Hvad enten det drejer sig om de små patienter på børneafdelingen eller de gamle i geriatrien, det yderste hudlag eller indre organer: Kolding Sygehus manøvrerer bredt og bedst inden for alle specialerne og bliver derfor kåret som Danmarks bedste blandt de små sygehuse.

For lægelig direktør ved Sygehus Lillebælt, Hans Christian Thyregod, betyder det noget helt særligt, at de får prisen netop i år. For de sidste 12 måneder har været pressede og turbulente.

»Vi har manglet plads og personale og været belastet af at skulle udfylde rollen som regionens akuthospital lidt tidligere end forventet. Derfor glæder det mig virkelig, at vi klarede det, og tilmed så godt, at vi bliver belønnet med en pris,« siger han.

Sidste år besluttede Region Syddanmark, at Kolding Sygehus i fremtiden skal modtage trekantsområdets akutte patienter, og et byggeri på en milliard kroner skal gøre det muligt at rumme opgaven. Sygehuset er først nu ved at vænne sig til tanken.

»Nu er vi ved at falde til ro. Vi kender vores skæbne og hvad vores opgaver skal være i fremtiden. Det er vi begyndt at mærke,« siger han.

Ramt af patientstorm
Ledende overlæge på organkirurgisk afdeling, Henning Antonsen, ser, hvilken effekt det har på de ansatte, at sygehusets fremtid ligger fast.

»Det øger de ansattes motivation for at gøre en ekstra indsats under hårde tider og skaber en fælles gejst for at udvikle sygehuset. Det hjælper med at udholde de trange forhold, som er blevet hverdag nu«.

De sidste år har været præget af omstruktureringer og et massivt patientpres. Organkirurgisk afdeling har flyttet etage, og i september 2008 oprettede sygehuset en fælles akutmodtagelse, AMA, hvor de medicinske og kirurgiske afdelinger nu tager imod akutte patienter. Organkirurgisk afdeling måtte aflevere lægerne i forvagtslaget til AMA og indførte mellemvagt. Da Middelfart Sygehus så pludselig meddelte lukning af deres organkirurgiske afdeling, kom patienterne fra Vestfyn strømmende.

»Med kort tids varsel skulle vi geare os til at modtage 50 procent flere akutte patienter, samtidig med at vi manglede anæstesisygeplejersker. Operationsafdelingen har hele tiden været flaskehals og blev nu sat til at arbejde endnu hurtigere,« siger han.

Årsagen til, at læsset ikke væltede for afdelingen, var, at AMA tog sig af en del af de nye patienter. I dag er stormen så småt ved at lægge sig, blandt andet fordi afdelingen har fået ansat flere sygeplejersker. Men operationskapaciteten er stadig begrænset, og anæstesisygeplejerskerne mangler.

»Alt personale har ydet en enorm indsats, på trods af at rammerne ikke har været optimale. Vi må indrømme, at der har været murren i krogene, men de ansatte er blevet hos os,« siger han og er glad for, at organkirurgien har været med til at skyde Kolding Sygehus ind på en førsteplads i DBH.

Også ortopædkirurgisk blev udsat for en bølge af nye patienter, da Middelfart Sygehus lukkede deres afdeling. Ifølge direktør Hans Christian Thyregod endte Kolding Sygehus med at bygge en etage over en pavillon ud for akutmodtagelsen, ansætte vikarer i dyre domme og indføre mellemvagter for lægerne for at nå at operere patienterne i tide.

»Nu har vi heldigvis fået styr på det og ansat flere sygeplejersker og læger. Det sidste har vist, at vi ikke var parate til at modtage så mange patienter fra oplandet så tidligt. Men det er vi nu,« siger Hans Christian Thyregod.

Alle strækker sig for børneafdelingen
Hos de små patienter på børneafdelingen leder en stolt Poul-Erik Kofoed slagets gang. På trods af pladsmangel og et presset personale klarer afdelingen sig bedst af alle landets børneafdelinger i kategorien små hospitaler. De stikker endda vinderen af mellemkategorien. Poul-Erik Kofoed tildeler de ansatte æren for placeringen.

»Jeg har arbejdet her siden 1995, og i det meste af den tid har en særlig god stemning drevet os igennem hårde tider. Læger, sygeplejersker og plejepersonale er indstillede på at tænke nyt, er entusiastiske og gør en indsats for at udvikle hospitalet. De andre afdelinger strækker sig langt for at hjælpe os, for alle elsker børnene,« siger han.

Det sidste år har sat sine dybe spor. Deres ledende overlæge, Carl Grytter, afgik ved døden for et par uger siden efter lang tids kræftsygdom. Tabet har taget hårdt på afdelingen. Indtil de finder en ny leder, styrer Poul-Erik Kofoed afdelingen. Og der er nok at se til, da børn i denne tid valfarter til observation for influenza. Samtidig er pladsen trang.

»Arbejdstilsynet har givet os et påbud, som vi har vi haft hængende over hovedet i flere år. På den neonatale sektion har vi udvidet, men for de større børn må vi erkende, at vi ikke opfylder kravene for et moderne hospital med plads til familie omkring sengene. Derfor glæder vi os rigtig meget til at flytte ind i de renoverede bygninger. Så mangler vi blot, at ambulatorium og sengeafsnit kommer til at ligge over for hinanden og ikke i hver sin ende af hospitalet som nu,« siger han.

Et af de områder, som børneafdelingen er specielt kendt for inden for feltet, er dens uddannelse af speciallæger. Supervisionen af yngre læge får ros, og i år vandt afdelingen Yngre Pædiateres Uddannelsespris.

Barnet i fokus
Det kan mærkes på børneafdelingen på Odense Universitetshospital, som arbejder tæt sammen med Kofoeds afdeling. Ledende overlæge Arne Høst møder de læger, som efter to år under Koldings vinger vender tilbage til OUH for at subspecialisere sig.

»Tilbagemeldingerne er virkelig positive. De lærer den brede pædiatri til bunds og er glade for stedet. Præcis sådan husker jeg også min egen tid på hospitalet. Kolding sygehus er grunden til, at jeg overhovedet selv blev pædiater«.

Arne Høst havde først lagt sin fremtid i hænderne på kardiologien. Men da han stiftede bekendtskab med et par læger fra børneafdelingen i Kolding, tog karrieren en drejning. I 1977 fik han et vikariat på Kolding Sygehus og blev senere ansat i halvandet år.

»De gamle strikse overlæger gav god supervision, vi gik i dybden og diskuterede. De sørgede allerede dengang for at have patienten i fokus, og det tror jeg lagde kimen til afdelingens succes. Barnet og familien er i dag omdrejningspunktet i hverdagen. Det er ikke bare snak,« siger han.

Ifølge Arne Høst er Kolding god til den brede pædiatri, men har også opbygget flere ekspertområder, blandt inden for neonatologi, astma og allergi, endokrinologi og diabetes. Det har været med til at fastholde personale og få ny læger til, selv om der længe har været lægemangel på børneområdet.

»Selvfølgelig har det også stor betydning, at de ligger så godt placeret i regionen, nemlig i midten. Men det er ikke den eneste grund til succes. En dårlig afdeling kan ikke holde på personalet,« siger han.
Formanden for Dansk Selskab for Pædiatri, Søren Rittig, er overlæge på børneafdelingen i Skejby. Han er ikke overrasket over, at Koldings børneafdeling scorer højt i konkurrencen.

»De har et rigtig godt ry og er den største afdeling i Region Syd. De er kendt for deres uddannelsesindsats, de har gjort meget for at forbedre kvaliteten af patientforløb og for at fremme patientkommunikationen. En god kontakt til patienterne er altafgørende,« siger han.

Alt personale på børneafdelingen bliver undervist i kommunikation med patienterne, og de laver evalueringer løbende. Elektroniske infostandere giver patienterne mulighed for at give feedback af deres oplevelse på afdelingen, når de er på vej ud ad døren. Touch screens er også sat op på ortopædkirurgisk afdeling, og andre afdelinger efterspørger en lignende ordning.

Tager sig bedst af de gamle
De patienter, som ligger i længst tid i en hospitalsseng, er typisk de ældre patienter. Dem tager Kolding sig også rigtig godt af, viser topplaceringen af geriatrien blandt de små hospitaler.

Den geriatriske afdeling blev født i 2005 som et projekt med penge fra satspuljerne. Kirsten Vinding blev ansat i 2006 som overlæge og er den ene af to drivkræfter bag værket.

»Det er et privilegium at bygge en specialeafdeling op fra bunden og se projektet vokse. At vi allerede nu kan udmærke os ved at være førende inden for geriatrien, gør mig endnu mere stolt. Men det, som betyder mest, er den gode respons, vi hver dag får fra de gamle patienter,« siger hun.

Hun fortæller, hvordan patienterne undrer sig over, at sygehuset gør så meget for dem, når nu de bare er gamle folk.

»De er mennesker med samme ret til diagnose og behandling som alle andre. Men sådan bliver de ikke mødt alle steder. Det er vigtigt, de føler sig respekteret,« siger hun.

Hun er ærgerlig over, at afdelingen i forløbet på fire år er blevet skåret ned fra 17 til i dag 12 sengepladser af økonomiske årsager. For det betaler sig i længden med geriatriske afdelinger. En undersøgelse af genindlæggelser af de gamle patienter på afdelingen i perioden 2007-2008 viser, at den rette speciallægebehandling er vigtig for de ældre. Kun 11 procent af de patienter, som fik plads på det geriatriske afsnit, blev senere genindlagt, mod 16 procent af dem, der ikke var plads til på den geriatriske.

»Allerede i 2007 måtte vi afvise 180 patienter, fordi vi ikke havde plads, og nu skal vi afvise endnu flere,« siger hun.

Formanden for Dansk Selskab for Geriatri, Hanne Elkjær, som er overlæge på Glostrup Hospital, ser Koldings geriatriske projekt som et foregangsbillede af, hvordan andre sygehuse kan gribe de gamle mennesker an. Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at alle sygehuse, der modtager akutte medicinske patienter, har en geriatrisk funktion.

»Andre sygehuse kan lære af Kolding. De fungerer godt trods økonomiske begrænsninger, blandt andet fordi et par ildsjæle har etableret en hel geriatrisk funktion. For de ældre patienter er det altafgørende, at der findes en tværfaglig geriatrisk indsats, som både udreder, behandler og genoptræner. Kolding bevæger sig den vej, som alle andre sygehuse før eller siden vil følge,« siger hun.

Højhus på vej
Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig rammerne, som skal huse fremtidens behandlinger, nemlig nybyggeriet. Regeringens ekspertudvalg godkendte sidste år, at Kolding Sygehus kan bygge et otteetagers højhus. Byggeriet skal være færdigt i 2017 og varetage akutfunktion og sengepladser, mens den nuværende bygning skal bruges til administration og ambulatorium. En milliard kroner er blevet sat af til det. Lægelig direktør Hans Christian Thyregod er forventningsfuld.

»At blive akutsygehus er en stor beslutning, og vi har i år brugt meget energi på at planlægge, hvordan det hele skal klappe. Det kan kun gå for langsomt med at få den nye bygning på højkant,« siger han.

En generalplan er parat, som skal godkendes af regeringens rådgivende udvalg. Hans Christian Thyregod regner med at få pengene frigivet i foråret og sætte byggeriet i gang i løbet af næste år.

Derfor er Kolding bedst blandt de små hospitaler

Førstepladsen blandt de små hospitaler går til Kolding Sygehus, som især vinder på deres gode renommé. I Dagens Medicins afstemning kaster de sundhedsprofessionelle flest stemmer efter det syddanske sygehus. Kolding er førende over hele linjen af specialer, på nær nogle enkelte. I sin klasse vinder sygehuset inden for anæstesi, akutmodtagelse, intensiv, klinisk biokemi, radiologi/røntgenundersøgelse, infektionsmedicin, pædiatri, geriatri, reumatologisk, dermatologi/venerologi, ortopædkirurgi, organkirurgi, tarmkræft og kardiologi.

Sygehuset får tre andenpladser med lungemedicin, gynækologi/obstetrik og karkirurgi, mens endokrinologi får en tredjeplads.

Børneafdelingen på Kolding Sygehus er helt sin egen i dette års kåring, da den ikke bare tager førstepladsen i sin egen klasse, men også slår de mellemstore sygehuses vinder, Hvidovre Sygehus.

Kolding Sygehus om ti år

Hans Christian Thyregod, lægelig direktør

  • »Om ti år er Kolding et stort moderne akuthospital med renoverede bygninger og et otteetagers højhus. Et slags supersygehus, vil jeg tillade mig at kalde det. Vores fokus bliver at modtage de akutte patienter bedst muligt fra regionen. Samtidig bliver vi et gennemsigtigt sygehus på den måde, at alle vil kunne følge med i, hvad vi behandler for, hvad kvaliteten af det er, og hvordan det går vores patienter. På forskningsområdet er vi om ti år godt i gang med at undersøge, hvordan vi bedst udnytter nye organisationsformer for at sikre og effektivisere tidsstyrede patientforløb. Og vi er blevet gode til at udnytte de speciallægeressourcer, vi har til rådighed, tværfagligt.«

Kolding Sygehus i tal

  • Kolding Sygehus blev sammen med tre andre sygehuse, Fredericia, Vejle og Give, en del af Sygehus Lillebælt i 2008. Det fjerde sygehus, Middelfart, kom til i 2009.
  • Sygehus Lillebælt er drevet af en direktion med fire personer: Adm. direktør Niels Nør¬gaard Pedersen, de to lægelige direktører Johannes Gaub og Hans Christian Thyregod og sygeplejedirektør Helle Adolfsen.
  • Sygehusets afdelinger: Akut modtage afdeling, pædiatri, medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi, karkirurgi, gynækologi, obstetrik, røntgen, anæstesi, terapi, klinisk biokemi.
  • Antal medarbejdere i Kolding og Fredericia: Ca. 1.700
  • Aktivitet i 2008: 25.000 indlagte patienter, 170.000 ambulante patienter, 20.000 skadestuebesøg, 3.000 fødsler
  • Samlet produktionsværdi i 2008: 915 mio. kr.
  • Produktivitet i 2008: 114 (landsgennemsnit på indeks 100)

Rivalerne: Forfulgt af topprofessionelle

Region Syddanmark må gøre et eller andet rigtigt. Vejle er suveræn blandt sine ligemænd, og det samme er Kolding blandt sine.

Feltet af forfølgere er ellers yderst kompetent. Den skarpeste forfølger er Regionshospitalet Horsens, som får topkarakter på sine overordnede sygehuskvaliteter. På det punkt er Horsens simpelt hen landets bedste sammen med Vejle Sygehus. Netop den kvalitet er en anelse nedvurderet. Det er uretfærdigt. At være god til patienttilfredshed er bestemt ikke at foragte. At have styr på hygiejne, gennemføre trygge udskrivninger foruden at sørge for de fysiske rammer viser, at en hospitalsledelse har styr på tingene.

På tredjepladsen kommer Vestdanske Friklinikker, Brædstrup, der giver alt og alle baghjul på sine få, men ekstremt kvalificerede behandlinger. Den dag de danske læger og sygeplejersker opdager, hvor dygtig Brædstrup er, så kommer friklinikken til at vinde mange førstepladser, også foran landets største sygehuse.

Men lige nu er der ingen, der har opdaget miraklerne i Brædstrup. Uretfærdigt, men sandt.

Jylland, Jylland og Jylland