne den ene æggestok. Først skal arterien, der forsyner æggestokken med blod, skæres over, og til det formål bruger han robottens bipolare kniv, der mest ligner et andenæb. Alle robottens knive skærer ved hjælp af strøm, men denne kniv går kun op på 60-70 grader. Fordelen er, at den lave temperatur får vævet til at koagulere ligesom et æg, der koger og på den måde forhindrer blødning.
Og det er lige præcis, hvad der sker, da han træder pedalen ned, og andenæbbet griber fat og presser sig sammen om arterien.
»Så er der røg i køkkenet,« siger Erik Søgaard-Andersen. Og ganske rigtigt. I samme øjeblik som han træder på pedalerne, bliver billedet på tv-skærmene sløret af en hvidlig røg fra arterien, der bobler op på grund af varmen. Kort efter kan han skære den over med den monopolare kniv, der arbejder ved langt højere temperaturer og derfor glider igennem vævet, som var det smør.
Mens Erik Søgaard-Andersens fingre drejer håndtaget i små, hurtige bevægelser, taler han med sin medkirurg Tove Svarrer, der sidder ved siden af patienten. Hun betjener det femte instrument – en tang,der kan bruges til alle forefaldende opgaver – holde vævet på plads, tørre blod op osv. Og mens han brænder arterien, holder Tove Svarrer livmoderen væk, så han lettere kan komme til.
Fordelene
Robotkirurgien har først og fremmest den effekt, at kræftpatienterne kommer hurtigere på benene og slipper fra operationen med færre smerter. Præcisionen betyder bl.a., at kirurgerne ikke behøver at trække så hårdt i vævet som ved traditionelle operationer. På gynækologisk-obstetrisk afdeling i Aalborg har de fire kirurger, der betjener robotten, opereret 25 kvinder for kræft i livmoderen siden sidste efterår.
Og mens kræftpatienterne normalt er indlagt i 4-5 dage, så er man nu klar til at sende dem hjem dagen efter operationen. Tilsvarende forventer lægerne, at sygemeldingen efter operationen kan halveres fra fire til to uger i gennemsnit.
»Vi følger op på alle vores patienter seks uger efter operationen, og det har vist sig, at ingen har haft brug for noget stærkere end panodil efter et par dage, og stort set alle patienter er stoppet med smertestillende medicin efter kun fire dage. Det synes jeg er ret fantastisk,« siger Erik Søgaard-Andersen.
Gynækologisk afdeling på Herlev Hospital er netop gået i gang med at bruge robotten til de samme operationer.
Øvede sig på grise
Kirurgerne fik lov til at købe robotten i foråret 2007, hvor den blev installeret i dyrestalden på Patologisk Institut, hvor de øvede sig på grise, inden det blev alvor. Urologerne var de første, der tog robotten i brug til prostatakræftoperationer, og da gynækologerne fulgte trop, var den svenske ekspert på området, Jan Persson fra Lund, med ved operationen. Nu deles de to specialer om robotten, som de hver har to dage om ugen.
Sygehuset var nødt til at finde eksterne sponsorer og aftale en leasingordning, for maskinen er ikke nogen billig sag. Robotten koster 11 mio. kr., og de årlige driftsomkostninger løber op i 1,5 mio. kr. Kirurgerne håber dog, at det kan blive en fornuftig forretning – om ikke for sygehuset isoleret så for samfundet som helhed, siger Erik Søgaard-Andersen
»En forskergruppe i Michigan, USA, har på baggrund af 100 operationer regnet ud, at robotoperationerne koster omkring det dobbelte af en konventionel operation. Men når man indregner kortere indlæggelser og mindre tabt arbejdsfortjeneste, så giver robotoperationerne samlet en gevinst. Samfundet får det hjem på færre sygemeldinger og mindre tabt produktion.«
Ingen føling med kræfterne
På operationsstuen er Erik Søgaard-Andersen ved at være færdig med sin del af arbejdet, da han bliver afbrudt.
»Hov,« udbryder en af sygeplejerskerne, der står ved siden af patienten. »Hvad sker der,« spørger han.
»Du havde nær givet Tove en knockout,« siger sygeplejersken. Tove sidder tæt ved patienterne, og en af Erik Søgaard-Andersens fingerbevægelser fik robottens arm til at svinge mere, end Tove ventede. En af udfordringerne ved operationsmetoden er, at kirurgen ikke har nogen føling med, hvor mange kræfter han sætter i sving. Synssansen er det eneste redskab, han kan støtte sig til. Heldigvis undgik Tove at blive slået i dørken, og nu er det hendes tur til at komme i sikkerhed ved konsollen.
Svær disciplin
De er i alt fire kirurger på afdelingen, som bruger robotten: dagens hold med Erik og Tove samt den mest erfarne på holdet, Aage Knudsen, der opererer sammen med en yngre læge, der er under oplæring. Ved at dele operationen får begge operatører størst mulig rutine på kortest mulig tid.
For en del kirurger er kikkertoperationer en svær disciplin, fordi de kræver en særlig rumlig sans og helt anderledes håndbevægelser end traditionel åben kirurgi. Men her har robotten en stor fordel, fordi dens knive og tænger kan bevæges i alle retninger via en særlig håndledsfunktion. Med den er det muligt at operere om hjørner, og de håndbevægelser, som kirurgen skal udføre, ligner bevægelserne ved en åben operation. Blot slipper kirurgen for at stå bøjet over patienten og kæmpe med at få adgang til de indre organer.
Lokkemiddel
Klokken er 11.40. Der er kun gået 29 minutter, siden operationen begyndte, og nu er det Tove Svarrer, der overtager styringen af robotten. Kort efter er den anden æggestok fjernet, og livmoderen er løsnet.
Vi kan alle se det lille ovale organ, og det er lige før, at man kan ane udgangen gennem skeden, efter at Tove Svarrer har frigjort livmoderen helt. Nu er der blot tilbage at trække den forsigtigt ud og sende den af sted til laboratoriet.
Hvis kræften er vokset langt ud i vævet, er kirurgerne klar til for første gang at fjerne lymfekirtlerne med robotten. Men efter 20 minutter kommer der svar. Kræften har ikke bredt sig. Patienten kan køres tilbage på sengestuen, og i morgen kan hun komme hjem. Kirurgerne kan glæde sig over en vellykket operation, der gik glat og hurtigt. Og den oplevelse skal man bestemt ikke undervurdere, slet ikke når man arbejder på det sidste danske sygehus før Færøerne.
»Når man spørger den svenske foregangsmand Jan Persson om, hvorfor man skal arbejde med robotter, plejer han at remse alle de gode, faglige gruned, før han slutter med at sige: »Fordi det er sjovt.« Det betyder meget for os, for vi er jo nødt til at finde på noget særligt, som vi kan lokke nye kirurger herop med,« siger Erik Søgaard-Andersen.