Hvis der skal flyde flere penge til kommunerne, så er registrering vejen frem, mener chef for Kontor for Social og Sundhedspolitik, Peter Kjærsgaard Pedersen. »Vi skal kunne dokumentere, hvilket og hvor meget mere arbejde vi udfører år for år, og det kan vi ikke nu,« siger han.
I dag skriver sygeplejersker, sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ned, hvad de foretager sig, i patienternes journaler. Men det sker ikke på en ensartet måde, som kan tælles og sammenholdes med andre ydelser. »Vi har klart en oplevelse af, at vi får mere og mere arbejde, jo hurtigere sygehusene behandler og giver patienterne videre til os. Dem, vi modtager, er blevet mere komplekse. Især ældre, medicinske patienter får vi flere af. Hidtil har vi kunnet flytte ressourcer fra den praktiske hjemmehjælp, som hovedsageligt er rengøring og madlavning, til sundhedsopgaven, men det kan vi ikke blive ved med,« siger han.
Takster duer ikke
Men Peter Kjærsgaard Pedersen afviser, at kommunerne skal indføre et registreringssystem, som er lige så detaljeret som sygehusenes, og takststyring er udelukket.
»Vi skal ikke fungere og aflønnes som sygehusene, for det vil risikere at blive et meget stift system. Kommunerne opererer helt anderledes end sygehusene. Man risikerer at putte et voldsomt bureaukrati ned over kommunerne,« siger han.
I dag hører de ydelser, som plejepersonalet udfører, under to forskellige rammer, socialområdet og sundhedsområdet.
»Et takstsystem, som kun omfatter sundhedsområdet, duer ikke. Det vil blive en barriere for sammenhæng,« siger Peter Kjærsgaard Pedersen.
Han mener, at den bedste løsning på pengemanglen er at gå til regeringen med et kort i hånden, der beviser behovet for ressourcer.
»Så kan vi forhåbentligt få et større bloktilskud til alle opgaverne. Regeringen har selv fremlagt en strategi for, at de ønsker liggetiderne på de medicinske afdelinger nedbragt. Men de har ikke svaret på, hvordan de vil sikre, at kommunerne så kan tage over«.
KL planlægger et projekt, som skal undersøge, hvor meget sundhedsopgaverne i dag fylder. En af udfordringerne er, at kommunerne opererer med to lovgivninger, og at opgaver, som reelt er sundhedsopgaver, derfor i dag kan blive registreret som opgaver, der løses efter sociallovgivningen.
Kommunernes ansvar
- Kommunerne har ifølge sundhedsloven ansvar for:
- Forebyggelse og sundhedsfremme
- Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
- Kommunal tandpleje
- Hjemmesygepleje
- Genoptræning efter sygehusbehandling
- Alkoholbehandling
- Stofmisbrugsbehandling.
- Kommunerne har ifølge serviceloven bl.a. ansvar for:
- Personlig hjælp, omsorg og pleje. Madordninger, aktiverende tilbud med forebyggende sigte, ældre- og plejeboliger, genoptræning uden forudgående sygehus¬indlæggelse, vedligeholdende træning (dagcentre), ledsagelse og kontaktperson til voksne med varigt nedsat funktionsevne, ledsagelse til personer med nedsat funktionsevne og støtte-kontaktperson til sindslidende/socialpsykiatri
- Dækning af nødvendige merudgifter til voksne med varigt nedsat funktionsevne
- Behandling af stofmisbrugere
- Beskyttet beskæftigelse til voksne med varigt nedsat funktionsevne – beskyttede værksteder
- Midlertidige ophold til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, længerevarende ophold, væresteder
- Hjælpemidler og forbrugsgoder, boligindretning, støtte til bil, individuel befordring
- Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
- Pasning af døende