Patienterne skal ugentligt prikke sig selv i fingeren, logge på en internetside og skrive deres værdier ind – og så er de til gengæld i direkte dialog med den sygehusafdeling, som kontrollerer deres behandling med blodfortyndende medicin.

Denne fremgangsmåde er den mest sikre opskrift på at styre hjertepatienter i ak-behandling (antikoagulationsbehandling), viser resultater fra laboratoriecenteret på Vejle Sygehus.

Som eneste sted i landet tilbyder sygehuset sine patienter en onlineløsning for den løbende kontrol af patienterne, og med den metode er styring af blodets størkningstid og medicinindtag blevet bedre.

Resultaterne bliver gjort op i INR-værdier (international normaliseret ratio), og i Vejle er det lykkedes at forbedre den gennemsnitlige tid, hvor patienternes INR-værdi ligger inden for det anbefalede terapeutiske interval fra 72 pct. til 80 pct., når man sammenligner med den konventionelle behandling, hvor patienterne møder op på sygehuset en gang om måneden.

De nye data er offentliggjort i tidsskriftet Telemedicine and e-Health, og er ifølge laboratoriechef, overlæge Ivan Brandslund et af det få steder i verden, man har sammenlignet telemedicinsk ak-behandling med konventionel behandling.

»Vi har vist, at telemedicinsk behandling kan slå det behandlingstilbud, der ellers findes hos praktiserende læger og på mange sygehuse, fordi patienternes medicin bliver hyppigere og bedre reguleret, hvis det er nødvendigt. Samtidig får patienterne en frihed til at tage på ferie, de kan gå på arbejde og sparer penge på transport til og fra sygehuset,« siger Ivan Brandslund, der desuden er professor i klinisk biokemi ved SDU.

Sundhedsstyrelsen anslår, at ca. 100.000 danskere i er i ak-behandling, og deres medicindosis skal overvåges nøje, efter hvilken INR-værdi der bliver målt. For lav medicindosis øger risikoen for at få en blodprop, og for høj dosis kan påføre patienten en livstruende blødning. Ifølge Ivan Brandslund, redder en forbedring fra 72 pct. til 80 pct. i sidste ende liv, fordi færre bliver indlagt med blodpropper og apopleksier.

En stor metaundersøgelse i det ansete tidsskrift Lancet fra 2006 har vist, at man ved ti procents forbedring af patienternes tid i terapeutisk interval reducerer antallet af dødsfald med 30 pct., antallet af blodpropper med ti pct. og antallet af apopleksier med 10 pct. Formålet med at lade hjertepatienterne bruge internettet til kontroller er derfor at øge sikkerhed og kvalitet i behandlingen med blodfortyndende medicin.

Flere patienter i behandling
Ivan Brandslund og kollegerne har været i gang i seks år, og for øjeblikket er 249 af afdelingens 735 patienter i ak-behandling med i den telemedicinske ordning. Efter at Ivan Brandslunds afdeling har indført telemedicinsk behandling er det lykkedes at forøge antallet af behandlede patienter pr. dag fra ca. 30 til ca. 85 patienter – med de samme personaleressourcer.

Personalet behøver blot at slå op på en skærm, som viser en liste over de patienter, der har målt deres INR-værdi den dag. Patienterne er inddelt i farvekoder, efter hvor høje værdierne er, og hvor store udsving der er fra sidste måling. Skal lægerne og sygeplejerskerne reagere med det samme, blinker en blå cirkel. Er patienten i farezonen, er den rød – og herefter gul og grøn. Patienten har allerede gjort forarbejdet og har skrevet værdierne ind. Ud fra en algoritme, som Ivan Brandslund selv har stået for, giver systemet selv forslag til næste uges dosering af medicin for patienten, og herefter kan lægen med få klik enten godkende eller ændre computerprogrammets forslag til medicinering.

Hvis værdierne varierer meget, ringer afdelingen til patienten og spørger, om hun har taget medicinen forkert, om hun har ændret kostvaner, er blevet syg eller har forandret noget andet, som kan have betydning for resultatet.

Gevinsten ligger først og fremmest i, at ak-patienterne, der bruger beslutningsstøttesystemet, ugentligt skal kontrollere deres INR-værdi, hvorimod kontroller hos egen læge eller på et sygehus-ambulatorium typisk sker hver 4-6. uge. Med computersystemet er der derfor mulighed for en langt hurtigere reaktion, hvis patienten ikke er optimalt behandlet.

Glæder sig over patienternes frihed
Glæden ved at kunne tilbyde patienter i blodfortyndende behandling frihed til at rejse rundt i hele verden, er en af grundene til, at Ivan Brandslund har udviklet en telemedicinsk løsning til hjemmemonitorering af patienter. I vinterferien ringede en af patienterne fra en strand i Australien nær Great Barrier Reef. Han havde fået forbud af sin dykkerinstruktør mod at gå i vandet, fordi han var i behandling med blodfortyndende medicin. Patienten havde netop tjekket sine egne blodværdier og ringede til Ivan Brandslund for at få ham til at overtale dykkerinstruktøren til at sende ham ud på revet. Ivan Brandslund tjekkede hurtigt patientens INR-værdi på computeren og kunne herefter forvisse instruktøren om, at han var så velreguleret, at han fint kunne dykke.

Før patienterne får denne fleksibilitet, skal de undervises i brug af apparatet til blodprøvetagning og i brug af onlineportalen. Skal de selv overtage styringen og medicindoseringen, skal de have stor erfaring, mener Ivan Brandslund. I dag har hans afdeling fem af den slags patienter, som afdelingen dog alligevel kan følge på skærmen og hjælpe – typisk når de overreagerer på udsving i INR-værdierne. Den dag, Dagens Medicin besøger Vejle Sygehus, ændrer Ivan Brandslund doseringen for en enkelt af disse patienter, som har overreageret og skal have en kvart tablet mere om ugen.

Styrken i systemet er ifølge Ivan Brandslund, at man med online overvågningen altid vil kunne se, når en patient er i farezonen. Det opnår man ikke uden et computerprogram, som løbende kan trække INR-værdier ud og analysere dem.

»Den eneste barriere er for mig at se, om de er klar til at bruge it, og om de har lyst. Hvis vi ville, kunne vi oplære i hvert fald 80 pct. af patienterne i at bruge dette system på en time.«

For Ivan Brandslund er det et spørgsmål om at finde et nemt system, der gør det muligt at håndtere et stigende antal patienter i blodfortyndende medicin.

»Vores behandlingsmetode er bedre, fordi de bliver kontrolleret hver uge. Vi ville kunne opnå samme resultater ved at tage dem herind på sygehuset hver uge. Men det er et ressourcespørgsmål, for det ville være alt for dyrt.«

Ak-behandling 
på flere måder

Behandlingen af patienter med blodfortyndende medicin gennemføres i dag på forskellige måder:

  • Konventionel behandling: Patienter møder op i almen praksis eller på et sygehuslaboratorium for at få testet INR-værdien med en blodprøve – typisk en gang hver måned. Læge eller sygeplejerske doserer medicin ud fra blodprøven.
  • Selvtestning: Blodprøven tages ved fingerprik af patienten selv og INR-værdien måles på eget udstyr. Patienten indberetter resultater via internettet til hospital, hvor læge eller sygeplejerske doserer medicinen.
  • Selvstyring: Patienten tager selv blodprøve ved fingerprik på eget udstyr og doserer selv medicinen ud fra INR-værdien.

Sådan gør man: Patienten prikker sig i fingeren og lader blodet dryppe ned på en strip, der stikkes ind i det lille apparat, der måler blodets inr-værdi.

Patienten taster inr-værdien ind på sin computer, så personlaet på sygehuset kan holde øje og give besked tilbale om evt. dosisændring. Vejle Sygehus bruger CoaguCheck CS System fra Roche.